Johan Harstad

Genrer og tematikker

Gennem sit lange forfatterskab har Johan Harstad udgivet bøger inden for en lang række genrer, og han er tilsyneladende lige hjemmevant i kortprosa, ungdomsgyser, dramatik og store romaner. På tværs af værkerne er der en genkommende glæde ved at være den ukendte nummer to: Mattias i ”Buzz Aldrin, hvor blev du af?” elsker sit anonyme liv som gartner og er optaget af Buzz Aldrin, der var den oversete anden mand på månen. Owen Larsen i ”Max, Mischa og Tet-offensiven” elsker sit liv som studiemusiker. Han spiller på de bedste flygler i de bedste studier og er lykkeligt fri for at blive hverken berømt eller bedømt.

Et andet særkende er spørgsmålet om, hvor man føler sig hjemme. I ”Max, Mischa og Tet-offensiven” oplever alle karaktererne at være hjemløse af den ene eller den anden grund, som et grundvilkår i deres amerikanske liv. Harstads hjemby Stavanger er i forfatterskabet primært et sted, man flytter fra. Han fortæller i et interview, at han på et tidspunkt opdagede, at den by, han voksede op i, var i færd med at forsvinde for ham, så for at fastholde byen, som den var, måtte han skrive om den i ”Max, Mischa og Tet-offensiven”: ”Jeg oplevede et stort savn efter Stavanger, efter jeg havde boet andre steder i 20 år. Men jeg indså, at det var for sent at tage tilbage. Det var ikke længere mit hjem, det var bare Stavanger. En del af romanprojektet for mig var nok også at skrive mig frem til en følelse af katarsis for at lukke det kapitel, men kunst kan ikke lukke noget. Kunst åbner alting.” [3]Daniel ØhrstrømSkrivning rummer et element af utroskab Kristeligt Dagblad2018-11-24.

I det hele taget er der mange flytninger og afskeder i forfatterskabet. Rum og huse står tomme og efterladte. I stedet bliver kunsten et hjem og et sted, man kan flytte ind i. Det er også den centrale tanke bag ”Max, Mischa og Tet-offensiven”, fortæller Harstad: *”Ideen om kunsten som sted og det at kunne lade sig omringe af værket, som Mark Rothko var optaget af i sine store farveflademalerier, blev centralt for mig. Rothko ville have, at man betragtede maleriet fra kun 50 cm afstand i stedet for at stå langt væk, netop for at kunne være i værket og lidt miste overblikket. Den mulighed findes også i en voluminøs tekst. (…) Jeg håber, at man kan bo i denne bog.” [5]Anne Vindum”Jeg håber, man kan bo i denne bog” Bogmagasinet Jysk Fynske Medier2019-05-09.

Beslægtede forfatterskaber

En anden norsk forfatter, der skriver lange og omfangsrige romaner, er Lars Saabye Christensen. Han udfolder generationsfortællinger og relationer på tværs af skel som kultur, nationalitet og alder. Særligt skildringen af mor-søn forholdet, som det ser ud i ”Blink” (2013), minder om det kærlige forhold, der tegnes op af Max og hans mor Beate i ”Max, Mischa og Tet-offensiven”; tosomheden, ømheden og den gensidige forståelse og respekt. I ”Blink” har teenageren Chris og hans mor en varm, lang sommer sammen i deres sommerhus på Nesodden i Oslofjorden. Chris er optaget af månelandingen og af det digt, der ikke vil ud af skrivemaskinen. Begge skildringer har præcise blik for ungdommens tvivl og voldsomme følelser og næsten maniske optagethed af heroiske bedrifter. Chris flytter siden til USA og skriver romanens sidste del derfra.

Danske Klaus Høeck har i flere af sine digtsamlinger målrettet forsøgt at inkorporere alt i teksterne, for eksempel i ”Hjem” fra 1985; fra det mest banale til det mest højtidelige, fra de mindste hverdagslige gøremål til universet, døden og kærligheden. Denne insisteren på, at en bog kan rumme et helt liv, et helt hjem, en hel verden, minder på sin vis om Harstad.

I forbindelse med, at ”Darlah” blev kåret til den bedste norske ungdomsroman, fortalte Harstad, at skrækgenren faldt ham naturligt, da det var den genre, han selv holdt mest af som ung: ”Jeg var meget glad for Michael Crichtons thriller ”Sphere” og læste mange Stephen King-romaner og andre gysere. Og så så jeg mange film, som jeg ikke burde have set, med hånden på stopknappen, hvis der skulle komme voksne ind. Jeg så ”Ondskabens hotel” som 11-årig, og ”Excorcisten”, ”Invasion of the body snatchers” og ”Alien”-filmene, som har været helt afgørende for ”Darlah”.” [1]Marie L. KleveSkrekk-roman kåret til tidenes beste ungdomsbokDagbladet, 2014-11-24..

Harstad nævner også selv den amerikanske forfatter David Foster Wallace som en inspirationskilde: ”Jeg fandt inspiration hos David Foster Wallace, og ikke fordi han også skrev en bog på mere end 1.000 sider (Infinite Jest, red.). Men han vovede at søge dybt i stoffet og tage sig nogle afstikkere undervejs. Fra ham fik jeg energien og modet til hele tiden at forsøge at gøre det bedre.” [4]Tonny VormDet politiske klima i Norge er ikke meget bedre end i USA Information2018-12-21.

Relaterede forfattere