
Lina Wolff
- Redaktionenaugust 2026
- Martine Stockjournalist, februar 2022
Intro
Den skånske forfatter Lina Wolff skriver med satirisk bid og fortælleteknisk kreativitet om sin samtid – om skjulte internetshows, kryptovaluta, datingsider, storbysnobberi og provinsiel underlegenhed. I “Kødets tid” kaster hun et humoristisk og dystert blik på nutidens selvoptagethed gennem sine karakterers famlende forsøg på at gøre noget for andre, og i “De polyglotte elskere” skildrer hun ensomme mennesker og fornedrende magtrelationer.
Baggrund
Lina Wolff (f. 1973) kommer fra en lille by i Skåne i Sydsverige, men har boet flere forskellige steder i verden, bl.a. i Italien og Spanien, og disse to lande og deres kulturer løber som en rød tråd gennem hendes bøger. I et interview med Louisiana Channel har hun fortalt, at hun havde udlængsel mod verden efter opvæksten i den lille skånske by. Hun flyttede til Rom og læste senere til tolk i Firenze. Her mødte hun sin tidligere mand, der kommer fra Spanien, og flyttede med ham til hans hjemland, hvor de fik et barn. Senere begyndte hun at skrive, og i 2009 udkom novellesamlingen “Många människor dör som du”. Selv husker hun et bestemt øjeblik, hvor hun følte, hun var nødt til at begynde at skrive:
”Langt senere vil hun fantasere om, hvordan det var endt, hvis det var fortsat på den måde. Hvis hun havde fuldbyrdet sin forvandling og Mercuro Cano sin. Men det ville også være bizart, hvis noget her i livet kunne være så let. Så let, og så rent.”
“Det var i 2003, da Roberto Bolaño døde. Jeg boede i Madrid og læste en artikel om ham i en spansk avis. Dér tænkte jeg, jeg var nødt til at læse hans bøger, og da jeg havde gjort det, vidste jeg, jeg var nødt til selv at prøve at skrive,” fortæller forfatteren i videointerviewet med Louisiana Channel (“Writing is like a beast that chases you”. Louisiana Museum of Modern Art, 2021. Egen oversættelse).

Født
22. oktober 1973 i Lund, Sverige.
Uddannelse
Har studeret filosofi, litteraturvidenskab, fransk og italiensk ved Stockholms Universitet. Master i international handel fra Madrid. Uddannet tolk i Firenze.
Debut
Många människor dör som du. Albert Bonniers Förlag, 2009.
Litteraturpriser
Augustprisen for årets svenske skønlitterære bog 2016 for “De polyglotte elskere”.
Seneste danske udgivelse
Ligene vi begravede. Gads Forlag, 2026. (Liken vi begravde, 2025). Oversat af Andrea Fehlauer.
Inspiration
Roberto Bolaño, Patricia Highsmith, Samantha Schweblin.
Lina Wolff fortæller, at det at skrive bl.a. hjalp hende til at forstå den spanske kulturs “kodeks”. Når hun skrev, kunne hun foregive at være spanier, og det hjalp til at forstå de kulturelle koder: “Gennem skrivningen kunne jeg på en måde hævne mig på de situationer fra virkeligheden, hvor jeg havde følt mig lidt ydmyget. Ved at omskrive dem kunne jeg komme ud som sejrherre,” siger hun i førnævnte interview og uddyber:
“Man kan omskrive virkeligheden og gøre den stærkere. Man kan lade personer sige ting, du formoder de tænker. Man kan tegne et meget skarpere billede og forløse den dramatik, jeg mener, der ligger lige under overfladen (…) Jeg ville aldrig lade mit virkelige liv blive så dramatisk, som de er i mine tekster. Når jeg skriver, er jeg i et ’safe space’, hvor alt kan ske. Og det gør det.”
Ud over at skrive egne bøger har hun oversat store, spanske forfattere, herunder Roberto Bolaños “La pista de hielo” (svensk: Isrinken”, 2017) og Gabriel García Márquez’ “Hundrede års ensomhed” til svensk (2020).
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- De polyglotte elskere
“De polyglotta elskarna” fra 2016 (“De polyglotte elskere”, 2021) fortælles af tre forskellige personer, startende med skånske Ellinor, der kan lide at slås og er betaget af “beskidte” København. D...
Læs mere om bogen - Kødets tid
I “Köttets tid” fra 2019 (“Kødets tid”, 2021) møder vi en svensk skribent i midten af fyrrerne, hvis navn først senere i bogen afsløres, netop som hun er ankommet til Madrid på et rejsestipendium. ...
Læs mere om bogen
Romaner
Lina Wolff
Forlaget Gladiator, 2018. (“De polyglotta älskarna”, 2016). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.
Lina Wolff
Forlaget Grif, 2021. (“Köttets tid”, 2019). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.
Lina Wolff
Turbine, 2023. (Djävulsgreppet, 2022). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild.
Lina Wolff
Gads Forlag, 2026. (Liken vi begravde, 2025). Oversat af Andrea Fehlauer.
Om forfatterskabet
Artikler
Mikkel Thulstrup
Atlas Magazine, 2019-03-28.
Anne-Sophie Bogetoft Mortensen
Politiken, 2018-10-22.
Stefan Tobler
And Other Stories, 2019-05-08.
Web
Lina Wolff skriver i søvne. 2020.