”Kongen sad med sine nøgne fødder i blomsterdyngen, på en stol af ibenholt, indlagt med guld. I en kurv i hans skød lå syv eller otte hundehvalpe, hvis kølige snuder kildrede hans hænder. To tjenere var i gang med at frisere kongen. Hans hår blev redt tilbage på kvindevis, hans overskæg snoet i spidser. En tredje tjener smurte hans ansigt ind med rosa creme, der havde en ganske særlig lækker duft.
Henrik havde lukket øjnene og nød næsten som en indisk gud at blive behandlet af sine tjenere.
- Saint Luc! sagde han. Hvor er Saint Luc?
Saint Luc trådte ind. Chicot tog ham i hånden og førte ham hen til kongen.”
Alexandre Dumas: “Diana”, side 76.
En af mignonerne, Saint Luc, har til Henriks fortrydelse besluttet at gifte sig. Vi kommer ind i fortællingen ved hans bryllup. Henrik markerer sin utilfredshed med at komme for sent, og da han endelig viser sig, forlanger han, at Saint Luc tager med ham tilbage til Louvre, så han kan adsprede ham. Det er ikke lige præcis den måde Saint Luc havde drømt om at tilbringe sin bryllupsnat, men vi er i slutningen af femtenhundredetallet, kongens magt er uindskrænket, og han kan ikke gøre andet end at holde gode miner til slet spil. Herfra udvikler hovedhistorien sig. Titelpersonen Diana er bortført af den grusomme greve af Monsoreau på ordre fra kongens bror, hertugen af Anjou. Den tapre Bussy d’Amboise, romanens anden hovedperson, kommer hende til undsætning og opdager et komplot mod Henrik den Tredje. Kærligheden mellem Diana og Bussy vokser, de politiske forviklinger udvikler sig og den komplekse humørsyge Henrik viser sig at have visse evner som statsmand.
Alexandre Dumas
Hvis man måler en mands succes på, hvor mange, der mener, det er værd at bagtale ham, og det kan man udmærket gøre, så var den hyperproduktive forfatter til “De tre musketerer”, Alexandre Dumas, ud...
Læs hele forfatterportrættet
