Maria Grønlykke

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2019

Hovedforfatter

Susanne Nørgaard
stud.mag., 2008

Efter en karriere som både jurist og kogekone slog Maria Grønlykke i 2003 igennem med novellesamlingen “Fisketyven: historier hjemmefra”, som blev hædret med BogForums debutantpris. Med afsæt i det fynske landboliv fortæller hun om almindelige mennesker, hvis liv og skæbner fletter sig ind i hinanden. Døren åbnes til en forunderlig verden fuld af dialekt, morskab og hjertevarme. Tonen er varm, sjov, rørende og næsten en smule foruroligende, når Grønlykke med sine små skæbnefortællinger minder verden om, at lykken ikke nødvendigvis findes på den anden side af hækken, i cyberspace eller på tv. Livet og lykken er kommunefarvet og ligger lige foran næsen af os.

Baggrund

Maria Grønlykke er født i København den 30. maj 1957. Hun er vokset op på landet som den eneste pige i en søskendeflok på seks, først på Hornsherred, hvor faren drev en skumgummifabrik, og siden på Sydvestfyn, hvor familien flyttede til, da hun var otte år, for at drive Løgismose Gods. Forældrene, Sven og Lene Grønlykke, engagerede sig intenst i mange forskellige retninger og udover at drive godset, købte de ASA film. Senere drev de Falsled Kro, Kong Hans Kælder og Løgismose Mejeri og Vin.

”Tag det dog roli’t, Jutta. Do behøver sgu’t et mandfolk å rann’ å kost’ rundt mæ. Å hvis du gø’, så ska do sgu nok find’ et nyt! Men Bergit...her blev hans stemme underlig, - Bergit, hu’ har brug for hjælp. Og da det så gik op for Jutta at det var den lille skide stakkels lorteenke med de blå øjne og alle krøllerne som manden havde tænkt sig at flytte over til, gik hun amok og ville tæve ham med et kosteskaft der til alt held var ved hånden. Men inden hun nåede så langt, var han kørt af sted i sin blå rustbunke af en varevogn.”

“Fisketyven: historier hjemmefra”, s. 54.

Denne baggrund er måske forklaringen på Maria Grønlykkes karriereforløb, som ikke bevæger sig i en lige linje fra studentereksamen til forfatterkarriere. Efter gymnasietiden på Fyn flyttede hun til København og startede som blomsterbinder hos Erik Bering. Herefter indskrev hun sig på jurastudiet på Københavns Universitet, hvor diskussioner til hendes store glæde blev vundet med gode, fornuftige argumenter. Marie Grønlykke blev aktiv i studenterpolitik, og her mødte hun den økonomistuderende Jacob Mollerup. Dagen før hendes tyve års fødselsdag blev de to gift i kapellet på Løgismose Gods. I dag har de tre børn.

Foto: Morten Holtum

Født
30. maj 1957 i København.
Uddannelse
Sproglig student fra Vestfyns Gymnasium i 1975, cand. jur. I 1984.
Debut
Fisketyven : historier hjemmefra, 2003.
Litteraturpriser
Årets nye bognavn og BogForums debutantpris i 2003. Deltager i litteraturmessen i Budapest som årets danske debutant 2004.
Seneste udgivelse
Godt for sandheden - at ikke alle lever af at sælge flæsk. Gyldendal, 2019. En biografisk fortælling om Ellen Hørup.

Som færdig jurist blev Maria Grønlykke ansat i Centraladministrationen, men hun holdt af og til orlov, fordi hun ‘fik svip’ eller var uenig med chefen. I de perioder gik hun i stedet ud som kogekone. I 1997 lå hendes endelige opsigelse på chefens bord. På det tidspunkt var hun allerede en passioneret læserbrevsskribent og samfundsdebattør i landets aviser, og planen var, at hun nu skulle leve som freelanceskribent: “Og så begyndte jeg at skrive fiktion i smug. Jeg sagde det ikke engang til Jacob. For jeg synes, det var lidt opkørt at bilde sig ind, man bare måtte skrive derudad, når der ikke var nogen, der havde bedt én om det. Sådan lidt blasert, ikke. Men mere eller mindre ubevidst har det altid ligget der som et ønske.” [1].

Trods et mislykket romanforsøg, som Marie Grønlykke fik tilbage med afslag fra ti forskellige forlag, var ideerne der pludselig efter et besøg hos en mand fra hjemegnen på Sydvestfyn, hvor hun skulle aflevere nogle penge. Manden var ikke hjemme, så hun gav pengene til hans kone. På vejen tilbage mødte Maria Grønlykke manden selv og fortæller ham, at hun har afleveret pengene til hans kone. Manden ser chokeret på hende og bemærker, at det lyder farligt: “Det var dét der blik, han havde i øjnene, der gav mig ideen. Han kunne jo godt regne ud, at nu skulle hun have udestue og sofapuder og alt muligt pis. Og så kom historierne hjemmefra ellers trillende.” [1].

Inspirationen blev omsat til novellesamlingen “Fisketyven: historier hjemmefra” om det fynske landboliv, som i 2003 indbragte Maria Grønlykke BogForums debutantpris, og det er siden blevet til endnu en novellesamling og to romaner. Maria Grønlykke bor i dag på Østerbro i København med sin mand og sin yngste søn.

Udvalgte bøger

Hverdagens små detaljer

Maria Grønlykke henter sin inspiration i taknemmeligheden for de små detaljer i hverdagen, biller i alskens farver, svampe der dufter af violer og sæbe og dug på et edderkoppespind. Hun finder den i hverdagen, i grå tirsdage, trivialiteter, almindeligheder og i det stillestående, og hun finder den i menneskene ag kød og blod omkring sig: “Forleden sad to jyder bag mig i bussen, midaldrende herrer, og på få stop fik jeg tonsvis om faster Åse i Slagelse. Det ville ALDRIG gå i en roman, så godt var det” (Maria Grønlykke: “Inspiration”. Litteratursiden.dk, 2003-11-17). Med sine egne ord kender hun ikke noget så kedsommeligt som bøger uden en heftig forbindelse til virkeligheden.

I Grønlykkes rummelige univers er der plads til originaler, drankere, skurke, sjove koner og homoseksuelle. Det hele stråler ofte af ren og skær fortællerglæde over at kunne berette om disse originaler, men historierne rummer også nederlag, magtesløshed og sorg fortalt i en særegen tone, som er ideel til at give skæbne og naive eksistenser en stemme. Der er aldrig nogen tvivl om, at Grønlykkes hjerte banker for dem og det, der er anderledes, hvad end det så måtte betyde.

Emner og temaer som kærlighed, venskab, ensomhed, seksualitet og forliste længsler er gennemgående hos Maria Grønlykke. Hvor de små hjemstavnsfortællinger i “Fisketyven: historier hjemmefra” og “En lille sang om Stella: andre historier hjemmefra” hovedsageligt har en god hyggelig tone, tager romanerne “I morgen skinner solen” og “Sølvmanden” fat på eksistenser, som langsomt bliver skubbet ud af fællesskabet og havner i dyb ensomhed.

Maria Grønlykke har en fin fornemmelse for at beskrive sine personer, så de træder frem for læseren – alt, hvad hun skriver, handler om mennesket og livet som sådan. Samtidig er det skævheden, der fascinerer som kontrast til det såkaldte normale livs strømlinede og rationelle virkelighed: “Jeg synes, det er så befriende, når nogen bryder de normer, vi alle sammen er mast ind i. Og samtidig synes jeg, det må være så frygtelig svært at have det sådan, at man bare ikke passer ind i det system, alle andre lever i” [1].

Inspiration og sammenligninger

Almindeligheden, humoren, det lettilgængelige sprog og de mange historier om skæbner, der har hjemme i yderliggende provinsflækker, leder tankerne hen på Bent Vinn Nielsens solidariske, kærlige og humoristiske skildringer af det uofficielle Danmarks skæve eksistenser. Bent Vinn Nielsen bekender sig til en realistisk stil og tradition. Han holder fast ved den mundrette tone i de miljøer, han skildrer, og som Maria Grønlykke skriver han i et sprog, som er lettilgængeligt. Fortællestemmen, som læseren møder hos både Maria Grønlykke, kan ligeledes vække minder om Jan Sonnergaards mundtlige og selvkorrigerende stil i “Radiator”, “Sidste søndag i oktober” eller “Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen”. Jan Sonnergaard skriver også om det genkendelige Danmark – dog nærmere betegnet København – og om mennesker, der til tider befinder sig helt ude i periferien af samfundet, bistandsmodtagere, ensomme og butikstyve. I modsætning til Maria Grønlykke blander han dog det hverdagslige med det utrolige, det absurde og det surreelle.

Maria Grønlykkes to novellesamlinger “Fisketyven: historier hjemmefra” og “En lille sang om Stella: andre historier hjemmefra” er også nærliggende at sammenligne med svenske Mikael Niemis “Populærmusik fra Vittula”, som er en både tragisk og humoristisk hjemstavnsroman. Niemis anmelderroste roman, der foregår i den nordligste udkant af Sverige, er skrevet med den samme ømhed over for det rå og temmelig fattige landliv. Som læser hopper man frem og tilbage i tid, og personer, hændelser og anekdoter fletter sig ind i hinanden undervejs i følsomme beretninger om livet i en lille by – hvad enten denne by hedder Pajala og ligger i Sverige eller et sted på Sydvestfyn.

Maria Grønlykkes to seneste romaner er af en lidt anden karakter. Johanne i “I morgen skinner solen” er tragisk som kvindekaraktererne hos Lars von Trier, blandt andet Bess McNeill i filmen “Breaking the Waves”. Og William er tragisk som de to mandlige hovedkarakterer i “Annie Proulx filmatiserede novelle “Brokeback Mountain” og som en lang række af de lidende karakterer i Herman Bangs forfatterskab.