- Martine Stockjournalist, februar 2022
Intro
“De polyglotta elskarna” fra 2016 (“De polyglotte elskere”, 2021) fortælles af tre forskellige personer, startende med skånske Ellinor, der kan lide at slås og er betaget af “beskidte” København. Da vi møder hende, bruger hun en del af sin tid på at surfe demotiveret og hvileløst rundt på datingsider, mens hendes tanker vandrer til ungdomskæresten, Johnny, der forlod hende år tilbage, fordi hun var blevet for tyk. En dag får hun kontakt til en mand, litteraturkritikeren Calisto, som hun finder lige dele frastødende og fascinerende. Efter deres møde tager de hjem til hans eksklusive bolig ved Stockholms skærgård, og hun ender med at blive der i flere uger. Selvom en del af hende har lyst til at gå, suges hun som af en magnetisk kraft ind i Calistos storbyverden og bliver stadig mere og mere nysgerrig på, hvem han er.
