Louise O'Neill

Emneord:

Hovedforfatter

Nana Bugge Rasmussen
journalist, november 2018

Den irske YA forfatter Louise O'Neill slog igennem i den engelsktalende verden med debuten ”Only ever yours” i 2014 ("Skabt for dig", 2018) og cementerede sin succes med romanen ”Asking for it” i 2015 ("Hun bad selv om det"). Hendes hovedtemaer som seksuel vold, popkultur og feminisme landede da også midt i en metoo tid og havde et enormt momentum, som tilsyneladende fortsætter. Om hun bevæger sig i en science fiction dystopi eller et dagligdags, irsk småby univers er hendes blik for hverdagssexisme og mellemmenneskelige relationer skarpt som en ragekniv.

Baggrund

Louise O'Neill er født i 1985 i Inchydoney i Irland og fra fireårs-alderen opvokset i Clonakilty, Cork, i det hus hvor hendes forældre stadig bor, og som hun også selv med mellemrum vender tilbage til. Hendes far er slagter og hendes mor var engelsklærer, indtil hun fik sit første barn, Louises storesøster Michelle, og blev hjemmegående.

”Jo, det var en god fest. Kun god? Er du sikker? Han hævede et øjenbryn. Det var ikke det, Kevin Brennan sagde. (Kevin, der presser mig op mod væggen til festen. Hans tænder er skarpe.) Hvorfor siger du det? spørger jeg. Hvad har Kevin sagt?”

”Hun bad selv om det”, s. 38.

Foto: Anna Groniecka / Gyldendal

Født
1985, West Cork, Irland.
Uddannelse
BA i engelsk ved Trinity College, Post-Grad i Fashion Buying ved Dublin Institute of Technology.
Debut
Only ever yours. Quercus Publishing, 2014.
Litteraturpriser
The Sunday Independent Newcomer of the Year, 2014. Bord Gáis Energy Irish Book Awards, 2015. The Children’s Books Ireland Eilís Dillon Award for a First Children’s Book, 2015. The Bookseller’s inaugural YA Book Prize, 2015. Irish Times Book of the Month, september 2015. Book of the Year, the Irish Book Awards, 2015. The honour prize for fiction, CBI awards, 2016. The American Library Association's Michael L. Printz Honor for excellence in literature written for young adults, 2016.
Seneste udgivelse
Skabt for dig. Gyldendal, 2018. Oversat af Emilie Harild Gaardboe.
Inspiration
Forfatterkollegaen Marian Keyes.

O'Neill var fast gæst på biblioteket hele sin barndom og ungdom og havde en særlig åbenbaring, da en lærer gav hende Margaret Atwoods ”The Handmaid’s Tale” fra 1985 (”Tjenerindens fortælling”) i hånden. Efter studier i Engelsk ved Trinity College og i Modeindkøb ved Dublin Institute of Technology tog hun bl.a. til New York, hvor hun arbejdede for magasinet Elle i det, der lignede et drømmejob. Men til trods for succesen udadtil var O'Neill ulykkelig, og hendes mangeårige spiseforstyrrelse blussede op. Som 26-årig flyttede hun hjem til sine forældre, single, arbejdsløs og med kun 50 pund på sin konto.

Hvad hun til gengæld havde var tid – og den tid brugte hun til at skrive. 1000 ord om dagen – en regel hun fremdeles følger. ”Only ever yours” blev færdig i 2012. Siden er det gået slag i slag, og hendes udgivelser har vundet priser og er blevet rost til skyerne i de største aviser. Udover de to romaner, der er oversat til dansk, har O'Neill i 2016 bidraget til essaysamlingen ”I call myself a feminist” og i 2017 færdiggjort to bøger, romanen ”Almost Love” og ”The Surface Breaks” - en feministisk gendigtning af H.C. Andersens ”Den Lille Havfrue”. ”Hun bad selv om det” havde premiere som teaterstykke i 2018 på Cork Midsummer Festival.

O'Neill arbejder også som freelancejournalist for en række aviser og blade og dækker emner som feminisme, mode og popkultur. Siden 2016 har hun skrevet en ugentlig klumme i den daglige avis Irish Examiner. Som debattør af feministiske spørgsmål og sexisme og slet og ret en travl, succesfuld forfatter prøver hun konstant at holde balancen mellem det offentlige og det private – en balance, der var ved at tippe i slutningen af 2016: ”Jeg kæmpede virkelig, virkelig hårdt og gik igennem en svær tid på det personlige plan. Da jeg kom hjem, tog mine forældre sig bare af mig. Jeg er single. Jeg har ikke en ”person”. Så jeg tror, mine forældre simpelthen var ”mine personer”.” (Una Mullally: Louise O’Neill: ‘The hardest place to maintain my feminism is in a relationship with a straight man'. www.irishtimes.com, 2018-02-24. Egen oversættelse).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Louise O’Neill i The Late Late Show, marts 2018.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Louise O'Neill fortæller, at hun havde sin første uønskede, seksuelle oplevelse i det offentlige rum, da hun var 12 år gammel: ”... når man er i den alder, er man ikke bevidst om sin krop på den måde. Jeg husker bare de her fyre, der gik forbi mig, og en af dem strejfede mit bryst med sin hånd og sagde ”Åh se brysterne på den dér”. Og jeg var 12 år gammel. Jeg var et barn. Jeg tror, det var den første gang, jeg havde den her følelse af at 'Aha, jeg er faktisk ikke et menneske, jeg er en 'den', jeg er en samling af kropsdele.' Og de kan berøres uden mit samtykke”. [1]. Siden fulgte flere, og sexisme og seksuelle overgreb er da også hovedtemaer i begge de af hendes romaner, der er udkommet på dansk.

O'Neill er en såkaldt ”young adult”-forfatter, hun henvender sig altså (primært) til den unge, voksne læser. Og det skyldes måske først og fremmest, at hun føler et ansvar for at diskutere netop temaer som seksuel vold, mobning og brugen af sociale medier med den unge læsergruppe. Som hun skriver i sit efterord til ”Hun bad selv om det”: ”Vi er nødt til at tale om voldtægt. Vi er nødt til at tale om samtykke. Vi er nødt til at tale om victim-blaming og slut-shaming og den dobbeltmoral, som vi trækker ned over hovedet på vores unge mænd og kvinder.”

Et andet tema er relationer mellem kvinder: Både ”Hun bad selv om det” og ”Skabt for dig” finder sted i mildest talt giftige, sociale rum mellem såkaldte veninder. Solidaritet er noget, der kun findes, så længe det er til ens egen fordel. Sårbarhed er svaghed. Både i sci-fi-universet i ”Skabt for dig” og i lille, kedelige Ballinatooms helt realistiske parcelhuse. Særligt i ”Hun bad selv om det” er det markant, at man som læser stort set ingen sympati har for Emma, indtil overgrebet. Beskrivelsen af den intrigante, selvoptagede teenager er ikke nådigt. Men det overgreb, hun udsættes for, er så hæsligt, at ens følelser for Emma vendes med et snuptag, og det er muligvis en pointe i sig selv: Lige meget hvor stor en idiot, man har været, hvor usympatisk, dum eller sågar ”luder-agtig”, har man ikke bedt om at blive udsat for et overgreb. Det overskrider fuldstændig de specifikke sym- eller antipatier, vi kan have for et medmenneske og taler direkte til den generelle empati med enhver anden person, alene fordi denne eksisterer.

Beslægtede forfatterskaber

Louise O'Neill nævner den engelske forfatter Enid Blytons bøger som en af sine første litteratur-åbenbaringer. Dernæst Margaret Atwood. Inspirationen fra et værk som ”The Handmaid's Tale” (”Tjenerindens fortælling”) er da også tydelig, særligt i ”Skabt for dig”, hvor karakteren Kyske Ruth f.eks. virker fuldstændig parallel til Atwoods frygtindgydende Tante Lydia. De tematiske paralleller er også evidente: Det misogyne patriarkat, kvindens totale objektgørelse, relationerne mellem kvinder, hjernevask og ensretning, despoti og diktatur. Derudover naturligvis genrefællesskabet: Den dystopiske sci-fi.

George Orwells ”1984” er helt klart også fundament for O'Neills universer – igen først og fremmest i ”Skabt for dig”, hvor den totale afvisning af lærdom og sammenhængende, individuel tænkning er en grum præmis for hele samfundets struktur.

O'Neill nævner selv den irske forfatter Marian Keyes (1963-) som både inspirator og ven: ”... jeg troede, jeg skulle skrive Marian Keyes' romaner, at de ville komme til at handle om svære emner, men være sjove. Men eftersom du kan se, hvor sjove mine romaner rent faktisk er, tror jeg, Marian kan tage det helt roligt.” (Una Mullally: Louise O’Neill: ‘The hardest place to maintain my feminism is in a relationship with a straight man'. www.irishtimes.com, 2018-02-24. Egen oversættelse).

Udover en litterær kontekst virker det oplagt at indsætte O'Neills forfatterskab i en endnu større popkulturel og ungdomskulturel sammenhæng. Forfatterskabet er vævet ind i moderne ungdomskultur og dens brug af medier, herunder selvfølgelig de sociale medier. O'Neill bruger en langsom form – bogen – til at gribe fat i kraven på en hurtig form – de sociale medier, som de bruges i den mest omskiftelige, trend-definerede kultur af alle: Den vestlige verdens privilegerede ungdomskultur. På den måde kan man sige, at de hurtige sociale medier leverer en bouillonterning af ungdomskultur til bogen, eller rettere, bøgerne, som de koger deres – relativt – langsomme suppe på. En suppe, der bliver ganske besk og tankevækkende – og det kan vi jo så altså bl.a. takke SoMe for.