Alberte Winding

Emneord:

Senest opdateret

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., oktober 2025

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2023

Alberte Winding har skrevet en række børne og ungdomsbøger, og i 2008 debuterede hun som voksenbogsforfatter med romanen ”Tisvilde strand”. Hun har siden skrevet en erindringsbog og en erindringsroman, som begge er kendetegnet ved et særligt blik for barnets oplevelse af verden. Hendes seneste bøger, ”Hvad jeg tænker mens du taler” og ”En sang man kan græde til”, er romaner om den følelse af tab og eksistentiel krise, der kan være forbundet med at stå midt i livet.

Baggrund

Elin Alberte Leonora Winding blev født den 23. august 1963 som datter af Lulu Gauguin og Thomas Winding. Hendes mor arbejdede som tv-medarbejder i Danmarks Radios Børne- og ungdomsafdeling, mens hendes far var børnebogsforfatter, kunstner og tv-mand kendt for sine børneprogrammer og sin varme lavmælte fortællerstemme. Hendes oldefar på morens side er den franske maler Paul Gauguin. Alberte Winding boede med sin mor, far og halvstorebror Aske i København, indtil forældrene gik fra hinanden, da hun var seks år. Hun boede herefter primært hos sin mor i hovedstaden og i et sommerhus i Tisvilde og startede på Bernadotteskolen i Hellerup, ligesom mange andre børn fra familier med kunstnerisk udøvende forældre.

”Jeg stod midt på hovedgaden i fløjlsbukser og ruskindsvest og havde mistet den eneste, der betød noget, den eneste der elskede mig overalt på jorden. Og så var hun væk, og jeg stod her og kunne ikke lukke af for smerten eller for de indtryk, der styrtede ind, mens døren var åben.”

”Kastevind”, s. 142.

Da Alberte Winding var otte år, mistede hun sin mor til selvmord. Et traume og et tab, som satte sig dybe spor: ”Når man som barn mister en forælder, sidder det i en hele livet. Man vil altid have let til tårer, og man vil altid have en mørk side.” (Marie-Louise Truelsen og Sara Wilkins: Alberte Winding: Pludselig kigger man ud over sit liv som et landskab og bliver rørt. Alt for damerne, 2020-11-20). Alberte Winding flyttede efter morens død til Ærø, hvor hun boede sammen med sin far, hans nye kone og hendes to døtre.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
23. august 1963.
Uddannelse
Autodidakt sangerinde og forfatter.
Debut
Tisvilde strand. Politikens Forlag, 2008. Roman.
Litteraturpriser
Boghandlernes BMF-pris, 2006.
Seneste udgivelse
En sang man kan græde til. Gutkind, 2025. Roman.
Inspiration
Forfatterens egne erindringer og erfaringer.

Alberte Winding flyttede som 16-årig til Martha’s Vineyard på USA’s østkyst sammen med sin kusine. Hun levede de næste tre år i Amerika, hvor hun passede børn, gjorde rent og udfoldede sit ungdomsliv, før hun som 19-årig vendte hjem til Danmark, begyndte at skrive musik og blev kendt som Luna i børneprogrammet ”Bamses Billedbog”. I samme periode mødte hun musikeren Jan Rørdam, som hun i 1985 blev gift med og fik to børn sammen med. Alberte Winding blev siden kendt som sangerinden bag sange som ”Lyse nætter”, ”Tænder på et kys” og ”Tju bang chokolademand” og for sit samarbejde med en række danske musikere.

Hun har siden 2006 også arbejdet som forfatter og udgivet en stribe børne- og ungdomsbøger som ”Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog”. Hun debuterede som voksenbogsforfatter i 2008 med romanen ”Tisvilde strand” og har siden skrevet flere bøger for voksne.

Alberte Winding blev skilt fra sin første mand i 2001. Hun har siden 2015 været gift for anden gang med guitarist Andreas Fuglebæk. Hun har udover sine to voksne børn en bonussøn og et barnebarn. Hun er bosat i København og har et sommerhus i Vejby.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Alberte Winding taler om "En sang man kan græde til" med Forfatterwebs Birgitte Bartholdy. Oktober 2025.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Alberte Winding debuterede som voksenbogsforfatter med romanen ”Tisvilde strand” og udgav herefter erindringsbogen ”Kastevind – erindringsglimt fra en barndom”, hvor et væsentligt omdrejningspunkt er morens selvmord: ”Jeg havde fået et granatchok, og det blev en del af mig. Det var en slags hemmelig ensomhedsfølelse, fordi min sorg var svær at dele med andre.” [1]. I erindringsbogen skildres tiden op til katastrofen, årene herefter og pubertetsårenes famlende forsøg på at blive helt sin egen. Men Winding blander også de nærsanselige barndomsminder med den voksne fortællers analytiske blik på begivenhederne og den betydning, de skulle få for den voksne kvinde.

Med sin erindringsbog indskriver Winding sig i den litterære barndomsskildring, hvor forholdet mellem det fortalte barn og den fortællende voksen er i centrum. Som Lilian Munk Rösing beskriver det i bogen ”At læse barnet”, er det erindrede indre barn ”den repræsentation af barnet, der findes indlejret i den voksne” (s. 11), men skildringen indebærer også, at man ”føler empati med det barn, man engang var” (s. 8). Som i andre barndomsskildringer kombinerer Winding en beskrivelse af verden, som barnet oplever den, med den voksne fortællers fortolkning af de følelser, som barnet ikke forstår.

”Småt brændbart” fra 2020 tager også udgangspunkt i forfatterens eget liv – denne gang de vigtige teenageår, hvor hun udvikler sig fra at være pubertetspige til ung kvinde. Winding kombinerer her det selvbiografiske med fiktionen: ”Det er en erindringsroman (…) jeg har haft brug for at lægge et fiktionsfilter på for at turde undersøge en svær tid.” [3]. Bogen er en lyrisk roman med et poetisk billedsprog, som både skildrer den unge kvindes måde at opleve verden på og den voksne kvindes blik på ungdommen.

Windings roman fra 2023, ”Hvad jeg tænker mens du taler”, er en fiktiv fortælling om en midaldrende sangerinde, som mister sin stemme. Et af romanens tematiske omdrejningspunktet er oplevelse af tab midt i livet. Romanen ”En sang man kan græde til” fra 2025 handler om en kvinde, der rejser væk for at finde sig selv igen, og som i New York møder nye mennesker og reflekterer over livet og det moderskab, hun måske aldrig selv vil opleve.

Beslægtede forfatterskaber

I sine bøger kombinerer Alberte Winding på forskellig vis selvbiografisk materiale med fiktivt stof. En anden dansk forfatter, som også har skrevet erindringsromaner, er Barbara Gress. I sine bøger ”Dæmoner og engle” (1996) og ”Huset og slottet” (1999) skildrer hun ligeledes et sensitivt pigesind, ligesom det er tilfældet i Alberte Windings bøger.

To andre forfattere, der kan siges at have ting til fælles med Alberte Winding, er Karen Fastrup, hvis autofiktive ”Hungerhjerte” skildrer et skrøbeligt sind, og Helle Vincentz, hvis erindringsroman ”Jorden under mig” fra 2021 også har tabet af en forælder som barn som et vigtigt omdrejningspunkt, ligesom man ser det i Windings ”Kastevind” og erindringsromanen ”Småt brændbart”. I den sidstnævnte skildrer Alberte Winding også skelsættende oplevelser i en ung kvindes liv. En anden stærk selvbiografisk skildring af en ung piges oplevelser er den norske forfatter Linn Ullmanns autofiktive fortælling ”Pige, 1983” fra 2022. Linn Ullmann blander også andre steder i sit forfatterskab selvbiografiske erindringer og fiktion, f.eks. i romanen ”De urolige” fra 2015, der handler om at vokse op med kunstnerforældre og hvilke omkostninger, det har for barnet. En tematik, der også er til stede i Alberte Windings forfatterskab.

Andre nyere danske erindringsfortællinger, der undersøger hvordan barndommen former os og skildrer nye familieformer i 1970’erne, er Lærke Kløvedals ”Sømærke” fra 2023 og Nadia Kløvedal Reichs ”Det bedste man kan sige”, også fra 2023.

En anden roman, der ligesom Windings ”Hvad jeg tænker mens du taler”, beskæftiger sig med kvinder midt i livet, er Hanne Richardt Becks ”Uforudsete hændelser”, som udkom i 2016.