Camilla Hjørnholm Olsen

Emneord:

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., marts 2022

Med glimt i øjet får patriarkatet en på hattepulden i Camilla Hjørnholm Olsens forfatterskab. Fortællerstemmen bæres af unge usikre kvinder, der forsøger at finde fodfæste i en verden domineret af mænd. Stilen er fragmenteret og filmisk, og fortællingerne fremstår som brudstykker af erindring, hvor læserne selv må udfylde hullerne. I “Mørkekammeret” understreger stilen fortællerens forsøg på at genskabe sin familiehistorie for at få hold på tabuer og fortielser i familien, der både sender læserne en tur til Anden Verdenskrig og til det psykiatriske hospital Sankt Hans.

Baggrund

Camilla Hjørnholm Olsen blev født i Holstebro den 23. august 1975. Hun voksede op i den lille stationsby Aulum nær Herning, hvor hun gik i den lokale folkeskole. I et mailinterview med Forfatterweb fortæller hun, at hun ikke trivedes særlig godt i folkeskolen, hvor hun følte sig udenfor socialt. Da hun startede i gymnasiet i Holstebro, gik det straks bedre socialt, hvilket fik hende til at feste lidt for meget. Hun droppede ud af 2.g og holdt en lang sommerferie, hvorefter hun skiftede til HF i Herning. Hun fortæller “Jeg tog mig mere sammen rent fagligt på HF. Jeg fik blandt andet en virkelig dygtig og inspirerende dansklærer, som gav mig lyst til at studere dansk. Danskstudiet på Københavns Universitet var spændende, og jeg var glad for at fordybe mig i både litteratur og sprog, men det var også et meget elitært miljø og svært at blive taget seriøst, når man som jeg var en ung kvinde, endda fra et ikke-akademisk miljø. Jeg lærte selvfølgelig koderne at kende hen ad vejen. Og jeg kunne godt lide at studere.” [1].

”Jeg er på en og samme tid eskapisten, der flygter fra virkeligheden, samtidig med at jeg forsøger at fastholde fortiden, selvom jeg godt ved, at jeg dekonstruerer den. Jeg piller i sårskorperne, så arrene vokser sammen i nye mønstre.”

”Mørkekammeret”, s. 139.

Foto: Lærke Posselt

Født
23. august 1975 i Holstebro.
Uddannelse
Cand.mag. i Dansk fra Københavns Universitet, 2004. Master i Rusmidler fra Aarhus Universitet, 2013.
Debut
Sample. Artur, 2017. Punktroman.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Miss København. Turbine, 2022. Roman.
Inspiration
Inger Christensen og Kirsten Thorup.

Camilla Hjørnholm Olsen blev cand.mag. i Dansk i 2004 med speciale om narrativer om stoffremkaldte hallucinationer. Specialet og interessen for misbrugsområdet førte senere til, at hun videreuddannede sig og tog en master i rusmidler fra Aarhus Universitet i 2013. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder hun med politisk kommunikation og udviklingsprojekter på social- og sundhedsområdet og er pt. ansat som udviklingskonsulent i en kommune.

Selvom Camilla Hjørnholm Olsen har skrevet, lige så længe hun kan huske, var det først lige inden, hun fyldte 40, at hun begyndte at tænke på sig selv som forfatter. Til Forfatterweb fortæller hun: “Lige inden jeg fyldte 40, havde jeg en periode med dødsangst og begyndte at skrive med udgivelse for øje. Indtil da var jeg meget hemmelig omkring mine tekster og viste dem ikke til nogen.” I den periode gik hun på Gladiatorskolen og Vesterbro Forfatterskole, og siden har hun udgivet tre bøger og bidraget flittigt til litterære tidsskrifter og antologier.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Camilla Hjørnholm Olsen fortæller om romanen ”Miss København”. Turbine, marts 2022.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Camilla Hjørnholm Olsen har foreløbig en punktroman og to romaner på samvittigheden. Men hun skriver også noveller og lyrik og har bidraget til flere antologier og tidsskrifter – blandt andet lyrikantologien “Spillekort med digte” udgivet på Forlaget Ekbatana.

Stilen fra punktromanen har hun videreført i sine to romaner. Her er skrivestilen også fragmenteret og filmisk. Som brudstykker af erindring, læseren selv skal hjælpe med at sætte sammen og skabe mening i. Det virker som en grundlæggende præmis i forfatterskabet – og som en understregning af, at erindringer og fortællinger netop er sammensatte, sporadiske, konstruerede og dekonstruerede. I “Mørkekammeret” fungerer stilen som en understregning af fortællingen. Selve præmissen for romanen er således, at jegfortælleren forsøger at konstruere og forstå sin familiehistorie ud fra erindringer og genfortællinger – ikke mindst forsøger hun at fylde de sorte huller bestående af alt det usagte og tabuiserede.

Psykologiske portrætter er i hovedsædet i forfatterskabet, der i øvrigt beskæftiger sig med tematikker som identitet, relationer og familiedynamikker. Ikke mindst i den socialrealistiske roman “Mørkekammeret” tager forfatteren livtag med familielivet og alle de tabuer, der kan eksistere inden for hjemmets fire vægge. Romanen viser, hvordan både fortidens og nutidens tabuer fungerer som en stor gruekedel af faldgruber, børn kan falde ned i, så de får ar på identiteten og selvfølelsen. I et forsøg på at hele sig selv prøver jegfortælleren derfor at genskabe familiehistorien og lappe hullerne, som tabuerne har skabt.

Hjørnholm Olsens værker sætter desuden fokus på (mange) kvinders dårlige selvværd og har et kritisk blik på patriarkatet. Ikke mindst i “Sample” og “Miss København” er de fortællende kvinder primært til igennem det mandlige blik og begær. I “Sample” har fortælleren end ikke et navn, og hun fortæller alene sig selv frem i forhold til sine skiftende kærester, mens Kamma i “Miss København” hele tiden ser sig selv udefra med kritiske (maskuline) briller og nedvurderer sig selv. Og måske er det ikke så underligt, at det er svært at få selvværd som ung kvinde, når underviseren på universitetet kun vil læse litteratur skrevet af mænd, og når politiet spørger, om det dog var så slemt, da Kamma bliver udsat for et seksuelt overgreb!

Beslægtede forfatterskaber

Som hos Jan Sonnergaard udgør musikken en væsentlig klangbund i Hjørnholm Olsens forfatterskab – som en lydkulisse der er med til at tid- og stedfæste historierne. Hos Sonnergaard er det blandt andet Nirvana og Velvet Underground, der danner lydtæppet, mens det hos Hjørnholm Olsen er navne som PJ Harvey, Patti Smith, The Afghan Whigs og Savage Rose. I begge forfatterskaber fylder stoffer og afhængighed en rolle, ligesom de begge skildrer mennesker, der ikke føler, at de passer ind. Ikke mindst i Hjørnholm Olsens “Sample” kan flere af de karakteriserede mænd give mindelser om Sonnergaards karakterer. Men hvor hovedfiguren hos Sonnergaard er mandlige randeksistenser – melankolske, kværulante mænd –, er den mandlige narcissisme udskiftet med det kvindelige blik hos Hjørnholm Olsen, der i stedet ser på, hvordan kvinder kan indoptage det maskuline blik med dårlig selvtillid som resultat.

En anden forfatter, der ligesom Hjørnholm Olsen er ude med riven efter patriarkatet, er Johanne Bille. I “Når mænd forlader mig” skildrer hun en kvindelig forfatters famlen i kærlighedslivet, og hvordan alle de mænd, hun dater, paradoksalt nok ikke kan lide bøger skrevet af kvinder. Hun tager endvidere livtag med overgreb, der også er et tema i “Miss København”.

For læsere, der gerne vil følge Anden Verdenskrigssporet fra “Mørkekammeret”, kan det anbefales at kaste sig over romaner som Kirsten Thorups “Indtil vanvid, indtil døden”, Bent Hallers “Når krigen slutter” eller Benn Q. Holms “De døde og de levende”.

Ligesom mange andre aktuelle forfattere skriver Hjørnholm Olsen sig ind i den autofiktive genre, der er kendetegnet ved at sløre grænserne mellem litteratur og selvbiografi. Det vestjyske miljø, hun skildrer i “Mørkekammeret”, er inspireret af opvæksten i Herning, ligesom Kamma i “Miss København” rejser fra den jyske provins til København for at læse dansk – ligesom forfatteren selv har gjort. I “Miss København” kommenterer fortælleren, at hun skriver sig ind i den autofiktive genre, men i samme ombæring gør hun lidt grin med genren ved at påpege, at hun ikke ved, hvad der er virkelighed, og hvad der er påfund, og at hun interesserer sig mere for litteratur end virkelighed. Med andre ord: giver det overhovedet mening at beskæftige sig med den grænse? Af andre hjemlige forfattere, der skriver sig ind i den autofiktive genre med et glimt i øjet, kan nævnes Hanne Højgaard Viemoses “HHV, Frshwn: dødsknaldet i Amazonas”, hvor hovedpersonens familieliv og erfaringer ligger tæt op ad forfatterens egne.