”Denne historie begyndte med at min søster og mig ankom til en alpelandsby. Nej, jeg har ikke glemt at det slet ikke er nogen alpelandsby. Men når vi tænker tilbage på noget som fandt sted i en anden tid, i en anden epoke – i barndommen, eller bare for nogle få år siden – så er vi tvunget til at digte. Vi sammensætter virkeligheden sådan at den bliver begribelig, i det mindste for os selv.”
”Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født”, s. 125.
Da vi møder dem, er de 22 og 23, og nu er det Martha, der er knust. Hun er for nylig vendt hjem fra et sanatorium, og sammen er de to søstre på vej på et hotelophold i de norske fjelde, der er blevet ordineret af Marthas læge. Da de nærmer sig fjeldhotellet, ligner det ”en gylden krystalfugl med enorme vinger spændt ud over den lodrette klippevæg” (s. 11) – et både smukt og ildevarslende billede, der sætter grundtonen for fortællingen.
Den lille roman er en form for kammerspil mellem de to søstre, med kun få andre medvirkende: hotelbestyreren Ruth og dennes måske-kæreste, den lidt mystiske, androgyne Dani. Som i Høvrings tidligere romaner er et erotisk møde med en lidt ældre kvinde et forløsende omdrejningspunkt for historien, og den seksuelle relation mellem Dani og fortælleren beskrives som noget nær euforisk: ”Alt omkring mig visnede, alt omkring mig blomstrede. Verden vaklede. Og selv om jeg i samme øjeblik savnede alt, både det jeg havde, og det jeg havde mistet, var det let, så let at være fortryllet.” (s. 82).
Der er noget næsten filmisk over romanen med korte, stiliserede scener, og med Høvrings nøgne, lyriske prosa er vi i det lidt gammeleuropæiske, dekadente hotelmiljø i fjeldene næsten hensat til en svunden tid, der emmer af Thomas Mann og Stefan Zweig (som Høvring i øvrigt nævner i begyndelsen af romanen). Lillesøster Ella er fortælleren, og det bliver efterhånden klart for læseren, at det ikke blot er storesøster Martha, der har brug for rekonvalescens. Det har også Ella selv.
Det, der står i centrum for fortællingen, er forholdet mellem de to søstre. Som i Høvrings øvrige romaner skildrer ”Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født” to mennesker, der forsøger at nærme sig hinanden, med al den varsomhed, vrede og angst, der former vores allermest intime relationer.
Mona Høvring
Norske Mona Høvring er med sine fire romaner og seks digtsamlinger en velkendt skikkelse i det norske litterære landskab, men herhjemme blev hun først kendt med romanen ”Noget der hjælper”, som udk...
Læs hele forfatterportrættet
