BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
portræt af T.S. Eliot
Foto: Ellie Koczela
*Seneste udgivelse

T. S. Eliot

    Hovedforfatter
    • Marie Hjørnet Nielsen
      cand.mag., august 2023

    Intro

    Den amerikansk britiske digter og dramatiker Thomas Stearns Eliot (1888 1965) var en frontfigur inden for den moderne digtning. Hans alsidige forfatterskab rummer både digte, dramatik og litteraturkritik. Med sin debut ”J. Alfred Prufrocks kærlighedssang” (1917) fandt han en ironisk tone, som var ny i den britiske lyrik. Hans bedst kendte digt, ”Ødemarken” (1922), er en rammende skildring af storbyens ødemark i mellemkrigstiden. For sit banebrydende bidrag til poesien modtog Eliot i 1948 Nobelprisen i Litteratur.

    Baggrund

    Thomas Stearns Eliot blev født den 26. september 1888 i St. Louis, Missouri, USA, som søn af forretningsmanden Henry Ware Eliot. Om Eliots mor, Charlotte Stearns, er oplysningerne sparsomme, dog fremgår det af kilder, at hun var socialarbejder og interesserede sig for litteratur. Eliot var det sidste barn i en stor søskendeflok. Opvæksten var præget af de begrænsninger, en medfødt skavank gav ham, og han var ofte afskåret fra at deltage i fysiske aktiviteter som sine jævnaldrende. Læsning blev derfor en af hans foretrukne aktiviteter, især fortællinger om det Vilde Vesten holdt han af.

    ”April er den grusomste måned, driver/ Syrener frem af død jord, blander/ Erindring og begær, pirrer/ Sløve rødder med vårregn./ Vinteren holdt os varme, hylled/ Jorden i sneens glemsel, næred/ En smule liv med skrumpne knolde.”

    ”Ødemarken og andre digte”, s. 18.

    I et interview blev Eliot spurgt, om han drømte om at blive digter, eller om det pludseligt kom til ham. Han svarede, at han ikke mindes den slags ideer. Han begyndte at skrive, da han var fjorten år og gik i skole i St. Louis. Han imiterede digte af den persiske digter Omar Khayyam, men det var ikke en karriere som digter, der drev ham; hvad, han famlede efter, var en klar bevidsthed og et udtryk. [1]Folke IsakssonFører puritanernes arvegods med sigInformation, 1960-07-15..

    portræt af T.S. Eliot
    Foto: Ellie Koczela
    • Født

      26. september 1888, St. Louis, Missouri, USA.

    • Død

      4. januar 1965, London, England.

    • Uddannelse

      Filosofi, Harvard University, 1916.

    • Debut

      Prufrock and Other Observations, 1917.

    • Litteraturpriser

      Nobelprisen i litteratur, 1948. Hanseatic Goethe Pris, 1955. Dante Medal, 1959.

    • Seneste danske udgivelse

      Fire kvartetter. TOBook, 2003. (Four quartets, 1941). Oversat af: Torkil Brøndum. Digte.

    • Inspiration

      Dante, Jules Laforgue, Ezra Pound.

    Eliot kom for alvor i gang med at skrive under sin studietid på Harvard University fra 1906 til 1909. I 1910 rejste han til Europa og bosatte sig i Paris, og her fulgte han i et semester kunsthistorikeren og filosoffen Henri-Louis Bergsons forelæsninger. Efter et kort ophold i Magdeburg, Tyskland, flyttede han til England og levede der resten af sit liv. Han fik ansættelse i Lloyds Bank i London. Det var også i London, at han lærte digteren Ezra Pound at kende. Pound hjalp ham med at redigere og få sine første digte trykt.

    Mellem 1917 og 1927 publicerede Eliot en række digtsamlinger, heriblandt sin debut ”Prufrock and Other Observations” (1917) og ”The Waste Land” (1922), der blev hans gennembrud.

    I 1927 blev Eliot engelsk statsborger, og samme år blev han medlem af den anglo-katolske kirke. Han var gift to gange, først med Vivienne Haigh-Wood fra 1915 til 1932. Dernæst med Valerie Fletcher som han giftede sig med i 1957 og forblev sammen med frem til sin død i 1965 i London.

    Blokeret indhold

    Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

    Vælg "Tillad alle"

    Videoklip: T.S. Eliot oplæser fra ”Ødemarken”. Tim24frames. 2013.

    Udvalgte bøger

    J. Alfred Prufrocks kærlighedssang

    ”The Love Song of J. Alfred Prufrock” blev første gang udgivet i et litterært tidsskrift i 1915 og siden i bogform i 1917. På dansk er ”J. Alfred Prufrocks kærlighedssang” udgivet i ”Digte 1909-62” fra 1984.

    ”Og vist vil der da være tid/ Til den gule røg over gadernes gløder/ Der gnubbe sin ryg mod de gullige ruder;/ Der vil være tid, der vil være tid/ Til at skære en maske til de masker som du møder;/ En tid til at myrde og skabe,/ Og tid til dage og de hænders veje,/ Som serverer et spørgsmål for dig;/ Tid til dig og tid til mig,/ Og tid til tusinde bibemærkninger,/ Og tusind syn og tusind anmærkninger,/ Før vi indtager teen hver for sig.”

    ”Digte 1909-62”, s. 17.

    Digtets titel bebuder en kærlighedssang, og dernæst følger et citat fra Dantes ”Den guddommelige komedie” (1472), som handler om at være fanget i helvede i al evighed. Ved at begynde sit digt med en stemme fra helvedes dyb forstyrrer Eliot læserens forventninger til den kærlighedstematik, der bliver slået an i titlen. Det bliver tydeligt, at digtet nærmere er en ’sang’ om frygten for at involvere sig i livet, og om at være på afstand af kærligheden, og i det perspektiv får titlen en ironisk klang.

    ”Lad os gå du og jeg” lyder det romantisk i første verselinje, men det står hurtigt klart, at digterjeget, der kan læses som titelkarakteren, og det du, der tales til, er adskilte. Du’et er blot en forestillet figur eller en henvendelse rettet mod læseren. Stemningen er også alt andet end romantisk med det foruroligende billedsprog; aftenen ligger som en bedøvet patient på et bord, byen er indhyllet i gul røg, som tilsmudser vinduerne, soden falder fra skorstenspiberne. Der vil være tid, gentager digterjeget, tid til at spørge: tør jeg, men tiden går, og han ældes. Digterjeget beskrives som betragteren og skyggen og virker både handlingslammet og isoleret. Det er, som om digtet spørger, om han tør gøre noget ved sine længsler, før det er for sent, og tiden løber ud.

    ”J. Alfred Prufrocks kærlighedssang” er skrevet som en bevidsthedsstrøm i frie vers med en rytmisk brug af gentagelser. Billedsproget er kontrastfyldt, og tonen er melankolsk med en snert af ironi. I digtet optræder flere modsætningspar, som bidrager til spændingsfeltet; der er sammenstillingen mellem bevægelse og passivitet, som hænger sammen med tiden, der går, og stilstanden. En anden sammenstilling går på det romantiske over for det moderne, ligesom der er en stærk kontrast mellem den gamle beskidte by og de smukke fantasivæsner i form af havfruer.

    Genrer og tematikker

    T.S. Eliots forfatterskab udfolder sig inden for flere genrer; poesi, dramatik og litteraturkritik. Om at bevæge sig mellem forskellige genrer fortæller han om i et interview: ”Under krigen skrev jeg tre af de fire kvartetter, og de passede godt ind i situationen. Inden krigen brød ud, havde jeg tænkt på at skrive et skuespil, men for at gøre det, måtte jeg arbejde mindst tre timer daglig gennem temmelig lang tid, og på grund af krigen fik jeg andre pligter at varetage, så det blev der intet af. I stedet fortsatte jeg med den anden kvartet og forstod snart, at der skulle være fire.” [2]Frederic FleischerEn eftermiddag med T. S. Eliot. Aarhus Stiftstidende1962-01-11.

    Eliots digtning anses for at være skoleeksempel på en modernistisk udtryksform ved at bryde med den harmonisøgende stil, som kendetegnede den traditionelle digtning, og for sin flerstemmige montageteknik, der sammenstykker vidt forskellige typer tekst og referencer. ”Ødemarken” er blevet læst ind i mange sammenhænge, lige fra et digt om tiden mellem de to verdenskrige til en nutidig form for klimadigtning. For litteraturforskeren Mikkel Krause Frantzen giver det god mening at læse ”Ødemarken” ind i en økokritisk tænkning. Digtets beskrivelse af ørken og det golde og stenede landskab vækker mindelser om nutidens klima med tørke og hedebølger. I et interview uddyber han: ”Den forurenede Themsen, floden i London, løber som et motiv gennem hele digtet. Der står på et tidspunkt: »The river sweats oil and tar« (floden sveder olie og tjære), som bliver en uhyggelig forudanelse om en natur fuld af materialer, der ikke kan komposteres.” [3]Mathilde MoestrupDet er 100 år siden, april blev den grusomste månedInformation, 2022-12-30..

    Eliot er ikke blot kendt for sit skønlitterære virke, men også for sin nykritiske litteraturteori. Den nykritiske tænkning har haft stor indflydelse på nutidens måde at læse poesi på. Eliot insisterede på, at et værks betydning ligger indlejret i teksten, og gjorde således op med den tidligere litteraturforsknings fokus på biografiske og periodiske læsninger.

    Beslægtede forfatterskaber

    Den litterære modernisme, som Eliot var en ledende skikkelse inden for, er blandt andet kendetegnet ved påvirkning fra det tyvende århundredes udvikling af teknologi og storbyens voksende tempo og et opgør med litterære traditioner og konventioner.

    Eliots værker går i dialog med et utal af litterære stemmer fra den vestlige litteraturhistorie, og det er derfor umuligt at udpege samtlige inspirationskilder. En kendt reference i ”Ødemarken” er Geoffrey Chaucers ”The Canterbury Tales” (1392), der begynder med en lovprisning af april, og som i Eliots version har fået en noget mere dyster tone.

    Eliot nævner den franske digter Jules Laforgue (1860-1887) som en af sine store inspirationskilder. ”Fire kvartetter” henter blandt andet sin inspiration fra Dantes ”Den guddommelige komedie” og formmæssigt fra Beethovens strygekvartetter.

    I et interview fortæller Eliot, at tilfældet somme tider er kommet ham til hjælp, når han i perioder følte sig udtømt som digter. Da han mødte Ezra Pound, følte han, at der ikke var mere for ham at sige. Han begyndte at skrive på fransk, og nogle af disse franske øvelser findes i ”Poems” fra 1920, og ad den omvej kom han tilbage til sin inspiration. [1]Folke IsakssonFører puritanernes arvegods med sigInformation, 1960-07-15.. Pound var som Eliot født i Amerika, og der var en tendens til, at mange af de litterære nybrud i det traditionsbundne England blev skabt af ikke-engelske forfattere.

    Herhjemme er Eliot heller ikke til at komme uden om, når man ser på, hvad dansk modernistisk digtning blev påvirket af. Den danske litteraturforsker Anne-Marie Mai siger i et interview, at Eliots indflydelse på danske digtere og forfattere var enorm. Hun nævner Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg og Ole Sarvig som eksempler: ”Han inspirerede Sarvigs blik på den moderne verden som brudt, gold og ødemarkslignende, mens Rifbjerg omvendt blev draget af billedkraften hos Eliot.” [3]Mathilde MoestrupDet er 100 år siden, april blev den grusomste månedInformation, 2022-12-30..

    Relaterede forfattere

    Bibliografi

    Essays

    Essays
    Essays

    T.S. Eliot

    Hasselbalch, 1945. (Selected Essays, 1932). Oversætter: Bjørn Poulsen.

    En kristen Samfunds-Idé. Wivel
    En kristen Samfunds-Idé. Wivel

    T.S. Eliot

    1948. (The idea of Christian Society, 1940). Oversætter: Bjørn Poulsen

    Bidrag til en definition af kulturen. Credo
    Bidrag til en definition af kulturen. Credo

    T.S. Eliot

    1960. (Notes towards the definition of culture, 1949). Oversætter: Helge Hultberg

    Drama

    Mordet i domkirken. Pauluskredsen
    Mordet i domkirken. Pauluskredsen

    T.S. Eliot

    1940. (Murder in the Cathedral, 1935). Oversætter: N.J. Rald

    Familiens genforening
    Familiens genforening

    T.S. Eliot

    Hagerup, 1949. (The Family Reunion, 1939). Oversætter: Kai Friis Møller.

    Cocktail party
    Cocktail party

    T.S. Eliot

    Hasselbalch, 1951. (The Cocktail Party, 1950). Oversætter: Kai Friis Møller.

    Korene fra skuespillet Klippen. Christensens Bogtrykkeri
    Korene fra skuespillet Klippen. Christensens Bogtrykkeri

    T.S. Eliot

    1962. (The Rock, 1962). Oversættere: N.J. Rald og H.F. Rasmussen

    Ved vejs ende
    Ved vejs ende

    T.S. Eliot

    Poul Kristensen, 1965. (The Elder Statesman, 1958). Oversætter: Frans Lasson.

    Digte

    Gamle Possum's bog om praktiske katte
    Gamle Possum's bog om praktiske katte

    T.S. Eliot

    Lindhardt og Ringhof, 1982. (Old Possum’s Book of Practical Cats, 1939). Oversætter: Kai Friis Møller.

    Digte 1909-62
    Digte 1909-62

    T.S. Eliot

    Gyldendal, 1984. (The Complete Poems and Plays, 1952). Oversætter: Bo Green Jensen.

    Ødemarken og andre digte
    Ødemarken og andre digte

    T.S. Eliot

    Lindhardt og Ringhof, 1998. (The Waste Land and other Poems, 1922). Oversættere: Kai Friis Møller og Tom Kristensen.

    Fire kvartetter. TOBook
    Fire kvartetter. TOBook

    T.S. Eliot

    2003. (Four Quartets, 1943). Oversætter: Torkil Brøndum

    Om forfatterskabet

    Artikler

    T.S. Eliot’s lyrik og litteratursyn. Krystalgitteret

    Jørgen Dines Johansen

    1988. Artikel om T.S. Eliots lyrik og litteratursyn

    Lyden af Vand – T.S. Eliots frugtbare indflydelse i Danmark. Reception – Nr. 51
    Lyden af Vand – T.S. Eliots frugtbare indflydelse i Danmark. Reception – Nr. 51

    Kristoffer Flakstad

    2003. En gennemgang af T.S. Eliots indflydelse i Danmark

    Bøger

    The Art of Poetry I. T.S. Eliot. Paris Review

    Donald Hall

    1959. Interview med T.S. Eliot

    Da litteraturen blev moderne - ti store forfattere
    Da litteraturen blev moderne - ti store forfattere

    Malcolm Bradbury

    Gyldendal, 1989. (The Modern World. Ten Great Writers, 1988). Oversættere: Lisbeth Hertel og Hans Hertel. Et dybdegående overblik over T.S. Eliot og hans lyrik.

    Digtere til tiden - portrætter og præsentationer
    Digtere til tiden - portrætter og præsentationer

    Klaus Rifbjerg

    Spektrum, 1999. En kort introduktion til T.S. Eliot og hans lyrik.

    Web

    Wikipedia om T.S. Eliot

    Leksikonopslag om T.S. Eliot

    Nobelprisens side om T.S. Eliot

    Søgning i bibliotek.dk

    Emnesøgning på T.S. Eliot

    Kilder citeret i portrættet

    [1]

    Fører puritanernes arvegods med sig

    Folke Isaksson

    Information, 1960-07-15.

    [2]

    En eftermiddag med T. S. Eliot. Aarhus Stiftstidende

    Frederic Fleischer

    1962-01-11

    [3]

    Det er 100 år siden, april blev den grusomste måned

    Mathilde Moestrup

    Information, 2022-12-30.

    [4]

    T.S. Eliot

    Sidsel Sander Mittet

    Litteratursiden.

    [5]

    Ismer og opbrud

    Søren Schou

    Dansk Litteraturs Historie, Lex.