
Agnete Friis
- Redaktionenseptember 2026
- Julie Lystbæk Hansencand.mag., 2017
Intro
Med romanen ”Blitz” debuterede Agnete Friis på egen hånd efter succesen med krimiserien om Nina Borg, som hun har skrevet sammen med Lene Kaaberbøl. Som soloforfatter benytter Agnete Friis sig også af krimigenrens narrativ til at drive sin fortælling fremad. Gradvist afslører hendes romaner en forbrydelses sande karakter og omstændigheder, og undervejs blotlægger de samtidig forsmåede eller socialt udsatte menneskers følelsesmæssige kaos. Med detaljerige beskrivelser spejler Agnete Friis sine karakterers indre liv i på én gang triste og smukke omgivelser i dagens Danmark, både i by og særligt provins.
Baggrund
Agnete Friis er født i 1975, opvokset i Skanderborg og bor i dag i København. Hun er mor til fire børn.
”Slagtesvinene var begyndt at hyle eksalteret, og stemningen var tyk af undertrykt ophidselse. De kunne lugte ham, den fremmede, og måske også det, der skulle ske. Og så kom bæstet endelig til syne i døråbningen. Enorm og krumrygget og med en krop, der var hård og mager under de stride børster. Han var allerede ivrig. Vidste, hvad det gik ud på, og snublede blindt frem ad midtergangen med hvidt skum dryppende fra munden.”

Født
1975.
Uddannelse
Journalist.
Debut
Blitz. People’sPress, 2015.
Litteraturpriser
Nomineret til DR Romanprisen 2018.
Seneste udgivelse
Mørk arv. People’s, 2026. (Spændingsroman).
Inspiration
Gretelise Holm.
Friis er uddannet journalist, og fra 2002-2009 arbejdede hun med økologi som speciale i en stilling som redaktør og informationsmedarbejder i Økologisk Landsforening. Hun har tidligere skrevet fantasyfortællinger for børn og unge, og efter et skriveforløb slog hun sig sammen med forfatter Lene Kaaberbøl. Sammen har de skrevet krimiserien om sygeplejersken Nina Borg, der er udkommet på flere udenlandske forlag. ”Blitz” fra 2015 blev hendes første egne roman for voksne. Romanen er også udgivet på det amerikanske forlag Soho Press under titlen ”What my body remembers”.
Hendes seneste roman, ”Sommeren med Ellen” fra 2017, er nomineret til DR Romanprisen 2018.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Blitz
Tilværelsen er hård for Ella i Agnete Friis’ debutroman ”Blitz”, 2015. Hun er en af de ”tunge sager” i det danske kontanthjælpssystem. Som lille pige blev hun revet bort fra hjemmet efter en famili...
Læs mere om bogen - Sommeren med Ellen
Ligesom Agnete Friis’ debut ”Blitz” er ”Sommeren med Ellen”, 2017, drevet af kriminalgådens spændingsmotor. Jeg fortælleren Jakob har lagt en vanskelig opvækst i provinsen bag sig og er flyttet til...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Om forfatterskabet
Soho Press
Soho Press, 2017-02-28.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Dickens og Melville var ikke højpandede
Kristen Bjørnkjær
Dagbladet Information, 2008-11-06.

