Helle Vincentz

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juli 2026
Julie Lystbæk Hansen
cand.mag., 2021

Hovedforfatter

Stine Hamann Pedersen
cand.mag., 2019

Korruption, grådighed, magtmisbrug og hævngerrighed er det, der driver plottene i Helle Vincentz’ krimier, hvor politik og økonomiske interesser bogstavelig talt truer helt almindelige menneskers liv og levned. Det gælder lige fra Vincentz’ hæsblæsende debutroman “Den afrikanske jomfru” (2011) til den seneste krimi “Søster min” (2019), som udstiller en til tider skruppelløs medicinalindustris jagt på patenter og profitter. Med sin seneste roman, den autofiktive “Jorden under mig” (2021), gransker Vincentz sin egen familiehistorie og sin fars selvmord.

Baggrund

Helle Vincentz (f. 1978) er vokset op i det sydvestsjællandske nær Slagelse. Moren var skolelærer, og faren drev et landbrug i den lille landsby Bøgelunde. Barndommen husker Helle Vincentz som stærkt præget af uro: “Jeg husker fornemmelsen af at ligge i sengen og kigge op på skiftevis min mor og på mine skråvægge […]. Ude af stand til at forstå verden. Jeg kunne se tårerne på hendes kind, og jeg kunne høre, at hun sagde, at hun ikke vidste, om far kom igen.” [2].

”Hun vågnede med et gisp og satte sig op. Så sig om i hyttens fortættede mørke. Lyttede ud i den afrikanske nat. Så lagde hun sig ned igen. Hun måtte have hørt forkert. Kulden trængte op fra jorden, op gennem den tynde sovemåtte. Hun gøs og trak tæppet helt op til skuldrene, lyttede til døtrenes rolige åndedræt, rakte en hånd ud under tæppet og mærkede den yngste på armen. […] Hun var ved at glide tilbage i søvnen, da der lød skridt udenfor. Denne gang tydelige. […] Det raslede ved døren.”

“Den afrikanske jomfru”, prolog.

Faren led periodevis af svære depressioner, hvilket kulminerede en vinterdag i 1987, hvor han besluttede at tage sit eget liv. 16 år senere mistede Helle Vincentz også sin mor – denne gang til en aggressiv kræftsygdom. Den barske barndom og erfaringen med at miste i en ung alder omsatte Helle Vincentz i 2005 til fagbogen: “Ung og forladt: Når forældre dør for tidligt”.

Foto: Petra Kleis / People's Press

Født
1978, Sydvestsjælland.
Uddannelse
Cand.public. med speciale i international politik fra Syddansk Universitet og MA i Human Rights fra Columbia University i New York, 2006.
Debut
Den afrikanske jomfru. Rosinante, 2011.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Drømmerne. Politikens forlag, 2026. (Brannerimperiet, 1).
Inspiration
John Le Carré, John Grisham,Leif DavidsenogÅsa Larsson.

I 2006 færdiguddannede hun sig som journalist på Syddansk Universitet og afsluttede samme år en mastergrad i menneskerettigheder ved Columbia University i New York. I årene efter arbejdede hun blandt andet som projektleder i Mærsk-koncernens afdeling for Corporate Social Responsibility, kommunikationsmedarbejder hos NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke og som freelancejournalist ved Jyllands-Posten, inden hun i 2011 føjede titlen som skønlitterær forfatter til CV’et med “Den afrikanske jomfru”.

Om tilblivelsen af debuten har Vincentz udtalt: “Jeg ville åbne folks øjne og bide industrien i haserne. Lærerdatteren og journalisten samlet i én og samme skribent. Det, der skulle have været en fagbog om olievirksomheders operationer i ulandene, blev i stedet til min første spændingsroman, ‘Den afrikanske jomfru’. Det gjorde det, fordi jeg valgte at bruge spændingsromanen som form til at kaste lys over et af samfundets mørke hjørner.” [3].

I dag lever Helle Vincentz af sine politisk ladede spændingsromaner, der indtil videre tæller fem styk, og hvor to af dem foruden “Den afrikanske jomfru” behandler olieindustrien i henholdsvis Asien og Grønland, mens de to seneste foregår i mere hjemlige omgivelser i den danske fertilitets- og medicinindustri. Privat bor Helle Vincentz i Nordsjælland med sin mand og to sønner.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Helle Vincentz taler om "Jorden under mig" med litteraturformidler Sarah Hvidberg, oktober 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Det siges, at otte ud af 10 danske krimier er skrevet af journalister. Faktisk er der så mange journalister, som skriver krimier og med en hel del indbyrdes fællestræk, at man kan tale om en genre i sig selv: ‘den journalistiske krimi’. Den journalistiske krimi opprioriterer det faktuelle, og tematikkerne er oftest hentet i aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, mens forfatterene benytter sig af deres faglige ballast til at præsentere emnet.

Dette gælder også for Helle Vincentz, der blandt andet har udtalt, at hun bruger oceaner af tid på research, mens hendes bøger er dybt forankrede i virkeligheden: “Min drivkraft er indignation. Jeg elsker at tage læserne med ind bag facaden i et udvalgt univers og vise råheden bag den polerede overflade. Det kan i virkeligheden være et hvilket som helst univers, men ender for mit vedkommende ofte i boldgaden erhvervslivets mørke sider, korruption og storpolitik” [1].

Et andet gennemgående tema i Helle Vincentz’ bøger er moderne kvindeliv, hvilket i kombinationen med spændingsgenren også indskriver hende i den bølge af kriminallitteratur, der går under betegnelsen ‘femikrimi’. I genremæssig forstand gælder det for femikrimien, at den i en eller anden udstrækning har en kønspolitisk dagsorden, og at opklaringsarbejdet uden undtagelse varetages af en kvindelig hovedperson.

I trilogien om Caroline Kayser kommer vi således helt ind under huden på en karrierekvinde, der har fravalgt familielivet til fordel for en kometkarriere i det private erhvervsliv, mens Sofie Munk-bøgerne portrætterer et moderne skilsmissehjem. Her må Sofie Munk nemlig på bedste beskub jonglere både eksmand, bonusmor, elskere og sønnen Valde med alt, hvad det indebærer af ambivalente følelser: “Sofie tvang sig selv til at ignorere den knugende følelse i maven. Det var kun godt at have flere voksne at knytte sig til, gentog hun for sig selv, og hun havde jo formået at skabe sine egne trygge rammer her på Gammel Kongevej, selvom det ikke var en helt traditionel kernefamilie”. (“Søster min”, s. 356).

Beslægtede forfatterskaber

Blandt Helle Vincentz’ selvudnævnte inspirationskilder finder man englænderen John Le Carré, hvis storpolitiske spændingsromaner har fået status som klassikere inden for genren. Flere har da også påpeget tydelige sammenfald mellem Vincentz’ bøger og særligt John Le Carrés roman “Den standhaftige gartner” fra 2001, hvor mordet på en engelsk diplomats kone viser sig at hænge uløseligt sammen med ulovlige medicinforsøg i den kenyanske slum.

I dansk regi kan man ligeledes finde ligheder med krimiforfatter og overlæge Steffen Jacobsens blodige plot i “Ghostwriter” (2018), hvor et medicinalfirma ikke har helt rent mel i posen.

I slægtskab med Helle Vincentz’ journalistiske udgangspunkt finder man en broget skare af forfattere, der alle har det tilfælles, at politik og samfundsforhold vægtes højt, når et spændingsmættet plot skal skrues sammen. Her kan man i flæng nævne danske navne som Jesper Stein, Leif Davidsen, Sara Blædel, Julie Hastrup og svenske Liza Marklund. Hvad de tre sidstnævnte angår, så er alle tre kvinder ligeledes blevet fremhævet som eksponenter for føromtalte femikrimibølge. Særligt kan fremhæves, at alle tre kvindelige forfatteres heltinder, der tæller politikvinderne Louise Rick, Rebekka Holm og journalisten Annika Bengtzon, alle kæmper med at få privatliv og efterforskningsarbejde til at gå op i en højere enhed.