Adam O.

Genrer og tematikker

Adam O. beskæftiger sig i sit forfatterskab med mange forskellige tematikker blandt andre venskab, samfundets indretning, retfærdighed og modstand. Fælles for temaerne er, at de tager afsæt i barnet og barnets oplevelser og erfaringer. De fleste voksne skildres som svigefulde, selvoptagede og ureflekterede. Dette kommer for eksempel til udtryk, da Lærke, Peter, Bowie og Ramona ser den børnekære tv-vært Onkel Dunkels sande ansigt. Bag den polerede facade gemmer sig en morderisk og skydegal mand, der i virkeligheden hader børn. De voksne er sjældent til at regne med, og derfor må børnene stole på sig selv og på hinanden i stedet.

Genremæssigt er ”Den rustne verden”-serien en blanding af to forskellige genrer, nemlig dystopi og science-fiction. En dystopi er en fremtidsvision, der skildrer en ødelagt verden eller civilisation f.eks. lossepladsen Danmark, mens science-fiction er en langt bredere genrebetegnelse, der ofte beskriver en fremtidsvision, hvor videnskab og teknologi spiller en central rolle, f.eks. brugen af robotter til minedrift på Månen.

Om sit forhold til brugen af genrer i sit forfatterskab fortæller Adam O.: ”Jeg har altid, som så mange andre, været fascineret af de landskaber og stemninger, der bliver bygget op i postapokalyptiske tegneserier, bøger og film. Men som regel bliver jeg uendelig træt i hovedet, når den evigt tilbagevendende pointe om, hvor forfærdelig verden vil blive uden menneskenes civilisation, bliver banket på plads igen og igen. Man kan vel sige, at jeg lægger mig i hjulsporene af den type fortællinger, men drejer skarpt af og tager den ud over stepperne, før historien ender som ”The Road” og lignende dystopiske fortællinger. Selvom jeg har hentet inspiration fra genren.” [1]Erik BarkmanEr mennesket ondt?Nummer 9, 2011-06-16..

Beslægtede forfatterskaber

Når Adam O. i sine bøger skildrer et stort firma, der kontrollerer et helt samfund, en befolkning af passiverede skærmslaver og et ministerium, der sprogvasker ubehagelige hændelser, er inspirationen fra George Orwells ”1984” (1949) ikke til at overse. I Orwells dystopiske fremtidsvision er Atlas og Onkel Dunkel udskiftet med Partiet og det ansigt udadtil, den allestedsnærværende Big Brother, der overvåger alle borgeres gøren og laden hele døgnet. Handlingen udspiller sig i et fremtidigt London, hvor hovedpersonen Winston Smiths begyndende tvivl på systemet får næring, da han møder kvinden Julia, der deler hans synspunkter. Men Big Brother holder øje, og forholdet afsløres. Winston fængsles, og i Ministeriet for Kærlighed udsættes han for tortur som et led i sin genopdragelse.

Hos Orwell er sproget også centralt i forhold til at kontrollere borgerne. Ved at erstatte engelsk med Nysprog skal borgernes evne til at udtrykke sig og tænke gradvist mindske, indtil den til sidst helt skal forsvinde.

I Adam O.’s bøger spiller mødet mellem barn og kæmpe en central rolle. Det gør det også i Roald Dahls ”The Big Friendly Giant” (”Den Store Venlige Kæmpe”, 1982), der handler om den forældreløse pige Sophies møde med den Store Venlige Kæmpe. Da Sophie en nat ikke kan sove, får hun ud ad vinduet øje på en kæmpe. Han får også øje på hende og tager hende med sig til kæmpernes land. Blandt kæmperne hersker der uro, og Sophie og den Store Venlige Kæmpe må drage tilbage til London for at advare Dronningen om, at menneskeædende kæmper planlægger at angribe byen.

Fælles for fortællingerne er, at børnene møder noget, der er større end dem selv, konkret såvel som i overført betydning. Det er nemlig gennem venskabet med kæmpen, at børnene ser den eksisterende verden med nye øjne og samtidig får adgang til en anden, ukendt verden. Det gælder for Ingeborg, der i mødet med Tonni 2 Ton får adgang til en verden, hvor fantasien regerer, det gælder Ramona, der gennem mødet med Skrot får viden om og hjælp til at færdes i lossepladsen Danmark og det gælder for Sophie, der i mødet med den Store Venlige Kæmpe får mulighed for at bruge sin viden om kæmperne i den verden, hun allerede kender.

Relaterede forfattere