”De, der finder vej ind i ens liv en kort stund, kan få en større betydning end de, der sidder fast derinde år efter år, jeg har erfaring for, at tilfælde kan være lumske og skæbnesvangre”
”Stiklingen”, s. 107-108.
Arnljoturs fysiske bagage på rejsen er beskeden. Han har medbragt tre stiklinger af en ottebladet lilla rose, en ny rosensort hans mor havde fremavlet før hun døde, og et billede af sin datter.
På rejsen og under opholdet i landsbyen, hvor klosterhaven ligger, forsøger jeg-fortælleren Arnljotur at finde sin plads i voksenlivet. Det er ikke let, for hans tanker sværmer mest om sex, døden og roser. Men Arnljotur bliver tvunget til at træffe en række beslutninger undervejs, og gennem hans tanker og handlinger lærer vi, at han i bund og grund er et godt menneske, og at han er langt mere rustet til de udfordringer, som voksenlivet byder på, end han selv tror. Ikke mindst da hans datter og hendes mor kommer på uventet besøg og vender op og ned på den tilværelse, han havde fået skabt sig som gartner blandt munkene i klosterhaven.
Han passer fortsat sit arbejde med at redde den smukke rosenhave, samtidig med at han tager sit ansvar på sig og sørger for, at de fysiske rammer er i orden for mor og datter. Han går ture med barnet og lærer at lave mad, både for barnets skyld og for at imponere hendes mor, som han langsomt begynder at få følelser for. Han får hjælp fra forskellige mennesker i landsbyen, ikke mindst fra den filminteresserede pastor Thomas. Samtidig sørger Arnljotur også for at holde kontakten med sin far derhjemme ved lige, så han ikke kommer til at bekymre sig unødvendigt.
”Stiklingen” er en historie om det gode i mennesket og en historie om at tage ansvar og blive voksen.
Auður Ava Ólafsdóttir
Islandske Auður Ava Ólafsdóttirs hovedpersoner kæmper ofte med at finde en mening med livet og med at holde fast i deres nære relationer. Hun er kendt for at tage store emner som depression, klimaf...
Læs hele forfatterportrættet
