Tea Bendix

Genrer og tematikker

Tea Bendix bevæger sig ikke overraskende i et børneunivers, men hendes billedbøger kan sagtens læses af voksne. ”Den morgen vi var hyrder”, der udkom i 2016 som billedbog med koncert og musik-cd indspillet af barokorkesteret Concerto Copenhagen, er et klassisk eventyr. En ung hyrde følger en å i jagten på sin forsvundne fløjte og ender i kongeligt selskab, hvor han bliver vasket og får nye instrumenter. Hyrden spiller for dronningen og hendes følge, så citrontræerne ligefrem sætter frugt, og mødet mellem samfundets øverste og nederste lag er som taget ud af et folkeeventyr fra 1800-tallet. Tea Bendix’ tekst er ligeledes skrevet i et gammeldags sprog med ord som hanekylling, lugtesalt og franske gloser. Illustrationerne, der ledsager fortællingen, er stregtegninger, der er klippet ud og sat sammen i collager, og der er stor dybde i billederne. Både med baggrunde, der anes gennem de kongelige vinduer og med farvelag, der lægger sig som en sky hen over blyantstegningerne. Farvepaletten er som oftest nedtonet i jordtoner med enkelte pastelindslag, så blyantens grafitfarve spiller hovedrollen.

Eventyr og billedbøger har ofte det til fælles, at der er en morale i historierne. Det skyldes, at de tit er skrevet til børn, der gerne skal lære noget om verden gennem (højt)læsningen. Moralen er hos Tea Bendix dog ikke præget af løftede pegefingre, snarere handler den ofte om følelsers værdi og omskiftelighed. I ”Skattekisten” er moralen, at en æske med minder er langt mere værdifuld end en guldbarre, i ”Mørkemusen” er moralen, at man som introvert og angst godt kan blive modig og bryde ud af sin skal, og i ”Fuglen” er moralen, at man skal passe på den betydningsfulde kærlighed og ikke smide den væk. En morale er dog altid noget, man som læser kan fortolke og diskutere. Den åbenhed følger med Tea Bendix’ brug af symbolik og hendes visuelle fortolkning af store følelser.

Tea Bendix eksperimenterer gerne med flere genrer i samme bog. I opslagsværket ”Børnenes Ænsyklopædi” (2008), som Tea Bendix både var med til at redigere, skrive og illustrere, leges der med ordbogsgenren. De små opslag, der er sat i alfabetisk rækkefølge, er hver en lille historie med svingende sandhedsværdi, og de medfølgende tegninger er ligeledes fantasifulde.

Tea Bendix arbejder også tværmedielt, dvs. med flere medier og ikke bare tegninger. I sine livetegninger til eksempelvis musik af trommeslageren Emil de Waal og electronicamusikeren Spejderrobot eller som en del af forestillingen ”Paper Works” (2016) bruger hun hele kroppen i sit udtryk og sin performance. I ”Paper Works” udfyldte Tea Bendix over et kvarter et stort ark papir med tegninger, mens skuespilleren Thomas Danielsen tilsyneladende forsøgte at forhindre hendes tegninger, og klassisk musik spillede i baggrunden. Hver forestilling endte forskelligt, og der var både motiver og abstrakte former blandt tegningerne. På den måde bliver også tegneprocessen belyst som en del af tegningen.

Beslægtede forfatterskaber

I brugen af blyantstegninger, der visse steder ser næsten skitseagtige ud, kan Tea Bendix’ illustrationer minde om Ib Spang Olsens. Også han tegnede med en levende og vibrerende blyantsstreg, der gjorde især hans livagtige portrætter af babyer og småbørn meget populære. Forskellen mellem de to er, at Tea Bendix ikke tegner realistisk, men udtryksfuldt, og hun ændrer stil alt efter det forlæg, hun sidder med. Selv har hun i en podcast udtalt, at hun foretrækker blyanten, fordi enhver tøven og følelse kan ses i blyantstegningen.

I ”Mørkemusen” er afbillederne af mus næsten barnlige, og farvelægningen af mørkemusens sorte snude er eksempelvis tværet ud til en sort klat. På den måde er illustrationerne med til at underbygge det naive og skrøbelige univers, der opridses med Marianne Iben Hansens poetiske og umiddelbare tekst om en bange mus. Også Tea Bendix forsøger i sit håndværk at være umiddelbar i sit udtryk og øver sig bl.a. i at tage til koncerter, hvor hun tegner, mens musikken spiller, men ikke må kigge på sin blok. På den måde bliver hendes arbejde ikke bevidst eller kontrolleret, men snarere i direkte linje med det, hun hører.

I flere bøger arbejder Tea Bendix med collager, som giver bogsiderne en stoflig dimension, der ikke ville kunne opnås, hvis illustrationerne udelukkende var blevet lavet digitalt. Samme effekt giver mørkemusens udtværede snude – den viser, at nogen har haft fingrene nede i arbejdet med tegningen. Også en børnebogsforfatter som svenske Gunilla Bergström (f. 1942) arbejder med collager, stoflighed og materialer, bl.a. i den højtelskede serie om Alfons Åberg, hvor stoflapper er en del af det sammensatte udtryk.

Tea Bendix’ billedbøger overskrider grænsen for børnelitteratur. De er poetiske, sanselige, smukke og symbolske, og allerede i sin debut ”Skattekisten” legede hun med andre genrer. Både tekst og billeder kan fortolkes af læseren, der inviteres ind i et udtryksfuldt univers med kærlighed, længsel og misundelse.

Relaterede forfattere