Volker Kutscher

Genrer og tematikker

Volker Kutscher skriver historiske krimier, der trækker på en veldefineret skole inden for sin genre. Groft sagt kan man opdele krimigenren i to hovedstilarter: Der er den engelske ”whodunit”, hvor opdageren, f.eks. Conan Doyles’ berømte Sherlock Holmes, trækker på sine geniale logiske slutninger for til sidst at kunne afsløre skurken og vedkommendes bevæggrunde.

Modpolen til denne krimitype er den amerikanske tradition, hvor opdageren langt fra er et excentrisk geni som Holmes, men snarere et menneske, som bliver trukket ned i det moralske søle, som forbrydelsen er opstået i. Her tilhører Volker Kutschers opdager Gereon Rath klart den sidste kategori. Han er et menneske, som i den moderne storby (i dette tilfælde Berlin, men i den amerikanske tradition ofte Chicago eller Los Angeles) konstant bliver fristet af f.eks. kvinder og diverse rusmidler. Der er med andre ord tale om en menneskelig opdager med fejl og mangler.

Inden for denne definerede genre er Volker Kutschers altoverskyggende tematiske ærinde at tegne et portræt af mellemkrigstidens Berlin. Han vækker en kort og dramatisk epoke til live, hvor den gamle verden for længst er fejet af banen af 1. Verdenskrig (1914-1918), men hvor det moderne Tyskland, som opstod af ruinerne efter undergangen i slutningen af 2. Verdenskrig i 1945, heller ikke endnu er aktuelt. Berlin omkring 1930 er præget af kulturel opblomstring med et væld af musikalske, litterære og kunstneriske landvindinger, men også en tid præget af krise efter det amerikanske børskrak i 1929 og deraf følgende politiske uro, som kulminerer med nazisternes magtovertagelse i 1933. Det er en skildring af moderniteten fra det 20. århundrede før de bitre erfaringer fra Holocaust, men alligevel med det autoritetstab, som de gamle institutioner led under 1. Verdenskrig.

Ved at kombinere den traditionelt set amerikanske version af krimigenren med det historiske Berlin skaber Volker Kutscher sit originale og veldefinerede krimiunivers, som han siden 2007 har trukket på i sit forfatterskab. Det lader til, at han allerede relativt tidligt i sit forfatterskab har fundet den rette kombination af genre og tema.

Beslægtede forfatterskaber

Volker Kutscher er tysk forfatter og beskæftiger sig med hjemlandets dramatiske forandringer i mellemkrigstiden. Men stilmæssigt trækker han i høj grad på den amerikanske hard boiled-tradition (også kendt som noir-tradition), hvor han især fremhæver amerikanske krimiforfattere som Dashiell Hammett og Raymond Chandler: ”Jeg kan lide den amerikanske gangsterfortælling fra 20’erne og 30’erne, f.eks. Hammett og Chandler. Og Berlin i denne tid er en ligeså spændende kulisse for sådanne historier som de amerikanske byer, nok endnu mere spændende på grund af tidens samfundsmæssige forandringer som følger med i Berlin.” (Interview med det tyske medie Mobil, september 2007. Egen oversættelse).

Den hårdkogte amerikanske roman er karakteriseret ved skildringen af den moderne storbys kriminalitet, vold og mangel på moral. Hovedpersonen, som regel en privatdetektiv, er ikke en klassisk helt, men derimod en kynisk antihelt, der selv er blevet mærket og hårdhudet af sine omgivelser. Og i modsætning til den klassiske krimi, hvor opdageren med stor logisk præcision løser krimigåden, er tingene i denne genre langt mere præget af tilfældigheder. Ofte bliver detektiven selv offer for plottet og har faktisk ikke styr på alle brikker i puslespillet. Sådan går det også for Gereon Rath, Kutschers gennemgående (anti-)helt, der har det med at blive trukket lige lovligt langt ind i de sager, han skal opklare.

Så vidt inspirationskilderne for Kutschers krimistil. Det andet vigtige element er det tidsbillede og berliner-portræt, forfatteren maler. Her trækker han især på den tyske tradition og fremhæver en inspirationskilde i Alfred Döblin, der med ”Berlin Alexanderplatz” (1929) skabte en af de vigtigste storbyromaner i tysk litteratur. Erich Kästners børnebog ”Emil og detektiverne” (1929, da. 1930) fremhæves også som et værk, der har givet næring til Kutschers forestilling om weimartidens Tyskland.

Endelig kan man også drage en parallel mellem Volker Kutscher og super-bestsellerforfatteren Dan Brown. Brown bruger kendte turistattraktioner i f.eks. Paris og Rom som scene for sine romaner, mens det nok ikke er skadeligt for Kutschers romaners udbredelse, at han har brugt et populært turistmål som Berlin som udgangspunkt for sine romaner om Gereon Rath.

Relaterede forfattere