Heidi Linde

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2023

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2012

Med den norske by Kongsvinger som omdrejningspunkt har Heidi Linde i romanen ”Nu, for helvede” portrætteret fire mennesker, der alle er gået i stå i deres liv og trænger til forandring. I løbet af romanen, der forløber over et døgn, genoplever personerne deres opvækst og formative år, hvilket kaster nyt lys på deres liv. Psykologi og præcis karaktertegning er i højsædet hos Linde, der med ”Nu, for helvede” for første gang udkommer på dansk.

Baggrund

Den norske forfatter Heidi Linde er født i 1973 i Asker og vokset op i Kongsvinger, i det hun selv kalder en ”familie uden kunstneriske tilbøjeligheder” [1]. Familien bestod af en storesøster og forældre, der begge var inden for politiet.

”Det er det samme hver eneste gang. Man kunne godt få mistanke om, at tiden står stille, tænker Lydia. Hvis det ikke havde været for det store ur på væggen. Det tikker dem højt og taktfast nærmere afslutningen. Og kalenderen på væggen ved klaveret viser, at der trods alt er tale om dagen i dag og ikke den i går. Rødt på hvidt. Fredag den 9. oktober 2009.”

”Nu, for helvede”, s. 180.

Heidi Linde fortæller, at forfattertrangen kom tidligt: ”Allerede da jeg var 11-12 år gammel, havde jeg et stort ønske om at blive forfatter. Jeg har altid skrevet, og selvom jeg fik læst meget højt som barn, var der ingen i familien eller omgangskredsen, der skrev.” (Interview med forfatterweb, 2012).

Foto: Jo Michael

Født
9. marts 1973 i Asker, Norge.
Uddannelse
Manuskriptforfatter, Den norske Filmskolen, 2002.
Debut
Myggstikk. 1998.
Litteraturpriser
Nordiske hørespillkåringen i Helsinki, 2008.
Seneste udgivelse
Love, ligesom. Turbine, 2023. (Love, liksom, 2022). Oversat af Eva Mosegaard Amdisen. (Olivias liv, 3).
Inspiration
”Jeg har få idoler, men jeg har stor beundring for de såkaldte ’hverdagshelte’, almindelige mennesker som arbejder meget og hårdt uden at de kommer i avisen.”

Efter et ophold på en norsk højskole var hun i kibbutz i Israel. Senere gik på hun på forfatterstudiet på Høgskolen i Bø, hvor hun – ifølge hende selv – skrev nogle virkelig dårlige prosatekster: ”Jeg havde et romantisk forhold til at skrive. Troede på inspiration, afprøvede forfatterrollen, kæmpede med at drikke rødvin selv om det var smertefuldt, og skrev om natten fordi jeg troede det blev bedst på det tidspunkt.” [1]. Da hun efterfølgende gik på manuskriptlinjen på Den norske Filmskolen i Lillehammer, lærte hun sig ordentlige arbejdsrutiner: ”Selvfølgelig kan man ikke bare tvinge sig hele tiden. Men for mig drejer det sig om disciplin. At skrive er noget jordnært.” [1]. Linde har også læst litteraturvidenskab, og siden hun blev færdig på filmskolen i 2002, har hun været forfatter på heltid.

Heidi Linde havde efter eget udsagn skrivekløe i fingrene i sin opvækst, og havde sin debut som børnebogsforfatter i 1998 med bogen ”Myggstikk”. Siden da har hun skrevet en række børnebøger, hvoraf flere er oversat til dansk og fransk. Hendes første bog for voksne kom i 2002 med titlen ”Under bordet”. Udover de skønlitterære bøger har hun skrevet manuskripter til flere norske kortfilm og skriver i dag også dramatik til tv og radio.

I dag bor Heidi Linde i Nydalen i Oslo med sin mand, der er journalist og deres tvillingesønner.

Udvalgte bøger

Nu, for helvede
I 2011 udgav Heidi Linde romanen ”Nu, jävlar” (”Nu, for helvede”, 2012), der følger fire karakterer over en enkelt dag, den 9. oktober 2009, i den lille norske by Kongsvinger. Terese er højgravid o...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Med et citat fra Barack Obamas tale i Berlin sætter Heidi Linde scenen for sin roman og dens karakterer: ”People of Berlin – people of the world. This is our moment. This is our time.” Temaet er forandring, og den change, Obama taler om i sin indsættelsestale, er det spejl, de fire hovedpersoner vågner op til den 9. oktober. Linde har i et interview forklaret, hvorfor netop denne dag blev omdrejningspunkt for romanen: ”Datoen er, fordi det er denne dag, Obama blev tildelt fredsprisen. Obama er vigtig for den ene af karaktererne, Terese, hun bliver revet meget med af hans taler, men han er samtidig vigtig for bogens overordnede projekt, nemlig karakterernes behov for ”changes”.” [2]

Frem for at være drevet af plot, er Heidi Lindes ”Nu, for helvede” drevet af psykologi og karakterernes udfordringer med livet. Bogens fremdrift ligger altså ikke i, hvad der sker på et ydre plan, men hvad der sker i bevidstheden hos personerne; deres erkendelser, indrømmelser og erfaringer. Der er dog et lille spændingselement indlagt i og med den indledende sekvens fra politistationen, som bliver ringet op af to uafhængige vidner til en mulig forbrydelse.

Tempo og sprogtone er forskellig ved de fire karakterer, så de ikke kun i tanke og handling adskiller sig fra hinanden, men også på formelt niveau trækker i hver sin klædedragt.

Det er gennem den detaljerede beskrivelse af hverdag, erindringer og følelser, at Linde får fortalt den store historie om, hvad det vil sige at være menneske. Hun viser, hvilke mekanismer, der spiller ind i den enkeltes liv og hvor stor afstanden kan være mellem, hvordan mennesker ser sig selv og hvordan andre ser en. Karaktererne beskriver flere gange sig selv, som de tror, de tager sig ud for andre, og denne evindelige spejling og selvkritik ligger som en bund under portrætterne.

Linde nævner selv, at karaktererne er det vigtigste for hende, i dette tilfælde er de udsprunget af titlen: ”Først kom titlen og så voksede karaktererne frem en efter en. Oprindeligt var de fem, men blev skåret ned til fire, fordi den sidste ikke var så interessant. Titlen spiller på en tilstand, som jeg tror alle mennesker af og til kan genkende; et ønske om at slå i bordet, vise verden eller sig selv, ændre noget!” [2]

”Nu, for helvede” foregår på ét sted, på én dag og har en hel række personer som hovedpersoner. På den måde bliver romanen også et portræt af en norsk soveby med den stillestående tristesse og kedsomhed, det kan indebære.

Beslægtede forfatterskaber

”Nu, for helvede” bruger en bestemt by som omdrejningspunkt for at beskrive en række karakterer, der blandt andet er bundet sammen af tid og geografi. Sammen med de skiftende synsvinkler rækker det tilbage til James Joyces ”Ulysses” (1922) og Virginia Woolfs ”Mrs. Dalloway” (1925), der begge følger en flok mennesker over en dag i hhv. Dublin og London. Lone Hørslevs roman ”Sorg og camping” (2011) foregår ligeledes over en enkelt dag og følger fem personer en novemberdag i 1985 i provinsdanmarks Løkken.

Det kollektive ligner sammen med elementerne af opvækstskildring og byen som omdrejningspunkt den norske forfatterkollega Lars Saabye Christensens bøger. Ham nævner også Linde selv som en udslagsgivende forfatter: ”Første gang jeg så en levende forfatter, var på en bogmesse i Oslo, da jeg var 18 år gammel og mødte Lars Saabye Christensen. Han signerede sin sidste bog til mig, ”Bly”. Siden da er jeg blevet sammenlignet med netop ham, og det har været en stor glæde.” (Interview med forfatterweb, 2012). Saabye Christensen har også i sine bøger ofte fallerede stjerner som hovedpersoner og skildrer dem med humor og sympati, akkurat som den tidligere fodboldspiller Kevin i ”Nu, for helvede”.

Den norske forfatter Levi Henriksen er lige som Linde vokset op i Kongsvinger og skriver om Kongsvinger og omegn i sine bøger. Skildringen af at vokse op i en mindre by har ligheder med fortællingerne om Jarle Klepp i Tore Renbergs romaner fra Stavanger.

Adspurgt om, hvilke forfattere, der inspirerer hende, svarer Linde: ”Jeg bliver inspireret af mange og mange forskellige typer forfattere – også forfattere, der skriver på andre måder end mig selv,” og hun nævner alt fra Helle Helle og Beate Grimsrud til Jonathan Franzen og Miranda July. (Interview med forfatterweb, 2012).