
Tine Høeg
- Nana Bugge Rasmussenjournalist, oktober 2025
- Ditte Damsgaardcand.mag. og journalist, 2017
Intro
Vaklende voksenliv, længsel og et stormende begær hos en ung kvinde, som egentlig ”burde” have styr på sit liv og være i fuld gang med mand og børn. Tine Høegs karakterer kæmper med at finde fodfæste i voksenlivet og vil hellere give sig hen til ukontrollerede drifter, som har potentiale til at være både ødelæggende og skamfulde.
Tine Høeg er fascineret af voksenlivets mange facetter – især den del, der handler om samfundets forventninger til, hvordan man er ”ægte” voksen. Hun sætter kritisk spørgsmålstegn ved gældende forestillinger om moderskab, kvinderoller og begær, og hun gør det med humor og et præcist, lyrisk sprog.
Baggrund
Tine Høeg er født i 1985 og opvokset i Albertslund med sin mor, far og lillebror. Hendes far er sproguddannet i engelsk og tysk, og moren er bibliotekar.
”har du egentlig talt med nogen i din opgang?/ spørger min mor over madlavningen// hvad mener du?// jeg slynger salat// det kunne da godt være// min mor vrider en karklud// en sød nabo eller noget// det ville være godt for dig at falde lidt til ro/ sagde hun engang til mig// og vi skreg begge to// fordi jeg kom til at kaste med en saks/ som jeg stod med i hånden”
Fortællinger og sprog var en central del af Tine Høegs opvækst. Hun var meget interesseret i litteratur, og moren fodrede den interesse ved at slæbe bøger med hjem fra arbejde. Der blev ofte læst højt i forstadshjemmet – næsten før datteren kunne forstå ordene. Især Astrid Lindgrens forfatterskab og i særdeleshed julehistorien ”Nissen” fra 1900, der indeholder smukke billeder og korte, klare tekststykker, tryllebandt Tine Høeg.

Født
21. november 1985, Albertslund.
Uddannelse
Cand.mag. i dansk og filosofi, 2012.
Debut
Nye rejsende. Rosinante, 2017.
Litteraturpriser
Bogforums debutantpris, 2017. Årets danske debutant ved Den europæiske debutantfestival i Kiel, 2018. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2020.
Seneste udgivelse
Ultramarin. Gutkind, 2025.
Inspiration
Helle Helle, Pia Juul, Tove Ditlevsen, Line Knutzon, Instagram, Tumblr, SKAM.
Tine Høeg begyndte tidligt at skrive historier. Faktisk begyndte hun at digte fortællinger fra det øjeblik, hun begyndte at tale. I starten skrev forældrene historierne ned for hende; hun dikterede, hvad der skulle stå, og så tegnede hun til og klipsede sirligt papirerne sammen til boginspirerede hæfter. Det udviklede sig, og da Tine Høeg var 10-11 år, skrev hun selv sine børnebogsserier om uheldige familier, parforholdsforviklinger, firkantsdramaer i flere bind og gyseragtige noveller om bestialske mord.
Igennem sin opvækst skrev Tine Høeg digte, noveller og sange. Da hun startede på universitetet, holdt hun nogle års pause. Den akademiske tilgang og det analytiske blik på litteraturen gjorde noget ved hendes egne udfoldelsesevner. Men hun fik gang i skriverierne igen hen imod slutningen af studiet og mødte andre studerende, som delte hendes passion, og hun fik trykt sine første digte og tekster i tidsskriftet Hvedekorn, som så mange håbefulde forfattere in spe før hende.
Efter universitetet begyndte hun at arbejde som gymnasielærer, men forfatteren voksede indeni. Derfor sagde hun nej til pædagogikum og gik ned i tid, da debutromanen skulle skrives: ”Jeg har altid skrevet, men det har været ved siden af det, jeg ‘rigtig’ gjorde. Ved siden af at uddanne mig, ved siden af job. Pædagogikum føltes lidt som en fælde, der ville klappe,” siger Tine Høeg til Information [1]Ditte DamsgaardFremmedelement i kernefamilienDagbladet Information, 2016-12-02..
Efter at Tine Høeg modtog Bogforums debutantpris 2017, sagde hun op på gymnasiet for at bruge alle sine kræfter på forfatterskabet, hvilket i 2020 udmøntede sig i romanen ”Tour de chambre”, siden ”Sult” i 2022 og senest “Ultramarin” i 2025.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Ultramarin
I romanen “Ultramarin” fra 2025 udfolder Tine Høeg en svimlende fortælling om kunstneren Dagny: relativt nybagt mor og i fuld gang med at få sit arbejde og moderskab til at gå op i en højere enhed....
Læs mere om bogen - Nye rejsende
Tine Høegs debutroman ”Nye rejsende” fra 2017 handler om en nyuddannet gymnasielærer fra København, som møder en fremmed mand på sin første pendlerdag på vej på arbejde i Næstved. Kærligheden overr...
Læs mere om bogen - Tour de chambre
I Tine Høegs anden roman, ”Tour de chambre” fra 2020, følger vi forfatteren Asta. Asta er i begyndelsen af 30'erne, single og bor alene. Hun ses ofte med sin bedste veninde Mai og Mais lille søn Be...
Læs mere om bogen - Sult
Tine Høegs roman ”Sult” fra 2022 handler om kvinden Mia, der er i fertilitetsbehandling med sin kæreste Emil. Mia er forfatter og bonusmor til Emils to børn fra et tidligere forhold. De har et godt...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Roman
Digte
Tine Høeg
Høst & Søn, 2015.
Novelle
Drama
Om forfatterskabet
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Fremmedelement i kernefamilien
Ditte Damsgaard
Dagbladet Information, 2016-12-02.
Forfatter Tine Høeg: Der er en sorgfuldhed i 30’er kroppen
Marie Lodberg
Interview på alt.dk, 2021-05-17.
Gutkinds hjemmeside
Interview med forfatter Tine Høeg: “Jeg har behov for ensomhed for at kunne skrive".



