”– For det forfængelige håbs skyld at jeg en dag på en bro ville passere en anden der distræt ville se mig an vel vidende at det blev første og sidste gang. Og så fortsætte sin slentren ud og ind (det er det samme) i byens gange.”
”For broernes skyld” i ”Monsieurs monologer”, s. 64-65.
I første digt vågner Monsieur, der betegnes som ”vor helt” op i et tanketomt og mørkt univers, som han i den øvrige digtsamling fylder med tanker og skabelser. Først skaber han figuren Libelle, der blandt andet er en listig, svigefuld kvinde, som både elsker og foragter Monsieur. Seks digte senere forsvinder hun ud af digteruniverset og erstattes af Monsieurs alter ego Fugl Fønix, der i kristendommen bliver brugt som symbol på Jesus Kristus og på genfødsel.
Derefter kommer en række digte under overskriften ”OM MIG SELV”. Her skal særligt fremhæves digtet ”Jegsom”, der ender med den poetiske refleksion: ”– Jeg er ikke andet end som”. En sætning, der dels peger på, at et menneske ikke er andet end sine masker, og dels at et menneske tænker og rubricerer sin verden ud fra sammenligninger. Læseren forstår således Monsieur ud fra, hvad han minder os om. Ligesom læseren forstår selve digtværket ud fra sammenligninger med andre digteres værker og således kan være tilbøjelig til en sammenligning med Per Højholts Gitte-monologer, fordi allerede titlen på Adda Djørups værk giver mindelser derom.
Monsieur skaber desuden figuren Mørkeæderen, som tager på en tur langs skabelsens akse. Digtene om Mørkeæderen kan tolkes som en jublende, rablende slingretur mellem tomhed og fylde, mellem intetheden og skabelsens mangfoldighed, der endog er så uendeligt mangfoldig, at verdensrummet udvider sig ud i en tilsyneladende intethed.
Allerede på forsiden introduceres man til figuren Monsieur via en pudsig afbildning af ham. Den forestiller en mand med en interimistisk maske placeret på næsetippen. Forfatteren fortæller om billedet, at det ”passer godt på bogens Monsieur, der er en absurd figur, en parodi på et menneske, en maske.” (Gitte Fangel: Jeg har slugt for mange svaner og for få søm. Litteratursiden, 2005-11-14). Billedet passer ganske rigtig på Monsieurs brug af roller og alter egoer. I det hele taget er han en rablende almægtig fortæller med en vis portion storhedsvanvid og en god mængde fantasi. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Monsieuren ikke har et navn, hvilket betyder, at han kan være en hr.-hvem-som-helst. Det understreger, at mennesket ikke har en fast kerne, en identitet, men at et menneske blot er et udslag af de roller, det spiller.
Adda Djørup
Eksistentielle spørgsmål, hverdagshændelser, metafysik og sproglig entusiasme kendetegner Adda Djørups forfatterskab. I romanen ”Den mindste modstand” skaber Djørup en helt ny kvindekarakter, Emma ...
Læs hele forfatterportrættet
