Adda Djørup

Emneord:

Senest opdateret

Karina Søby Madsen
cand.mag., marts 2020

Hovedforfattere

Karina Søby Madsen
cand.mag., 2015
Maria Roslev
cand.mag., 2015

Eksistentielle spørgsmål, hverdagshændelser, metafysik og sproglig entusiasme kendetegner Adda Djørups forfatterskab. I romanen ”Den mindste modstand” skaber Djørup en helt ny kvindekarakter, Emma – en letlevende og begavet dame i 30’erne, der både interesserer sig for filosofi og boller udenom. Tag den!

I digtsamlingen ”37 Postkort” fylder eksistentielle refleksioner over moderskabet siderne.

Djørups særegne, filosofiske bearbejdelse af temaerne identitet og relationer og de til tider overrumplende indslag som en forførende kat i ”Bulgakovs kat” pirrer læserens sanser og nysgerrighed på en horisontudvidende måde. Man bliver simpelthen klogere af at læse Djørup.

Baggrund

Adda Djørup er født den 18. august 1972 i Aarhus, hvor hun også voksede op. Ifølge forfatteren selv var hun allerede som barn interesseret i bøgernes verden: “Jeg var virkelig en læsehest, da jeg var barn. Pippi Langstrømpe var en vigtig figur for mig. Det var en pige, der var fuld knald på. Hun var selvstændig, klog og empatisk. En god rollemodel, set i bakspejlet.” [2]. Ligesom rollemodellen Pippi Langstrømpe har Adda Djørup ind imellem truffet nogle usædvanlige valg. Blandt andet da hun – efter at have gennemført den almindelige skolegang på Katrinebjergskolen på Christiansbjerg i Århus – droppede ud af 1.g, som hun havde påbegyndt på Marselisborg Gymnasium. I stedet arbejdede hun et par år, blandt andet som ung pige i huset, indtil hun atter vendte tilbage til den gymnasiale uddannelse, denne gang ved Frederiksberg Studenterkursus i København.

”Og måske, tænker jeg nu, findes der slet ingen rigtige historier med begyndelse, midte, slutning, måske er der bare alt det der er, og alt det der sker, og de streger vi trækker imellem de punkter, er bare det rene vrøvl og drøm, og den figur der opstår, kunne lige så godt have været en hvilken som helst anden.”

”Fuglene”, i ”Hvis man begyndte at spørge sig selv”, s. 123-24.

Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Født
18. august 1972 i Aarhus.
Uddannelse
BA i Litteraturvidenskab.
Debut
Monsieurs monologer. Samleren, 2005.
Litteraturpriser
Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs præmiering for nyudgivelser, 2007. Forlagsgruppen Rosinante og Cos hæderslegat, 2007. EU's Litteraturpris, 2010.
Seneste udgivelse
Bulgakovs kat. Rosinante, 2020.
Inspiration
Pippi Langstrømpe.

I 1993 blev hun student, og i årene efter frekventerede hun Københavns Universitet, hvor hun læste litteraturvidenskab og krydrede det med et par fag på Dansk og Spansk. Selv fortæller hun om studieårene: “Jeg var ikke nogen flittig gæst. Jeg var for optaget af selv at skrive til at få afleveret opgaver. Men jeg havde stor glæde af, via studiet, at blive introduceret til diverse forfattere.” [3] Den vigende interesse for studiet afspejler sig ligeledes ved, at Djørup hverken kan huske, hvornår hun blev indskrevet, hvornår hun blev bachelor, eller hvornår hun blev udskrevet. Efter studiet arbejdede Djørup som forlagsmedarbejder, voksenunderviser i dansk som fremmedsprog og som gæstelærer på Forfatterskolen i København.

I 2005 debuterede hun som forfatter med digtsamlingen ”Monsieurs monologer”, der to år senere blev efterfulgt af novellesamlingen ”Hvis man begyndte at spørge sig selv”. Mange af novellerne foregår i Sydeuropa, og dermed afspejler de Adda Djørups voksenliv. Hun har selv boet og studeret tre år i Madrid, ligesom hun har rejst en del i Spanien.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Adda Djørup | Litt Talk 2017.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Adda Djørups forfatterskab kredser om eksistentielle temaer som identitet, relationer, kærlighed, skabelse og tro. Hendes digte er humoristiske, men med filosofisk bid, og de kredser blandt andet om tankeeksperimenter om, hvad det vil sige at være skaberen bag det hele. . I romanen ”Bulgakovs kat” er det forfatteren som skaber, der tematiseres, og hvilken rolle kunsten og kunstneren kan spille i en moderne medieret virkelighed, hvor katastrofer kontinuerligt bliver smidt i hovedet på os alle. Måske er det bedste modsvar at lave kunst uden intentioner, synes svaret at lyde

Mange af Adda Djørups noveller foregår i et sydeuropæisk univers, især i Italien, men også i Spanien, og mange af hovedkaraktererne er italienere og spaniere. Ved at overskride landegrænser og vælge litterære karakterer uden for Danmark manifesterer hun, at de nationale grænser mest af alt er en identifikation.

Hun tematiserer desuden et emne som normalitet. Hvad vil det sige at være henholdsvis normal og gal? Og hvordan skal man forholde sig, hvis ens egen bror som resultat af psykisk sygdom slår ihjel? Det er omdrejningspunktet i novellen ”Under gribbesolen” fra novellesamlingen ”Hvis man begyndte at spørge sig selv”? Redder man ham bedst ved at tilstå eller ved at skjule?

Vigtigst af alt kredser både digtsamlingerne og novellerne om emner som identitet og relationer. I ”Monsieurs monologer” iscenesættes identitet gennem en række masker og roller, som Monsieuren kan tage på og agere. I novellen ”Fuglene” tematiseres, hvordan man kan leve i overensstemmelse med sig selv og acceptere sig selv, som man er. Den kvindelige hovedperson føder små fugle ud af munden. Fuglene kan læses som et billede på identiteter, at hvert enkelt menneske er helt unikt, eller som et symbol på kvindens tanker og følelser. I novellen tematiseres desuden, hvad der sker i et forhold, når den ene part forandrer sig fuldstændig. Hvordan kan man formidle denne ændring til sin partner? Hvordan kan man forblive en enhed? Hvordan kan man leve med sig selv?

I romanen ”Den mindste modstand” er identitet og relationer også i spil, blandt andet i Emmas søgen efter lysten til moderskabet og i Djørups udforskning af en morsom kvindekarakter.

Beslægtede forfatterskaber

Når Adda Djørup bliver spurgt, hvad der er hendes yndlingsroman, siger hun: ”Jeg kan da nævne Virginia Woolfs ”To the Lighthouse”. Den gjorde indtryk på mig, fordi det var en af de første store modernistiske romaner, jeg læste, med en masse stemmer, der væver sig ind i hinanden. Og så kan jeg nævne Celine’s ”Rejse til nattens ende”. Den slog benene væk under mig. Det er den mest rå, illusionsløse roman, jeg nogensinde har læst.” [2].

Hos Adda Djørup er grumheden ikke nær så eksplicit som hos Celine, men der skrives i hvert fald en række grumme skæbner frem. Blandt andet den psykisk syge Faster Cora i novellen ”Cora” i ”Hvis man begyndte at spørge sig selv”, og også Jorge, der er blevet gal, og araberen, som han slår ihjel, i novellen ”Under gribbesolen” i samme novellesamling.

Desuden er Djørup indimellem lige så fuld af sammenvævede stemmer som Virginia Woolf, blandt andet i novellen ”Under gribbesolen”, hvor flere fortællerstemmer afløser hinanden, og i ”En inderligt ligegyldig historie”, hvor en fortællerstemmes historie benyttes som afsæt for associative indre monologer i hovedkarakteren Anna.

Også Karen Blixen spøger i forfatterskabet. De to forfatterinder deler evnen til at jonglere med identiteter, til at behandle eksistentielle tematikker og til at skrive temaer frem på symbolsk vis. I novellen ”Der er ingen ende på Paris” fra novellesamlingen ”Poesi og andre former for trods” sender Djørup en hilsen til Blixen, da hovedpersonen identificerer sig med ”baronessen” og føler sig som dagens jæger.

Enkelte associationer til den amerikanske forfatter Paul Auster findes også. Blandt andet giver novellen ”Manolito med en halv vinge” mindelser om Austers roman ”Mr. Vertigo”, idet begge fortællinger præsenterer karakterer, der lever på kanten af samfundet, og som kan flyve. Desuden minder karakteren i novellen ”Intime minder om måske aldrig fundne steddragelser” om adskillige af de mandlige karakterer, der befolker Austers forfatterskab. Ligesom Austers karakterer stiller han spørgsmål til sin eksistens og sit eksistensgrundlag.

Sidst, men ikke mindst, kan Adda Djørups poesi og karakteren Emma i romanen ”Den mindste modstand” trække tråde tilbage til Per Højholts Gitte-monologer, og flere af hendes digte og korte noveller indeholder elementer, der kan minde om Peter Adolphsens forfatterskab. Både Adolphsen og Djørup er således drevet af en filosofisk erkendelsestrang og en evne til at parre det hverdagslige med det metafysiske og sammenkoble det med finurlige sætninger og metaforer.