Sofie Riis Endahl

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2026

Hovedforfatter

Julie Lystbæk Hansen
cand.mag., november 2020

Sofie Riis Endahl skriver direkte til sin egen generation af digitalt indfødte unge. Almene ungdomserfaringer af tvivl, længsel og pres for at passe ind får en ekstra dimension i de sociale mediers tidsalder, og det kommer til udtryk i forfatterens ungdomsromaner. Præstationspres og sociale hierarkier er udtalte størrelser i det gymnasiemiljø, der lægger scene til hendes fortællinger. Det tidstypiske kommer også til udtryk i formen, hvor Sofie Riis Endahl eksperimenterer med chatromanen ”Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen”.

Baggrund

Sofie Riis Endahl boede de første fem år af sit liv i Søborg og flyttede siden til Lyngby med sine forældre og to mindre søskende. Hun blev student fra Virum Gymnasium i 2019, og da havde hun allerede udgivet fire romaner på Byens Forlag.

”Er det overhovedet muligt at gå til fest, hvis man ikke drikker eller ryger eller synger med på sange om at blive slået hårdt med en pisk?
Jeg synker ned på det nedslåede toiletbræt, lytter til rygernes latter udenfor og presser to fingre mod siden af min næseryg øverst. Det hjælper mod tårer.”

”Smuk, smukkere, smukkest”, s. 46.

Foto: PR / Byens forlag

Født
10. november 2000, Søborg.
Uddannelse
Studentereksamen fra Virum Gymnasium, 2019.
Debut
Sindstequila. Byens Forlag, 2017.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Menneskeskabt. Alpha, 2026.
Inspiration
Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid”.

På sin hjemmeside forklarer Sofie Riis Endahl, hvordan hun stort set altid har skrevet og skabt historier, og hvordan hun har været meget målrettet i sit ønske om at blive udgivet på et forlag. Allerede som 11-årig indsendte hun et romanudkast til Gyldendal, som dog ikke blev antaget. Hun blev herefter del af det digitale forfatterspirefællesskab Movellas, hvor unge kan skrive historier og give feedback på hinandens tekster. Gennem Movellas har Sofie Riis Endahl deltaget i og vundet adskillige skrivekonkurrencer. Hun har desuden deltaget i flere skriveworkshops og kurser sideløbende med sin skolegang, og før debuten ”Sindstequila” overhovedet udkom, havde hun produceret hele seks romaner. Indtil hun startede i gymnasiet, var hun især optaget af at skrive historisk fiktion, men gymnasielivet og endnu en skrivekonkurrence skubbede hende i retning af at skrive om det, som lå hende selv allernærmest, nemlig det at være ung i Danmark. Hun sendte et udkast til Byens Forlag, som valgte at antage hende.

De fire romaner, Sofie Riis Endahl skrev i løbet af sin gymnasietid, foregår alle i et gymnasiemiljø, og flere af karaktererne går igen på tværs af romanerne. I et interview med lokalavisen Det Grønne Område siger hun, at hun skrev romanerne ud fra et behov for at se sit eget og sine jævnaldrendes liv spejlet i ungdomslitteraturen: ”Jeg savnede bøger, der virkelig fortalte historien om, hvordan det er at være ung og følsom og forvirret i 2019, hvor halvdelen af livet leves på de sociale medier.” [1].

Sofie Riis Endahls femte roman ”Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen” bevæger sig til dels væk fra gymnasiemiljøet, ligesom hun selv har bevæget sig ud på nye græsgange. Hun er flyttet fra Virum til København for at bo på kollegie og studere machine learning på Københavns Universitet. Hun har taget skrivningen med sig og arbejder både på voksen- og ungdomslitterære projekter, og så nyder hun miljøskiftet: ”Forstaden var et trygt og dejligt sted at vokse op og særligt være ung, men det var virkelig rart at komme ind til byen, hvor der er flere forskelligheder, fede arrangementer og plads til skøre idéer.” [2].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Lydbogsindspilning af ”Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen”.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Indre monolog og dialog, om det så er som chat eller tale, er bærende elementer i Sofie Riis Endahls ungdomsromaner. Fordi hun er jævnaldrende med sine karakterer, kan hun ramme en ægte tone i sine tidssvarende, realistiske fortællinger fra ungdommens følelsesmæssige brændpunkter.

Både i form og indhold skriver Sofie Riis Endahl direkte til sin egen generation af digitalt indfødte. Formmæssigt mest udtalt i ”Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen”, som udelukkende er fortalt gennem chats, men de indre monologer i de andre romaner vidner måske også om en tidssvarende eksistentiel ensomhed, hvor man nok er ”social” i den digitale verden og til fester, men kun i reduceret form, fordi så mange følelser bliver undertrykt i overbevisningen om, at de er forkerte.

Sofie Riis Endahls romaner viser dermed bagsiden af sociale medier, som sætter sig som dårlig selvtillid og forkerthedsfølelser hos unge, især pigerne. Samtidig belyser romanerne på mere almen vis sociale hierarkier og dynamikker blandt unge, som ikke er noget nyt fænomen, men man fornemmer i Sofie Riis Endahls forfatterskab, at der i hendes generation eksisterer et ekstra stort forventningspres, som i høj grad også udspringer fra de unge selv.

Der er en generel præstationskultur på spil i romanerne, om det så gælder karaktergennemsnit eller druk, men de sociale medier tilføjer en ekstra dimension af socialt forventningspres. Den digitale virkelighed er dog ikke kun en skidt ting i romanernes universer. Som ”Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen” viser, kan de sociale mediers mulighed for kommunikation også spille en afgørende rolle for at bevare og udvikle venskaber på trods af fysisk distance.

Beslægtede forfatterskaber

Der findes mange romaner, der beskæftiger sig med det at være ung og usikker, men den aktuelle og ret nye erfaring det er at være ung i en digital tidsalder er endnu et relativt ubeskrevet blad. Nogle danske forfattere har dog kastet sig over emnet.

I Lise Villadsens ”Slet beviserne” (2019) bliver gymnasieeleven Thor del af en sag om ulovlig billeddeling. Billeddelingen i ”Slet beviserne” er nok af mere alvorlig karakter end i Sofie Riis Endahls ”Sindstequila”, men tematikken om misbrug af sociale medier er sammenlignelig. I ”Sindstequila” oplever vi konsekvenserne fra den forurettedes perspektiv, mens ”Slet beviserne” også undersøger perspektivet for en af de medskyldige.

Sanne Søndergaards ”Se mig” (2020) handler blandt andet om selviscenesættelse på sociale medier. Ligesom Caja i ”Efterskælv” bruger karakteren Alberte i ”Se mig” de sociale medier til at klatre op ad den sociale rangstige, men den digitale facade dækker over en følelse af stor ensomhed. Hendes tidligere veninde Zira befinder sig derimod i den anden ende af det sociale hierarki; ligesom Ellen i ”Efterskælv” kæmper hun med selvhad og forkerthedsfølelser.

Sofie Riis Endahl nævner selv Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid” (1931) som inspirationskilde. Han skrev ligesom hende selv i en ung alder til sin egen generation. Det giver ifølge Sofie Riis Endahl romanen en helt særlig nerve af ægthed og nødvendighed. ”Midt i en jazztid” foregår i mellemkrigsårenes København og beskriver et ungdomsliv præget af rastløshed og opgør med borgerskabets normer. Det er interessant, at hvor Knud Sønderbys ungdomsroman handler om at bryde grænser, så handler Sofie Riis Endahls romaner i høj grad om at sætte grænser i en tid, hvor den tilsyneladende frihed til at være lige den man vil ikke opleves som frigørende, men derimod som et pres, der i særlig grad kommer til udtryk i de sociale mediers virkelighed.