
Nadine Gordimer
- Karina Søby Madsencand.mag., 2007
Intro
Nadine Gordimer er Sydafrikas samvittighed. Med poetisk pen og skarphed skærer hun igennem, palperer det hvide apartheid styres bevidsthed og udstiller de fordomme og den racisme, det byggede på. I sine efterhånden utallige værker undersøger hun de politiske vilkår i Sydafrika op igennem det 20. århundrede og viser, hvordan de politiske kår trænger ind i personernes liv – selv helt ind under dynen.
Baggrund
Nadine Gordimer blev født den 20. november 1923 i Springs, Transvaal, en lille by nær Johannesburg i Sydafrika. Hendes forældre, Isidore og Nan Gordimer er begge jødiske immigranter, hendes far fra Litauen og hendes mor fra England.
”Det er rigtigt. Sortheden var en handske. Og overalt, over hele dig, var det sorte et dække. Noget Gud gav dig at gå med. Nedenunder måtte du være hvid ligesom mig... Eller blegt brunlig, det er mit portugisiske blod... Hvid ligesom mig, for det var hvad jeg fik at vide da jeg skulle lære ikke at have fordomme: indenunder er de alle sammen ligesom os. Ingen sagde vi er akkurat ligesom dig.”
Gordimer blev uddannet på en katolsk klosterskole. Hun opholdt sig meget hjemme, da hun var barn, fordi familien frygtede, at hun led af dårligt hjerte. Allerede tidligt begyndte hun at lege med ordene, og hun fik udgivet sin første novelle i det liberale Johannesburg-magasin Forum i 1937, da hun var 15 år.

Født
20. november 1923 i Springs, Sydafrika.
Uddannelse
Uddannet på katolsk klosterskole, efterfulgt af et år på Witwaterstrand University.
Debut
“Face to Face: Short Stories”, 1949.
Litteraturpriser
WH Smith Literary Award, 1961. James Tait Black Memorial Prize, 1971. Booker Prize for Fiction, 1974. Scottish Arts Council Neil M. Gunn Fellowship, 1981. Premio Malaparte, 1985. Nelly Sachs Prize, 1986. Nobelprisen i litteratur, 1991. International Primo Levi Literary Award, 2002. Mary McCarthy Award, 2003.
Seneste udgivelse på dansk
“Beethoven var en sekstendedel sort - og andre fortællinger”. Gyldendal, 2009.
Da Gordimer var 21-22 år læste hun på Witwaterstrand University i et år, men hun afsluttede aldrig en universitetsuddannelse. Til gengæld fik hun her vakt sin politisk bevidsthed. Som hun fortæller: “Det var første gang i mit liv, at jeg oplevede at være sammen med sorte på lige fod, og det var mere eller mindre begyndelsen på min politiske bevidsthed.” (Jannika Hurwitt: Nadine Gordimer. Sommeren 1983). Efter året på universitetet dedikerede hun sig fuldstændig til at skrive, og året efter at apartheid-styret blev indført, udkom hendes første samling af noveller “Face to Face”, i 1949, som blev efterfulgt af romanen “The Lying Days” i 1953.
I 1954 blev Gordimer gift med kunsthandleren Reinhold Cassier, som senere etablerede sit eget galleri. Ægteskabet varede til 2001, hvor Cassier døde af en lungesygdom. Sammen fik parret sønnen Hugo Cassier, som er filmskaber i New York. Faktisk har Gordimer og Hugo arbejdet sammen på et par dokumentarprogrammer, blandt andet tv-dokumentaren “Choosing Justice: Allan Boesak”. I det hele taget har Gordimer en bredspektret karriere bag sig. Hun har undervist på adskillige universiteter i USA, hun har forfattet fiktion, ikke-fiktion om sydafrikanske emner og lavet tv-dokumentar. Derudover har hun lavet manuskriptet til BBC-filmen “Frontiers” fra 1989 og til fire ud af syv afsnit til et tv-drama baseret på en af Gordimers egne noveller med titlen “The Gordimer Stories”.
Gordimer har fået 15 æresgrader fra universiteter i USA, Belgien, Sydafrika, og fra York, Oxford og Cambridge Universiteter i England. Hun har fået tildelt den franske ærestitel l’Ordre des Arts et des Lettres, og hun er vicepræsident for Internationalt PEN – en verdensomspændende organisation af skribenter, der kæmper for det frie ord, og hun er medlem af the Royal Society of Literature. I 1987 grundlagde hun the Congress of South African Writers (COSAW), en forening som opstod ud fra et behov for en forfattergræsrodsorganisation, der arbejdede for at promovere litteratur og genoprette ubalancerne i apartheid-periodens undervisning. Og i 1991 modtog Nadine Gordimer Nobels Litteraturpris for hele sit daværende forfatterskab. Her hedder det blandt andet: “Gordimer skriver med en intens umiddelbarhed om ekstremt komplicerede personlige og sociale forhold i sit miljø. Samtidig med at hun føler et politisk engagement – og handler på den baggrund – så lader hun det ikke styre sin litteratur. Og dog, ved at hendes litterære værker giver dyb indsigt i den historiske proces, hjælper de samtidig med at forme processen.” (The Nobel Prize in Literature 1991: Nadine Gordimer. www.nobelprize.org).
Udvalgte bøger
- Den senborgerlige verden
“The Late Bourgeois World” fra 1966 (“Den senborgerlige verden”, 1976) er den første af Gordimers romaner, der tiltrækker sig international opmærksomhed, og den bliver i første omgang forbudt i Gor...
Læs mere om bogen - Ejerne
Hovedpersonen i “The Conversationist” fra 1974 (“Ejerne”, 1988) er den knap halvtresårige Mehring. En hvid, fraskilt industrimagnat i Johannesburg, som har alt, hvad penge kan købe. Blandt andet ha...
Læs mere om bogen - Burgers datter
Rosa Burger er opkaldt efter den polsk tyske socialistiske leder, Rosa Luxemburg, som levede fra 1971 1919, i “Burger’s Daughter” fra 1979 (“Burgers datter, 1980). Rosa Burger er født i 1948. Hun e...
Læs mere om bogen - Et naturens lune
Hillela vokser op hos sin fine og (små)borgerlige tante, Olga, i Sydafrika i “A Sport of Nature” fra 1987 (“Et naturens lune”, 1991). Men da hun som ung teenager bliver grebet i at stikke af fra si...
Læs mere om bogen - Min søns historie
“My sons history” fra 1990 (“Min søns historie”, 1991) er en dybt rørende beretning om Sydafrika lige op til apartheid styrets fald i 1994. Den unge sorte mand, Will, læser til sin afsluttende eksa...
Læs mere om bogen - Få dig et liv
Gordimers roman “Get A Life” fra 2005 (“Få dig et liv”, 2006) sætter fokus på familiære relationer ved at følge to generationer af familien Bannerman i Sydafrika. Centralt i fortællingen står Paul ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Bøger af Nadine Gordimer
Nadine Gordimer
Nadine Gordimer
1976. (The Late Bourgeois World. 1966). Roman
Nadine Gordimer
1986. (Something Out There. 1984). Noveller
Nadine Gordimer
1988. Ikke-fiktion
Nadine Gordimer
1991. Ikke-fiktion
Nadine Gordimer
1994. (Jump and Other Stories. 1991). Noveller
Nadine Gordimer
1999. Ikke-fiktion
Nadine Gordimer
2007. I: Lettre internationale. Nr. 15 (2007), side 18-28
Nadine Gordimer
Gyldendal, 2009.
Om Nadine Gordimer
Jannika Hurwitt



