Virginie Despentes

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
januar 2024

Hovedforfatter

Johanne Luise Boesdal
cand.mag. og journalist, december 2019

Franske Virginie Despentes debuterede i 1993 med ”Baise moi”, der som en roadmovie trækker læseren igennem et Frankrig præget af uretfærdighed, selvdestruktion og vold. Sporene fortsætter i trilogien om den hjemløse Vernon Subutex, tidligere pladebutiksejer, der er skrevet som en tv serie med få gennemgående karakterer og bipersoner, der træder ind og ud af fortællingen. En fortælling, som ikke er præget af handling, men tilfældige sammenstød. Tematisk er Virginie Despentes optaget af køn og vestens betydningstab.

Baggrund

Franske Virginie Despentes (f. 1969) har ingen formel uddannelse og arbejdede i sine ungdomsår som sexarbejder, ekspedient i en pladebutik og som anmelder af pornofilm. Hun begyndte at skrive fiktion om sit liv og det miljø, hun var en del af, i begyndelsen af 20’erne og udgav sin første bog som 23-årig.

”Olga sad i sin krog og græd. ’Vi er for helvede ikke mennesker, hvis vi ikke bekymrer os om, hvad der sker for hinanden.’ Men så lagde hun det bag sig. Hun havde næppe noget valg.”

”Vernon Subutex 2”, s. 187.

Debuten ”Baise-Moi” fra 1993 (”Blodsøstre”, 1998) har en tidligere sexarbejder og en pornoskuespiller som de altoverskyggende hovedpersoner, der kaster sig ud i et langsomt selvmord sammen, mens de tager andre med i faldet. Romanen blev filmatiseret i 2000 med Despentes selv som instruktør og ægte pornoskuespillere i hovedrollerne. Filmen blev både bandlyst og fik kultstatus i Frankrig.

Foto: Sigrid Nygaard

Født
13. juni 1969 i Nancy, Frankrig.
Uddannelse
Selvlært forfatter, manuskriptforfatter og filminstruktør.
Debut
Baise-moi. Grasset, 1993.
Litteraturpriser
Prix de Flore, 1998. Prix Saint-Valentin, 1999.Prix Renaudot, 2010. The Man Booker International Prize, 2018.
Seneste udgivelse
Kære fuckhoved. Gyldendal, 2024. (Querido capullo, 2024). Oversat af François-Eric Grodin.
Inspiration
Forfatterne Nick Hornby, Léonora Miano, Faïza Guène, Rokhaya Diallo og dokumentaristen Amanda Gay.

Despentes er fra Nancy i det nordøstlige Frankrig, og hun beskriver sig selv som et arbejderklassebarn af to postbude. I et interview i den engelske avis The Guardian betegnes hun som ”en rock’n roll Zola” og andre steder sammenlignes hun med Michel Houellebecq, der ligeledes skriver om Frankrig ud fra et yderst samfundskritisk udgangspunkt i sine romaner.

Selv siger hun i samme interview i The Guardian, at hun skriver for alle de kvinder, der føler sig mere som King Kong end Kate Moss. De mangler en stemme, og den vil hun gerne give dem. De fleste mænd skriver om smukke kvinder, de gerne vil have sex med, og kvinder har brug for litterære stemmer, der skriver om dem som mennesker – ikke som objekter, der skal se ud og være på en bestemt måde, fortæller hun. (Angelique Chrisafis: Virginie Despentes: ‘What is going on in men’s heads when women’s pleasure has become a problem?’. The Guardian, 2018-08-31. Egen oversættelse).

Despentes fortæller også, at hendes fortællinger i høj grad bygger på egne erfaringer med voldtægt, prostitution og alkoholisme. Hun er erklæret feminist, optaget af #metoo-bevægelsen og fortaler for at legalisere prostitution for at forbedre sexarbejderes arbejdsforhold.

I forbindelse med sit valg som 35-årig om at være feminist – og homoseksuel – siger hun: ”Det er nemmere at være feminist, når du er lesbisk. Du er ikke bange for at sige visse ting eller støde personen, du bor med, fordi du er for radikal. Dit liv står ikke i modsætning til dine ideer.” (Angelique Chrisafis: Virginie Despentes: ‘What is going on in men’s heads when women’s pleasure has become a problem?’. The Guardian, 2018-08-31. Egen oversættelse).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview med Virginie Despentes, Broadly, 2015-08-08.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Virginie Despentes skriver fragmentarisk som en tv-serie. Nære miljøbeskrivelser, detaljeret personkarakteristik af 8-10 karakterer, der har haft en fortid sammen, og nedslag, hvor der er noget på spil. Scene for scene. Despentes vender berettermodellen ryggen og lader virkelighedens tilfældigheder, og ofte mangel på sammenhæng, drive handlingen frem.

Hun udtaler selv i et interview i The Guardian, at tv-serien som kunstform har taget over fra filmen – og måske er ved at overtage fra romanen. [1].

Seksualitet og køn er overordnede temaer for Despentes igennem hele forfatterskabet. Derudover er hun de marginaliseredes stemme igennem alle sine fortællinger. Pornoskuespillere, sexarbejdere, voldsmænd, hjemløse, misbrugere, psykisk syge. Alle de grupperinger af mennesker, der på forskellig vis er blevet marginaliseret og forsøger at leve et liv udenfor nutidens normer for ikke at ”rådne op af middelmådighedsbitterhed” (”Vernon Subutex 2”, s. 65).

Beslægtede forfatterskaber

Michel Houellebecq, der ligeledes skriver romaner om en nutidig verden, hvor individet kæmper med tabet af den fælles vestlige følelse af overlegenhed. Desillusionen er stor – og svaret ligger hverken til højre eller venstre for midten, men i helt nye måder at anskue verden på. En forfaldsverden, hvor sex, vold og stoffer bliver brugt som forløsninger på frustrationer og eksistentiel ensomhed.

Hun udtaler selv i et interview om de tematikker, hun beskæftiger sig med: ”Vesteuropæere har været privilegerede fra fødslen, følt sig som den overlegne magtindehaver. Det handler også om et vist tab af virilitet, og hvordan man omstiller sig til det, mænd eller kvinder.” (Angelique Chrisafis: Virginie Despentes: ‘What is going on in men’s heads when women’s pleasure has become a problem?’. The Guardian, 2018-08-31. Egen oversættelse).

Édouard Louis (f. 1992) er en anden beslægtet fransk samtidsforfatter, der i sine selvbiografisk funderede romaner ”Færdig med Eddy Bellegueule” (2015) og ”Voldens historie” (2017) skriver med udgangspunkt i sin opvækst i Frankrigs arbejderklasse, hvor højredrejningen er markant og hjælpen langt væk. Begge har skrevet om vold, overgreb og seksualitet, og Louis tager endvidere fat om den ufaglærte arbejders vilkår i det moderne Frankrig.

Despentes nævner selv sin inspiration fra den engelske forfatter Nick Hornby, der i flere af sine romaner skriver på baggrund af sin kærlighed og kendskab til rockmusik – et miljø, som trilogien om Vernon Subutex, tager sit udgangspunkt i. Det er musikken, de har glemt, og musikken de genfinder. I flere betydninger.

Af danske beslægtede forfatterskaber er Svend Åge Madsens. Han har samme evne som forfatter til at flette karakterer ud og ind af fortællingerne med forskellig intensitet – og behandle en række grundlæggende temaer over flere årtier og igennem flere romaner.