Kate Atkinson

Emneord:

Hovedforfatter

Lisa Ashley McCulloch
stud.mag., 2015

Britiske Kate Atkinson startede sin karriere med et brag som 44 årig, da hun for næsen af Salman Rushdie vandt Costa Book Awards for sin første roman, ”Bag kulisserne”. Siden har hun levet af at skrive bøger og har blandt andet skrevet krimiserien om den forhenværende detektiv Jackson Brodie, der også er filmatiseret. Hendes værker er at finde på krimihylden i boghandler over hele verden, men adskiller sig alligevel fra genren igennem blandt andet de mange litterære referencer, der afslører hendes akademiske fortid som litteraturstuderende på universitetet.

Baggrund

Kate Atkinsons forfatterkarriere startede sent i hendes liv. Hun havde nemlig først planlagt, at hun skulle forske i litteratur – ikke skrive den selv.

”Hun kendte den stemme. Hun kendte ikke den stemme. Det var, som om fortiden sivede ind i nutiden, som om der var et brud et sted. Eller var det fremtiden, der flød ind i fortiden? Uanset hvad, var det som et mareridt, som om hendes indre dystre landskab var blevet åbenbart. Indersiden blevet til ydersiden. Tiden var af lave, det var sikkert og vist.”

”Liv efter liv”, s. 506.

Hun er født og opvokset i York i England, hvor hun havde en tryg barndom som enebarn til forældre, der ejede en medicinalvarebutik. I York gik hun på pigeskole og brugte litteratur til at blive klogere på den verden, der gemte sig udenfor den trygge dagligdag. Hun læste meget som barn – f.eks. i sin bedstemors encyklopædier, og hun skulle angiveligt også have læst ”Alice in Wonderland” af Lewis Carroll, som hun nævner som en af sine yndlingsbøger, en gang om ugen i fem år.

Foto: Geraint Lewis / Ritzau Scanpix

Født
20. december 1951 i York, England.
Uddannelse
Masters i litteratur fra University of Dundee, 1974.
Debut
Behind the Scenes at the Museum, 1995.
Litteraturpriser
Costa Book Awards 1995 og 2013. Den britiske orden MBE for Services to Literature, 2011. Independent Booksellers Book of the Year, 2014.
Seneste udgivelse
En gud i ruiner. Gad, 2015. (A God in Ruins, 2015). Oversat af Vibeke Houstrup. Roman.
Inspiration
Jane Austen, Lewis Carroll og Donald Barthelme.

Interessen for litteratur førte til, at hun begyndte at studere engelsk litteratur på universitetet. Hun havde planlagt, at det skulle være på University of Aberdeen i Skotland, men en lavere karakter end forventet gjorde, at hun kom ind på University of Dundee i stedet. Her mødte hun sin første mand, som hun fik sit første barn med næsten samtidig med, at hun startede på sin Ph.d. som 21-årig. At være både mor og Ph.D.-studerende viste sig dog ikke at gå så let, og hun dumpede sin Ph.d. om postmoderne amerikanske noveller. Skuffelsen over den mislykkede Ph.d. var stor, men hun beskriver det i dag som årsagen til, at hun blev forfatter: ”Dit liv skabes af dine fiaskoer, ikke dine succeser. Og jeg ville ikke have været forfatter, hvis jeg ikke havde dumpet min Ph.d.” [1].

Efter at have forladt universitetet begyndte Kate Atkinson at skrive selv. I starten skrev hun biografisk om sig selv som en form for terapi, men da hun vandt Woman’s Own Short Story-konkurrencen i 1988 med det første, hun nogensinde havde offentliggjort, fik hun blod på tanden. Hun begyndte at tro på, at hun kunne blive til noget som forfatter og begyndte at skrive til forskellige dameblade. Hun vandt flere novellekonkurrencer og tog i 1993 kontakt til en agent. Herigennem fik hun en kontrakt på to bøger, hvor den første, ”Behind the Scenes at the Museum” fra 1995, hurtigt blev en succes.

Kate Atkinson er blevet gift og skilt to gange og har fået en datter i hvert ægteskab. Hun bor stadig i Skotland, men er nu rykket til hovedstaden Edinburgh, hvor hun skriver til både tv, radio og teater.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Kate Atkinson skriver romaner med mange elementer fra krimigenren; en detektiv som hovedperson og en lang række mord og mysterier, der forbliver uopklarede til det sidste. Disse er skrevet i et rigt og legende sprog, hvor hun ofte bevæger sig væk fra den traditionelle krimi i opbygningen af romanerne. Der fokuseres mere på at skabe et stærkt og dybt persongalleri, som udbygges gennem hele romanen, end på at udfolde det dramatiske plot, der bestemt også er til stede i værkerne.

Værkerne bliver også mere litterære end den traditionelle krimi, når Kate Atkinsons litteraturfaglige baggrund kommer til udtryk med de mange referencer til og citater fra litteratur og filosofi – fra Homers ”Iliaden” over Nietzsche til Jane Austen.

Kate Atkinson anser ikke sig selv som en krimiforfatter, og prøver hele tiden at bryde ud af faste genredefinitioner: ”Jeg gennemgår disse faser, hvor jeg tænker ‘Åh, jeg har fået nok af det’,” [2]. Da hun på et tidspunkt fik ”nok” af krimigenren, skrev hun romanen ”Liv efter liv” uden en detektiv som hovedperson. Denne blev udråbt til at være eksperimenterende – hun er dog ikke enig: ”Finnegans Wake er eksperimenterende. Du har ikke læst nok bøger hvis du synes det her er eksperimenterende litteratur” [2].

Fokus på tilfældigheder og sammentræf er et gennemgående, fremtrædende element i flere af værkerne – både krimi og ikkekrimi. For at fremhæve tilfældighederne er der ofte en krydsklipning mellem kapitlerne, der tillader forfatteren at fortælle flere historier samtidig eller fra flere forskellige perspektiver.

Flere af bøgernes karakterer beskæftiger sig med familie og beskriver den mørkere side af familielivet. Mange af karaktererne har været udsat for traumatiske hændelser i deres familier og opvækst, og mange vælger derfor også at bryde med de traditionelle familiemønstre, da de ikke kan finde sig tilpas i dem.

I forlængelse af temaet om familieliv er kærlighed og længsel også fremtrædende i bøgerne, hvor kærlighed optræder i mange forskellige former – i et ægteskab, til forældre, til børn og til venner. Det er ofte noget, personerne søger og længes efter i deres liv.

Beslægtede forfatterskaber

Kontrafaktisk historieskrivning fylder en stor del i Kate Atkinsons roman ”Liv efter liv”, hvor ”hvad-nu-hvis-tanken” er dominerende. Hun fremstiller flere forskellige scenarier om, hvad der kunne være sket, hvis f.eks. Hitler ikke var kommet til magten i Tyskland. Den amerikanske forfatter Philip Roth tager ligeledes udgangspunkt i historiske begivenheder i sin roman ”The Plot Against America” fra 2004. Bogen omhandler, som ”Liv efter liv”, også Anden Verdenskrig, idet Roth omskriver historien, så Charles Lindbergh blev præsident i USA i 1940 i stedet for Franklin D. Roosevelt. I Philips Roths omskrivning af historien bliver Amerika styret af en antisemitisk præsident, og landets jøder bliver forfulgt – ligesom Kate Atkinson også beskriver jødeforfølgelsen i Europa i samme periode.

Den walisiske krimistjerne Ken Follett bruger også virkelighedens historiske drama som udgangspunkt for og inspiration til sine romaner. I ”Giganternes fald” fra 2010 beskæftiger han sig, ligesom Kate Atkinson, med familie. Romanen omhandler fem familier, der alle er forbundet med hinanden og det politiske spil, der foregår i perioden omkring Første Verdenskrig. Ken Folletts efterfølgende bøger ”Verdens vinter” fra 2012 og ”På kanten af evigheden” fra 2014 centreres også omkring historiske begivenheder – henholdsvis Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Ligesom Kate Atkinson interesserer sig for familien i sine romaner, beskæftiger danske Christina Hesselholdt sig også med familiens ensomhed i sin roman ”I familiens skød” fra 2007. Begge forfattere beskriver, hvordan det at være en del af en traditionelt opbygget familie ikke nødvendigvis giver ro og lykke. Tværtimod kan selv samme familie forårsage ensomhed og ulykke.