Lina Wolff

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
august 2026

Hovedforfatter

Martine Stock
journalist, februar 2022

Den skånske forfatter Lina Wolff skriver med satirisk bid og fortælleteknisk kreativitet om sin samtid – om skjulte internetshows, kryptovaluta, datingsider, storbysnobberi og provinsiel underlegenhed. I “Kødets tid” kaster hun et humoristisk og dystert blik på nutidens selvoptagethed gennem sine karakterers famlende forsøg på at gøre noget for andre, og i “De polyglotte elskere” skildrer hun ensomme mennesker og fornedrende magtrelationer.

Baggrund

Lina Wolff (f. 1973) kommer fra en lille by i Skåne i Sydsverige, men har boet flere forskellige steder i verden, bl.a. i Italien og Spanien, og disse to lande og deres kulturer løber som en rød tråd gennem hendes bøger. I et interview med Louisiana Channel har hun fortalt, at hun havde udlængsel mod verden efter opvæksten i den lille skånske by. Hun flyttede til Rom og læste senere til tolk i Firenze. Her mødte hun sin tidligere mand, der kommer fra Spanien, og flyttede med ham til hans hjemland, hvor de fik et barn. Senere begyndte hun at skrive, og i 2009 udkom novellesamlingen “Många människor dör som du”. Selv husker hun et bestemt øjeblik, hvor hun følte, hun var nødt til at begynde at skrive:

”Langt senere vil hun fantasere om, hvordan det var endt, hvis det var fortsat på den måde. Hvis hun havde fuldbyrdet sin forvandling og Mercuro Cano sin. Men det ville også være bizart, hvis noget her i livet kunne være så let. Så let, og så rent.”

“Kødets tid”, s. 104.

“Det var i 2003, da Roberto Bolaño døde. Jeg boede i Madrid og læste en artikel om ham i en spansk avis. Dér tænkte jeg, jeg var nødt til at læse hans bøger, og da jeg havde gjort det, vidste jeg, jeg var nødt til selv at prøve at skrive,” fortæller forfatteren i videointerviewet med Louisiana Channel (“Writing is like a beast that chases you”. Louisiana Museum of Modern Art, 2021. Egen oversættelse).

Foto: Gustav Bergman / Forlaget Grif

Født
22. oktober 1973 i Lund, Sverige.
Uddannelse
Har studeret filosofi, litteraturvidenskab, fransk og italiensk ved Stockholms Universitet. Master i international handel fra Madrid. Uddannet tolk i Firenze.
Debut
Många människor dör som du. Albert Bonniers Förlag, 2009.
Litteraturpriser
Augustprisen for årets svenske skønlitterære bog 2016 for “De polyglotte elskere”.
Seneste danske udgivelse
Ligene vi begravede. Gads Forlag, 2026. (Liken vi begravde, 2025). Oversat af Andrea Fehlauer.
Inspiration
Roberto Bolaño, Patricia Highsmith, Samantha Schweblin.

Lina Wolff fortæller, at det at skrive bl.a. hjalp hende til at forstå den spanske kulturs “kodeks”. Når hun skrev, kunne hun foregive at være spanier, og det hjalp til at forstå de kulturelle koder: “Gennem skrivningen kunne jeg på en måde hævne mig på de situationer fra virkeligheden, hvor jeg havde følt mig lidt ydmyget. Ved at omskrive dem kunne jeg komme ud som sejrherre,” siger hun i førnævnte interview og uddyber:

“Man kan omskrive virkeligheden og gøre den stærkere. Man kan lade personer sige ting, du formoder de tænker. Man kan tegne et meget skarpere billede og forløse den dramatik, jeg mener, der ligger lige under overfladen (…) Jeg ville aldrig lade mit virkelige liv blive så dramatisk, som de er i mine tekster. Når jeg skriver, er jeg i et ’safe space’, hvor alt kan ske. Og det gør det.”

Ud over at skrive egne bøger har hun oversat store, spanske forfattere, herunder Roberto Bolaños “La pista de hielo” (svensk: Isrinken”, 2017) og Gabriel García Márquez’ “Hundrede års ensomhed” til svensk (2020).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Lina Wolff fortæller om ængstelsen og nervøsiteten ved at udkomme med sin første bog, og hvilke skriveråd hun har taget til sig for at lette processen. Produceret af Louisiana Channel for Louisiana Museum of Modern Art, 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Lina Wolff skildrer med satirisk bid og fortælleteknisk præcision ensomme og famlende mennesker, der længes efter at føle sig forbundet til andre. Fælles for personerne er, at de alle gerne vil gøre noget for at ændre deres tilværelse, og det er disse undertiden desperate og absurde handlinger, der ender med at forbinde dem til hinanden. Karakteristisk for både “De polyglotte elskere” og “Kødets tid” er, at de omhandler livsændrende begivenheder; handlinger, som sætter ting i bevægelse. Lina Wolff kredser i sit forfatterskab om, at der er handlinger så radikale, at de bliver til livsændrende vendepunkter, som er umulige at komme tilbage fra uden selv at blive forandret.

Gennem en sammenblanding af satire, spænding og drama tegner Lina Wolff et portræt af magt og relationer. Hun skildrer intense, undertiden modvillige relationer. Det er disse relationer, som på mange måder sætter det hele i gang. Ellinor i “De polyglotte elskere”, der egentlig ikke vil med Calisto hjem, men ender med at gøre det alligevel, hvilket fører til hændelser, der ultimativt får hende til at brænde manuskriptet. Det samme gør sig gældende med den svenske skribent i “Kødets tid”, der egentlig ikke vil i kontakt med Mercuro på baren, men alligevel ender med at få hans telefonnummer og ultimativt flygter med ham. Det er mennesker, der gerne vil føle sig forbundet til andre, gøre noget for andre og være en del af noget større – men også mennesker, som på mange måder keder sig og længes efter, at der skal ske noget.

Lina Wolff parodierer dystert, subtilt og humoristisk samtidens “renselseskultur” med offentlige undskyldninger, som vi har set det i #MeToo-sager, men stikker også hårdt til patriarkatet og det mandlige blik på kvinden. Hun går også i rette med den stockholmske kulturelite og dennes skildrede følelse af overlegenhed over den sydsvenske provins og tematiserer hævn og vrede. Gennemgående for forfatterens måde at fortælle på er de skiftende synspunkter og den flerstemmighed, hvorved handlingerne oprulles og stykkes sammen, men altid ved at efterlade plads til fortolkning.

Beslægtede forfatterskaber

Lina Wolff sammenlignes med forfattere som Paul Auster, hvis “New York”-trilogi bærer visse ligheder med Wolffs fortælleteknik. Fælles er de skiftende synsvinkler, halve historier, den ikkelineære fortælleform og den absurditet, hvormed Paul Auster også karakteriserer sine personer og begivenheder. Men også brug af spejlinger – dét, at flere af karaktererne deler ligheder med forfatteren – går igen. Tydeligst i “Kødets tid” med den svenske skribent, der taler spansk og tidligere har boet i Spanien i lighed med forfatteren selv, og som først sent i bogen får et andet navn end “skribenten”. Ligesom Paul Auster blander Lina Wolff også forskellige genrer – det absurde over for dagligdagens trummerum; spænding og mystik over for det traditionelle.

En anden forfatter, som hun sammenlignes med, er Rachel Cusk, der med sin “Omrids”-trilogi, bestående af “Omrids” (2014), “Transit” (2016) og “Kudos” (2018), bliver anset som en fornyer af romangenrens fortællestil. Ligesom Lina Wolff er Rachel Cusks bøger ikke traditionelt plotdrevne, men sammenstykket af forskellige fortællinger. De er primært drevet af mundtlige fortællinger, hvilket også udgør en stor del af Lina Wolffs bøger.

Selv er Lina Wolff inspireret af spanske forfattere som Robert Bolaño og Samantha Schweblin og har også oversat flere bøger fra spansk til svensk. Men også Patricia Highsmiths noveller har inspireret hende, fordi de vækkede en nysgerrighed efter at skrive, har hun fortalt i et interview til Forlaget Bonnier: “Som regel var de bøger, jeg bedst kunne lide, ikke de bøger, der ændrede mit liv mest, men andre, der på en måde gav mig små, men vigtige indsigter.” (Bonnier: World Book Day 2020: What book changed your life? Bonnier Right SE, 2020. Egen oversættelse).