*Seneste udgivelse

John Fante

Emneord:

Hovedforfatter

Anders Olling
journalist og cand.mag., 2010

Nogle forfattere lægger verden for deres fødder i første forsøg, mens andre må vente hele livet inden de høster anerkendelse for deres arbejde. John Fante tilhørte sidste kategori. Han var hele sit liv en overset forfatter, og verden opdagede ham først, da han var blevet en gammel mand. Den udeblevne succes i italiensk amerikanerens liv stemmer perfekt overens med temaerne i hans forfatterskab, som præges af fattigdom, forgæves jagt på anerkendelse og barske skildringer af livet blandt amerikanske indvandrere.

Det lyder alt sammen meget trist, men Fantes rå, poetiske stil og tragiske komik har alligevel med tiden gjort ham til en litterær berømthed, og det lille forfatterskabs indflydelse på en senere forfatter som Charles Bukowski kan ikke undervurderes.

Baggrund

John Fante voksede op i en italiensk indvandrerfamilie i den lille by Boulder i den amerikanske stat Colorado. Efter en opvækst præget af fattigdom gik kan kort tid på universitetet, inden han i 1929 droppede ud og besluttede sig for at skrive. Samtidig flyttede han til Los Angeles, hvor han klarede sig ved at tage arbejde som daglejer på havnen. Fante kæmpede en hård kamp for at komme igennem til forlagene og bombarderede uden held det prestigefyldte tidsskrift ”The American Mercury” med sine historier, inden det til sidst lykkedes ham i 1932 at få trykt novellen ”The Altar Boy”. Fire år senere færdiggjorde han sin første roman, ”The Road to Los Angeles”, men selvom han havde en aftale med et forlag, viste den sig at være for skrap kost for redaktørerne, der nægtede at udgive den.

”Almægtige Gud, i denne sag vil jeg gerne spille med åbne kort. Jeg har et forslag til dig. Gør mig til en stor forfatter, så vender jeg tilbage til kirken.”

”I Støvet”, s. 239 (i ”Bandini Kvartetten”).

Foto: Forlaget Per Kofod

Født
8. april 1909 i Denver, Colorado, USA.
Død
8. maj 1983, Los Angeles, Californien, USA.
Uddannelse
Korte ophold på University of Colorado og Long Beach City College.
Debut
The Alter boy (novelle i tidsskriftet ”The American Mercury”, ikke oversat til dansk).
Priser
PEN USA President's Award (posthumt 1987).
Seneste udgivelse
Bandini Kvartetten. Forlaget Per Kofod, 1998. Oversat af Jan Bredsdorff.

Da Fante endelig fik udgivet ”Wait for Spring, Bandini” (”Vent til våren, Bandini”) og ”Ask the Dust” (”I Støvet”) i 1938-39, udeblev gennembruddet stadig. Fantes krasse realisme, hvor fattigdom, racisme, sult og andre dårligdomme driver ned ad siderne, var ikke lige det, verden havde brug for under tredivernes depression. Ganske vist tog kritikerne godt imod Fante, men bogkøberne styrede udenom bøgerne.

Den manglende succes som romanforfatter fik Fante til at tage opgaver som manuskriptforfatter til filmproduktioner i Hollywood. Disse opgaver havde meget varierende kvalitet, og Fante så selv dette arbejde som rent lønarbejde uden kunstnerisk potentiale. På dette tidspunkt i 1950'erne var Fante's skønlitterære produktion så godt som glemt på trods af, at han ind i mellem fik trykt romaner eller noveller. Til gengæld nød han et trygt liv med familie og fast indtægt.

Fante havde dog stadig én fan i form af forfatteren Charles Bukowski, og da Bukowski brød igennem, var han ikke sen til at fremhæve Fante's kvaliteter. Det betød, at Fante's bøger blev genudgivet, og at han pludseligt mod slutningen af sit liv fik stor anerkendelse for sit forfatterskab og endda besluttede sig for at tage det skønlitterære arbejde op igen. På dette tidspunkt havde Fante dog mistet synet på grund af sukkersyge og skrev derfor sin sidste bog, ”Dreams from Bunker Hill” (”Drømme fra Bunker Hill”), via diktat til sin kone. Da Fante døde i 1983, efterlod han sig et forfatterskab som måske kunne have været langt større, hvis verden havde opdaget ham lidt tidligere.

Udvalgte bøger

Bandini Kvartetten

”Bandini Kvartetten” består af fire selvbiografiske romaner, skrevet gennem hele Fante's liv. De fire bøger skildrer Arturos ungdom fra hans opvækst i Colorado i ”Wait, for Spring, Bandini”, senere som sultende forfatterspire i Los Angeles (”The Road to Los Angeles”, ”Ask The Dust”) til hans karriere som filmmanuskriptforfatter i Hollywood (”Dreams from Bunker Hill”).

”Ask the Dust” og ”The Road to Los Angeles” skrev Fante som helt ung i 1930erne, mens han blind og gammel dikterede ”Dreams from Bunker Hill” fra 1982 til sin kone. Da bøgerne er skrevet med så stor tidslig afstand, og ikke oprindeligt er tænkt ind i en fast sammenhæng, er der forskelle at finde fra bind til bind. For eksempel skifter Bandini-familien mellem at komme fra Colorado og Californien i de forskellige bind, og Fante er heller ikke helt konsekvent i sin stillingtagen til om faren skal være levende eller død gennem kvartetten.

Den gennemgående figur, som holder sammen på ”Bandini Kvartetten”, er Fante's alter ego, Arturo Bandini. Det er romankvartettens portræt af Arturo Bandini, som med tiden slog John Fantes navn fast som en af amerikansk litteraturs vigtigste forfattere i det 20. århundrede.

Genrer og tematikker

John Fante kan sættes i relation til flere forskellige litterære traditioner. Forfatterskabet er sat i forbindelse med den amerikanske indvandrerlitteratur, da etniske spørgsmål og tilværelsen som amerikaner med fremmed baggrund fylder meget. Fante's stil er realistisk, grænsende til den ”beskidte realisme”, hvor der nådesløst fokuseres på menneskers mindre pæne sider.

Tematisk står det forsmåede menneskes tørst efter anerkendelse centralt i John Fante's forfatterskab. Fante undersøger dette problem fra utallige vinkler, blandt andet ved at skildre indvandrerens kamp for at blive set som mere end blot ”spaghetti” (eller i nutidig, dansk kontekst, ”perker”), proletarens ønske om at være mere end blot en udskiftelig brik på arbejdspladsen, kunstnerens kamp for at blive anerkendt for sin kunst og endelig manden og kvindens kamp for at vinde hinandens gunst. Dermed flettes temaer som etnicitet, fattigdom og kærlighed sammen under anerkendelsens problematik.

Konklusionen synes hos Fante at være: Tørsten efter anerkendelse bliver aldrig slukket, da man straks vil have mere, når man først har fået noget. Dette begær er både menneskets motor og forbandelse. Kærlighedshistorien mellem Arturo og Camilla i ”Ask the Dust” udvikler sig til en bitter magtkamp, fordi parterne konstant søger modpartens accept for straks at afvise den, når den er opnået. Kærlighedshistorien bliver her en ødelæggende nedtursspiral, hvor den enes kærlighedserklæringer kvitteres af modpartens afvisning. Dermed kan man kun vinde den andens kærlighed og anerkendelse ved ikke at ønske den.

Beslægtede forfatterskaber

John Fante er siden sin genopdagelse især blevet sat i forbindelse med Charles Bukowski, som også var en af de vigtigste faktorer i genrejsningen af Fante. Bukowski kaldte Fante for ”sin Gud” på grund af Fante's mundrette stil, hvor fokus retter sig mod kropsvæsker, stoffer og skældsord uden skelen til moral og fine fornemmelser. Man kan også genkende den samme beskidte realisme og håbløshed hos en forfatter som Raymod Carver. I dag kan Fante især genkendes i de seneste års bølge af selvbiografisk litteratur, hvor fiktion og virkelige hændelser smelter sammen og skaber den særlige autentiske læseoplevelse, som er blevet kaldt dobbeltkontrakten. Det er i amerikansk litteratur set hos en forfatter som Nick Flynn i ”Another Bullshit Night in Suck City” (da. ”Endnu en lortenat i en røvsyg by”) og i Danmark i Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden”.

Den desperation og inderlighed, man finder hos John Fante, er også sammenlignelig med Fjodor Dostojevskijs anerkendelsessyge hovedpersoner, som er blevet gale af at færdes i en verden, hvor de ikke regnes for noget. Arturo Bandini minder også i ”Ask the Dust” og ”The Road to Los Angeles” om den forsmåede forfatterhovedperson i Knut Hamsuns ”Sult”.

Endelig indskriver John Fante sig i traditionen af Los Angeles-litteratur, hvor folk som Raymond Chandler og Nathanael West ligesom Fante beskriver en barsk by med kolossale sociale forskelle og fallerede drømme.