Marianne Iben Hansen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
januar 2026
Julie Lystbæk Hansen
cand.mag., januar 2020

Hovedforfatter

Karen Fjordside Pontoppidan
stud.mag., 2015

Marianne Iben Hansen driver fordel af sin kropsorienterede uddannelse, når hun skriver sine bøger. For hende er sprog og krop direkte forbundet, og glæden ved sproget skal helst kunne mærkes fysisk. Derfor er hendes mål, hver gang hun påbegynder et nyt værk, at skabe vibrationer, spændstighed og elektricitet, hvad enten dette skal fremkaldes via rytme eller tema. Værkernes kropslige forankring mærkes ved den musikalitet og det flow, der er central for hovedparten af hendes bøger.

Baggrund

Marianne Iben Hansen blev født i 1961 og voksede op i et arbejderhjem i Virum, med en revisorfar og en mor, der hjalp sin mand på kontoret. Allerede da hun var otte, flyttede hendes halvsøster hjemmefra, og hun benyttede sin status som enebarn til at skrue op for fantasien og rimene, der ellers ikke var kommet ind med ske: ”Min opvækst var hverken litterær eller musikalsk. Min mor var arbejderklassepige, og min far var bondesøn. Det eneste rim, jeg har hørt ham citere er dette: 'Den er fri som gør, ikke som han vil, men som han bør.'” [2]. Mens Marianne Iben Hansens far næppe mente, at det var børnerimene, hun burde 'gøre', mødte hun i skolen begejstring for sine rim – det første skrev hun i 3. klasse.

”En båre blev nu bygget, og da prinsen var lagt i den, / så rejste de med tjenere og hele molevitten / igennem mørke skove, over bjerge, under vand, / og langt om længe kom de til en by i men'skeland. / De gik igennem gaderne og folk blev hunderædde, / besvimede i bunker, så de nederste blev flade, / og firben tabte halerne, og heste slap en vind, / mens monsterflokken fandt et apotek og myldred ind.”

”Mirakelkuren”, s. 10.

Foto: Inger Ulrich / Gyldendal

Født
1961 i Virum.
Uddannelse
Uddannet i rytmisk gymnastik og dans ved Bjarnov Dance Institute. Terapeutuddannelse i kropsorienteret psykoterapi ved Bodynamic Institute.
Debut
Fikkedik og Falderina. Gyldendal, 2004.
Litteraturpriser
Gyldendals Børnebogspris, 2011.
Seneste udgivelse
Også der! : en historie om at se det største i det mindste. Bibelselskabets Forlag, 2025. Illustreret af Stephanie Donsø.
Inspiration
Først og fremmest Halfdan Rasmussen:”Mit yndlingsrim 'En kælling og en kylling og en killing, der var tvilling …' oplever jeg som en åbenbaring og et fundament, jeg skriver videre på.”Derudover Østkyst Hustlers:”Sjovt, frækt, fermt, originalt, svingende og frem for alt ikke-selvhøjtideligt.”(Karen Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, maj 2015).

Skriveglæden holdt ved gennem gymnasiet og lå også under overfladen, mens hun uddannede sig inden for rytmisk gymnastik og dans og siden supplerede med massagekurser og en terapeutuddannelse i kropsorienteret psykoterapi. For hende er der en direkte kobling mellem hendes kropsligt orienterede uddannelse og hendes forfattervirke: ”Jeg beskæftiger mig med sprog, der ikke nødvendigvis skal igennem hovedet, men kan begribes direkte med kroppen, sprog, der bevæger kroppen, sanses i kroppen.” [2].

Først som 40-årig tog Marianne Iben Hansen det endelige skridt ud i forfatterlivet og opsagde sit job som psykoterapeut. Det endelige udslag blev gjort af et professionelt samarbejde mellem hende og hendes daværende eksmand, der som musiker manglede en tekstforfatter. Samarbejdet førte til en finpudsning af forfatterindens skriveteknik og en genoptagelse af parforholdet. Begge dele holder ved endnu.

Et særligt vigtigt skub i retningen mod også at skrive mere frie rim fik hun i arbejdet med oversættelsen af den svenske forfatter Gunilla Bergströms rimede bog ”Lille Lulu Lykkepot” (2009): ”Hun bruger den rimede form løst, og jeg blev som oversætter nødt til at finde ind i hendes fornemmelse af flow. Det var en anden dør, der åbnede for mig og senere udfordrede jeg selv genre og form gennem min bog 'Fuglen'.” [2].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: #1 Rim og leg med sproget - Undervisningsforløb i Dansk til lærere med Marianne Iben Hansen. Emu.dk, 2023.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Marianne Iben Hansen viser med sin omfattende bibliografi, at hun kan skrive til flere målgrupper. Mens størstedelen af hendes rim og vers er skrevet til børn i varierende aldre, er hendes novellesamling om sex målrettet et ældre klientel, nemlig teenagere. Ud over enkeltbøger og novellesamlingen har hun også skrevet julekalenderen ”Julens Helte” og produceret materiale til brug i undervisningsøjemed.

At værklisten også tæller undervisningsmateriale understreger et pædagogisk sigte i forfatterskabet, og om hendes bidrag til underviseres mission om at sprede glæden ved beherskelse af sproget har hun udtalt: ”Det må ikke gå hen og blive en frygtelig alvorlig sag, at man skal lære at læse.” (Marianne Iben Hansen: Sproget i kroppen. Skolestart nr. 4, 2014). En udtalelse, hun følger til dørs gennem sine bøger, der netop gør deres for at mindske læringens alvorlige side.

I Marianne Iben Hansens rimfortællinger er der en helt klar strategi for arbejdsprocessen: ”Rytme og omkvæd er altid det første, jeg skal have på plads, når jeg begynder på en ny historie.” (Marianne Iben Hansen: Sproget i kroppen. Skolestart nr. 4, 2014). Den måde, rytmen varierer fra værk til værk viser, hvor central en position, rytmen har i forfatterens bevidsthed. Eksempelvis er ”Violinspilleren” skrevet på valsetakt, mens ”Av, det gør nas” holder sig i en firefjerdedelstakt, der, inspireret af forfatteren selv, indbyder til at læse historien op som rap.

Når det på Youtube netop er muligt at opleve Marianne Iben Hansen læse sine rim op som rap, er det ikke en tilfældighed. For hende er der en uomgængelig musikalitet forbundet med ord, der rimer: ”Rim og remser befinder sig i krydsfeltet mellem sprog og musik, mellem betydning og sludder, mellem stram struktur og boblende begejstring, og når det er rigtig godt, koncentrerer det en hel masse energi på et meget lille sted. Vibrerende og spændstigt. Som forfatter elsker jeg at balancere lige der.” (Marianne Iben Hansen: Sproget i kroppen. Skolestart nr. 4, 2014).

Helt tydelig er forfatterens kærlighed til rimene og legen med sproget, der flytter læserens fokus fra sprogets indhold til dets form og lyd. Om rimformen, der udgør langt størstedelen af forfatterskabets værker, siger Marianne Iben Hansen: ”I den rimede form er der plads til sproget i alle dets former: Skønhed og vrøvl, lækre lyde og elektriske ordsammensætninger.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Børnerim og -remser er noget af det ældste børnelitteratur, vi kender til, og derfor er der selvsagt mange forfattere, der både før og siden Arne Ungermanns ”Okker Gokker Gummi Klokker” fra 1943 har prøvet kræfter med disciplinen at gå i børnehøjde, når det gælder ordvalg og -lyd. Ofte på en måde, så også voksne føler sig underholdt.

Sådanne forfattere er Rune T. Kidde, der står bag rimbogen ”På tippen af næsen der sidder majonæsen” (2012) og Halfdan Rasmussen, hvis omfattende repertoire af børnerim er samlet i forskellige udgivelser, eksempelvis ”Den store Halfdan for de små” (2011).

Også Lotte Salling skriver rim og remser og er som Marianne Iben Hansen heller ikke er bange for at tage alvorlige emner op – som for eksempel med den rimede billedbog ”Gud, Thor og Oldemor” (2008), der med undertitlen ”og de andre oppe i himlen” sætter fokus på døden.

Som Marianne Iben Hansen selv fremhæver, er særligt Halfdan Rasmussens måde at lege med ordene på en vigtig inspirationskilde for hende, og at hun som Rasmussen har skrevet både ABC-bøger og en julekalender vidner om, at hun også formmæssigt spejler sig i hans forfatterskab.

En anden forfatters virke, Marianne Iben Hansen nævner som afgørende for sit eget, er svenske Gunilla Bergströms. Hendes frie rimstrukturer er smittet af på Hansens skrivestil og danner fundament for ”Fuglen”.

Som Marianne Iben Hansen med novellesamlingen ”Sex og det” sætter ord på et for mange unge ømtåleligt område, gør også andre forfattere en dyd ud af at beskrive den pulserende ungdomstid. Et er eksempel Christine Lind Ditlevsens debutroman ”Fredag, lørdag, søndag” fra 2015, der beskriver en weekend af druk, sex, glæder og fortrædeligheder i en ung piges liv. Johanne Algrens romaner ”Louis” (2008) og ”Louis liv” (2011) er også fortællinger om unge, for unge – og behandler en ungdomsgeneration, hvis verden er infiltreret af vold, sex og stoffer. På samme måde som i ”Sex og det” kommer læseren helt ind på hovedpersonens følelsesliv i førstepersonsberetningerne om Louis. Fælles for de to forfattere er også deres sprogbrug, der spejler ungdommens ditto ved at inddrage sms'er og slang.

En forfatter, der har forsøgt sig med at formidle sextemaet til en yngre målgruppe er Marie Dysgaard Christiansen, der står bag bogen ”Til de nysgerrige: En bog om krop, sex og hvordan man får børn” (2013). Mens Marianne Iben Hansens ”Sex og det” henvender sig til unge, for hvem tanker om sex og seksualitet er højaktuelle, er ”Til de nysgerrige” til oplæsning for store børnehavebørn og sigter mod at skulle introducere børnene for et endnu ukendt tema.