”Hvad drømmer hun om nu? Er hun bare en viljeløs karakter uden retning, sådan en, der bare flyder i den retning, nogen – sandsynligvis en mand – fører hende? For der er også noget med de mænd (…). Det er dem, der har banket på, men det er hende, der har åbnet for dem. Og har det været som resultat af hendes vilje, af et aktivt valg, eller, igen, bare en nærmest bevidstløs handling?”
”Nu, for helvede”, s. 129.
Alle fire er på den ene eller den anden måde groet fast i deres liv og bruger denne dag til at reflektere over, hvordan – og hvorfor – det gik sådan, og hvad der skal ske. Jessica omtaler sig selv som en viljeløs karakter, og det er kendetegnende for alle fire, at de lader deres omverden tage beslutninger for dem i stedet for selv at handle. De resignerer og giver de andre skylden for deres egen manglende lykke.
Alle bærer de på bristede drømme og uindfriede ambitioner, hvis de da ikke lige frem lider af en komplet mangel på drømme og ambitioner. Terese jamrer over, at hun ikke kan føle noget, Jessica over, at hun ikke vil noget og ikke kan binde sig. Udover bogens indledende og afsluttende afsnit, hvor vi hører om den lokale politiassistent og en mystisk hændelse ved nattetide, består ”Nu, for helvede” af 12 kapitler, der på skift dykker ned i karakterernes dag. Flere gange krydses deres veje, både på handlingens niveau og i de mange tilbageskuende fortællinger fra deres fælles fortid.
Romanen omhandler eksistentielle emner som skyld, skam og svigt og fremstiller karaktererne med psykologisk dybde og kompleksitet. Samlet set giver det et billede af et samtidsmenneske, der er overladt til sig selv og ene er ansvarlig for egen lykke – hvilket tydeligvis ikke er så nemt.
Karakterernes behov for at vriste sig ud af deres stivnede situationer illustreres i titlens ”Nu, for helvede”, der bliver startskuddet til deres forandringer.
Heidi Linde
Med den norske by Kongsvinger som omdrejningspunkt har Heidi Linde i romanen ”Nu, for helvede” portrætteret fire mennesker, der alle er gået i stå i deres liv og trænger til forandring. I løbet af ...
Læs hele forfatterportrættet