Rikke Oberlin Flarup

Genrer og tematikker

Begge Rikke Oberlin Flarups romaner handler om at udfordre ens blik på sig selv. De gør det med brug af humor og selvironi, som i de romaner, der i 1990’erne og 00’erne fik den lidt nedsættende genrebetegnelse chicklit. Flere anmeldere af ”Undskyld jeg kommer for sent, bl.a. Inger Teglgaard Olesen Ravn i POV International, henviser til genren, men også ”Telefontesten” anvender greb, der minder om chicklit. Rebekkas dramatiske og humoristiske beskrivelse af sit udseende og ikkeeksisterende sexliv er et eksempel. Under den ironiske overflade ligger dog en fortælling om kropsskam, og hvor meget den kan fylde hos en 18-årig, der måler sig med sine veninder og dømmer sig selv hårdt. Romanen behandler også temaer som uønsket graviditet og dødsfald i nærmeste familie, men i Rebekkas hoved er tankerne om kroppen, vennerne og festerne lige så store dramaer. Den er først og fremmest en Young Adult-roman, der tegner et portræt af en teenager – fortalt af og oplevet gennem teenageren selv.

Et centralt tema i ”Undskyld jeg kommer for sent” er det, Ea selv formulerer på side 33 i romanen: ”Hvad sker der, hvis hun ikke får børn?” Romanen er en undersøgelse af forskellige måder, livet kan se ud på for Ea i de kommende årtier. Mor til et regnbuebarn? I et parforhold (f.eks. med den karakter, Ea kalder Regnbuemanden)? Noget tredje, der slet ikke handler om mænd og børn? På den måde afsøger romanen alternativerne til den klassiske far-mor-børn-konstellation, for da Ea tvinges til at træffe en beslutning om, hvad hun skal med sit liv, går det op for hende, at hun ikke nødvendigvis har lyst til at leve som alle andre. Det er altså ikke mindst en roman både om ufrivillig barnløshed og om at finde derhen, hvor det ikke at have børn også kan være ens styrke.

Beslægtede forfatterskaber

Med ”Undskyld jeg kommer for sent” skriver Rikke Oberlin Flarup sig ind i koret af forfattere, der de seneste år har skrevet om ufrivillig barnløshed. Det er blandt andre Tine Høeg (i ”Sult”, 2022) og Marie Hougaard (i ”Vi troede, vi skulle”, 2022), der skriver om fertilitetsproblemer og -behandling og om, hvad det har af konsekvenser for krop, sind og parforhold. Hos Flarup er udgangspunktet ikke, om Ea kan, men om Ea vil moderskabet, og romanen handler på den måde både om ufrivillig barnløshed og det at vælge livet med børn fra.

I Nanna Gouls roman ”Heksens alfabet” (2022) møder vi Kamma, der dykker ned i en verden, hvor det er naturens gang, der sætter dagsordenen. Under kyndig vejledning af heksen Birgitte stifter hun bekendtskab med hyldetræets kraft, fuldmåneritualer og helende urter og får således – ligesom Flarups Ea-karakter – øjnene op for, at livet kan se ud på en helt anden måde, hvis hun tør træde en anelse væk fra konventionerne. Gouls roman har, ligesom Flarups, rod i jordnære situationer, som ofte bliver komiske. Om humor og spiritualitet siger Flarup sådan her: ”Humor spiller altid en stor rolle for mig i alt, hvad jeg laver. Det gør det også i romanen. Spirituelle oplevelser bliver tit ophøjet til noget smukt og meget seriøst. Det kan de også være, men tit er de forvirrende, skræmmende, grimme og absurde.” [2]Kirsten MikkelsenInterview med Rikke Oberlin Flarup om romanen Undskyld jeg …Ekbatana.dk, 2024-01-08..

”Telefontesten” udkom kort tid efter, at Julie Andems norske tv-serie ”SKAM” fra 2015 til 2017 havde fået både teenagere og voksne til at tjekke mobilen dagligt for at se de klip i serien, der udkom drypvis på norsk NRK hen over ugen. Serien følger Eva, Noora, Isak og Sana – en ny karakter for hver sæson – og deres udfordringer som store teenagere. ”Telefontesten”s Rebekka-karakter er det samme sårbare sted i livet som hovedpersonerne i ”SKAM”, og romanen har – ligesom serien har det – fokus på at tale åbent om det, der er sårbart og svært. Rebekka indser, at hun er elsket og set og god som hun er, og det er på mange måder også den pointe, ”SKAM” efterlader seerne med.

Relaterede forfattere