”Du havde været ude at rejse. Du talte anderledes. Du talte vulkansprog og sagde storslået, majestætisk og gigantisk. Du havde opdaget retningen opad og kiggede mod himlen.”
”Miss Island”, s. 15-16.
Da hun er i begyndelsen af 20’erne rejser Hekla fra bonde- og fiskersamfundet i Dalir, hvor hun er vokset op. Med sig har hun sin Remington-skrivemaskine, og kursen er sat mod hovedstaden, hvor hun vil forfølge sin drøm. I Reykjavik flytter hun ind hos sin homoseksuelle ven Jon John og får et job som serveringspige på Hotel Borg. Grundet sit smukke ydre opfordres Hekla gang på gang til at deltage i Miss Island konkurrencen af en ældre mandlig stamgæst, der i dag ville have haft en MeToo-sag hængende over hovedet for sin opførsel. Men trods lovning om både en krone, et scepter og fantastiske rejser takker Hekla ikke alene nej, hun sætter også foden ned i forhold til de mandlige gæsters upassende tilnærmelser.
Hun er en viljestærk ung dame der nægter at forspilde sit talent, og derfor vil hun heller ikke tage til takke med, at en kvindes lod i livet er at føde børn og gå derhjemme, som veninden Ísey gør det. Hekla opsøger de litterære miljøer, men hun finder hurtigt ud af, at det ikke er så lige til at blive digter i 1960’ernes Island, hvis man ikke er mand. Hun bliver kærester med digteren Starkad, men selvom han langtfra har hendes evner, skjuler hun alligevel skriverierne for ham.
Som kvinde bliver hun også afvist hos forlagene og tidsskrifterne, men hun giver ikke op. I stedet får hun udgivet sine værker under mandlige pseudonymer.
”Miss Island” handler om venskab og om at holde fast i sig selv, selvom normerne peger i en anden retning. Bogen behandler ligestillingsproblematikker både inden for køn, race og seksualitet. Ligesom Hekla kæmper vennen Jon John også med at blive accepteret. For det var ikke bare de kvindelige digtere, tiden dengang ikke var moden til, og derfor må Jon John skjule sin seksualitet.
Romanen er fortalt i første person fra Heklas perspektiv, men uden at man her får et større indblik i hendes tanker og følelser. Det er i stedet gennem dialog med- og via breve fra bipersonerne, man lærer hende at kende.
Auður Ava Ólafsdóttir
Islandske Auður Ava Ólafsdóttirs hovedpersoner kæmper ofte med at finde en mening med livet og med at holde fast i deres nære relationer. Hun er kendt for at tage store emner som depression, klimaf...
Læs hele forfatterportrættet