
Kate Atkinson
- Lisa Ashley McCullochstud.mag., 2015
Intro
Britiske Kate Atkinson startede sin karriere med et brag som 44 årig, da hun for næsen af Salman Rushdie vandt Costa Book Awards for sin første roman, ”Bag kulisserne”. Siden har hun levet af at skrive bøger og har blandt andet skrevet krimiserien om den forhenværende detektiv Jackson Brodie, der også er filmatiseret. Hendes værker er at finde på krimihylden i boghandler over hele verden, men adskiller sig alligevel fra genren igennem blandt andet de mange litterære referencer, der afslører hendes akademiske fortid som litteraturstuderende på universitetet.
Baggrund
Kate Atkinsons forfatterkarriere startede sent i hendes liv. Hun havde nemlig først planlagt, at hun skulle forske i litteratur – ikke skrive den selv.
”Hun kendte den stemme. Hun kendte ikke den stemme. Det var, som om fortiden sivede ind i nutiden, som om der var et brud et sted. Eller var det fremtiden, der flød ind i fortiden? Uanset hvad, var det som et mareridt, som om hendes indre dystre landskab var blevet åbenbart. Indersiden blevet til ydersiden. Tiden var af lave, det var sikkert og vist.”
Hun er født og opvokset i York i England, hvor hun havde en tryg barndom som enebarn til forældre, der ejede en medicinalvarebutik. I York gik hun på pigeskole og brugte litteratur til at blive klogere på den verden, der gemte sig udenfor den trygge dagligdag. Hun læste meget som barn – f.eks. i sin bedstemors encyklopædier, og hun skulle angiveligt også have læst ”Alice in Wonderland” af Lewis Carroll, som hun nævner som en af sine yndlingsbøger, en gang om ugen i fem år.

Født
20. december 1951 i York, England.
Uddannelse
Masters i litteratur fra University of Dundee, 1974.
Debut
Behind the Scenes at the Museum, 1995.
Litteraturpriser
Costa Book Awards 1995 og 2013. Den britiske orden MBE for Services to Literature, 2011. Independent Booksellers Book of the Year, 2014.
Seneste udgivelse
En gud i ruiner. Gad, 2015. (A God in Ruins, 2015). Oversat af Vibeke Houstrup. Roman.
Inspiration
Jane Austen, Lewis Carroll og Donald Barthelme.
Interessen for litteratur førte til, at hun begyndte at studere engelsk litteratur på universitetet. Hun havde planlagt, at det skulle være på University of Aberdeen i Skotland, men en lavere karakter end forventet gjorde, at hun kom ind på University of Dundee i stedet. Her mødte hun sin første mand, som hun fik sit første barn med næsten samtidig med, at hun startede på sin Ph.d. som 21-årig. At være både mor og Ph.D.-studerende viste sig dog ikke at gå så let, og hun dumpede sin Ph.d. om postmoderne amerikanske noveller. Skuffelsen over den mislykkede Ph.d. var stor, men hun beskriver det i dag som årsagen til, at hun blev forfatter: ”Dit liv skabes af dine fiaskoer, ikke dine succeser. Og jeg ville ikke have været forfatter, hvis jeg ikke havde dumpet min Ph.d.” [1]Alex ClarkThe fragility of goodnessThe Guardian, 2001-03-10..
Efter at have forladt universitetet begyndte Kate Atkinson at skrive selv. I starten skrev hun biografisk om sig selv som en form for terapi, men da hun vandt Woman’s Own Short Story-konkurrencen i 1988 med det første, hun nogensinde havde offentliggjort, fik hun blod på tanden. Hun begyndte at tro på, at hun kunne blive til noget som forfatter og begyndte at skrive til forskellige dameblade. Hun vandt flere novellekonkurrencer og tog i 1993 kontakt til en agent. Herigennem fik hun en kontrakt på to bøger, hvor den første, ”Behind the Scenes at the Museum” fra 1995, hurtigt blev en succes.
Kate Atkinson er blevet gift og skilt to gange og har fået en datter i hvert ægteskab. Hun bor stadig i Skotland, men er nu rykket til hovedstaden Edinburgh, hvor hun skriver til både tv, radio og teater.
Udvalgte bøger
- Hvornår kommer der en god nyhed?
Den tredje bog i serien om den tidligere politimand Jackson Brodie ”When Will There Be Good News?” fra 2008 (”Hvornår kommer der en god nyhed?”, 2009) er en psykologisk thriller, der tager udgangsp...
Læs mere om bogen - Liv efter liv
Tilfældigheder er det centrale tema i Kate Atkinsons ottende roman ”Life After Life”, 2013 (”Liv efter liv”, 2014). Fortællingen tager udgangspunkt i den engelske Ursula Todds liv, der begynder i 1...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Kate Atkinson
Lindhardt & Ringhof, 1996. (Behind the scenes at the museum, 1995). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Lindhardt & Ringhof, 1997. (Human croquet, 1997). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Lindhardt & Ringhof, 2000. (Emotionally weird, 2000). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Lindhardt & Ringhof, 2006. (Case histories, 2004). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Lindhardt & Ringhof, 2007. (One Good Turn, 2006). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Lindhardt & Ringhof, 2009. (When Will There Be Good News, 2008). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Lindhardt & Ringhof, 2011. (Started Early, Took My Dog, 2010). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Gads Forlag, 2014. (Life After Life, 2013). Oversat af Vibeke Houstrup.
Kate Atkinson
Gad, 2015. (A God in Ruins, 2015). Oversat af Vibeke Houstrup.
Om forfatterskabet
Links
Kate Atkinsons hjemmeside, der opdateres ofte med nyheder og events, forfatteren deltager i.
Kate Atkinsons officielle Facebook-side, der styres og opdateres af hendes forlag.
Sarah Lyall
Interview i The New York Times, 2013-03-22.
Npr.org, 2015-06-16. Interview med NPR om karaktererne i romanerne


