”Jeg forsøger at afsløre en frimurer, som har fået mig mistænkt for mordforsøg, og som efter min mening forråder sine brødre. Den person, der sårede Stevani og stjal Baron Corvos dagbog tabte noget…”
”Legenden om Venedig”, s. 101.
Fra forordet i den danske udgave af ”Fiaba a Venezia” lærer vi, hvordan Hugo Pratt som dreng blev taget med hen til mormoderen i den jødiske Ghetto og fik fortalt historier om djævle og porte til andre verdener. Den lille drengs fascination af byen med dens mystiske arkitektur, virvar af gyder og hemmelige baggårde mærkes tydeligt i værket. Der er også lidt benhård realitet i ”Fiaba a Venezia” i form af de fascistiske sortskjorter, en bevægelse, som opstod i Italien i mellemkrigstiden, og som gør livet surt for Corto og hans følgesvende. Ligesom det italienske gendarmkorps Arma dei carabinieri med deres karakteristiske ”omvendte” napoleonshatte, er med i fortællingen. I slutningen træder Corto Maltese så at sige ud af fiktionen, han fremkalder hele persongalleriet foran sig, henvender sig direkte til læseren og træder ind ad en dør, ud af historien og ind i en anden historie et andet sted.
Fortælleteknisk veksler ”Fiaba a Venezia” mellem dialogtunge passager, hvor taleboblerne tager mest plads, og forholdsvis dialogløse passager, som enten indeholder actionpræget handling eller stemningsskabende tableauer. Tegnestilen er forholdsvis løs, med karikerede karakterer og relativt realistiske baggrunde.
Hugo Pratt
Hugo Pratt er en af den europæiske tegneseries absolutte førerskikkelser. Han er især kendt for sine serier om Corto Maltese og ”Ørkenens skorpioner”, der tilsammen var med til at indvarsle en helt...
Læs hele forfatterportrættet
