”På grund af den sofa går jeg aldrig i gråt, det ville minde mig ulideligt meget om den hvis jeg gjorde det. Det ville gøre mig trist, måske ville jeg endda momentant kunne opfylde kriterierne for en klinisk depression, det ville slet ikke være til at bære.”
“Der er ingen bjerge i Danmark”, side 18.
Allerede i den indledende novelle “Det er helt normalt” aner man, at det normale er en afledningsmanøvre – for eksempel en helt normal, grå sofa hos en helt normal lægefrue, der er grå under den hårfarve, hun får Gun-Britt til at dække hårrødderne med. Der er noget tragikomisk over Julia Butschkows fremstilling, der er præcis og deskriptivt fremstillende i en sådan grad, at ironien ligger mellem linjerne. Lægefruens neurotiske adfærd fremstilles indirekte, for eksempel gennem konstateringen af den mærkelige vane, hun har fået med at låse sofaen inde, når Jens Martin, manden, er taget på arbejde. Hun kan simpelthen ikke udstå den sofa – ikke tanken om den, ikke i dagtimerne. Formiddagen går med at gøre sig ’klar’ – men til hvad? Der skal lægges makeup og drikkes grøn te, men ellers forekommer livet at være en lang fortrængning af det grå – og en lang venten på Jens Martin. Tristessen og komikken er til at tage og føle på: Måske er det slet ikke umuligt, at en grå designersofa i visse tilfælde kan udløse en klinisk depression, der har ligget latent i en kvinde, der selv er gået hen og er blevet et møbel i hjemmet?
Novellesamlingen er delt op i tre dele, og titlerne kredser med få undtagelser om det danske og det normale. Fra pigen Anna, der på en helt normal ferie får den tanke, at hun er dødeligt syg, den lesbiske kvinde i novellen “Kartofler, kød, noget grønt”, der på mere end én måde bliver berørt af en udenlandsk mand på Nørrebro, det smarte, unge nygifte par, der tager til Berlin på bryllupsrejse og forsøger at tage afstand fra deres nyligt indgåede medlemskab af ægtestanden til slutnovellen ”September”, hvor en ældre kvinde sørger over tabet af ham, hun aldrig fik.
Julia Butschkow giver med sin novellesamling et selektivt samtidsbillede af Danmark. Som romanforfatter kunne hun have valgt at lave en samtidsroman, men i stedet har hun iagttaget sine landsmænd og derefter foretaget en række litterære punktnedslag i forskellige danskeres liv.
Julia Butschkow
Julia Butschkow har en særlig sans for fortidens synder og hvordan de forplanter sig gennem generationer. Siden hun debuterede som 21 årig, har hendes komprimerede romaner og dystre digtsamlinger l...
Læs hele forfatterportrættet
