Cecilie Grønlund

Emneord:

Hovedforfatter

Rasmus Lund Nielsen
cand.mag., december 2024

Cecilie Grønlund (f. 1998) debuterede i 2021 med Young adult romanen ”Døgnåben”, og i 2024 udkom i samme genre ”Jeg kunne flå noget levende”. Romanerne giver stemme til de unge, der kæmper med at finde en identitet i en verden med sociale medier, likes, præstationskultur, kærestesorger og drukture. Samtidig sætter de fokus på, hvor ødelæggende det kan være at gå igennem det liv med psykisk sygdom som ledsager.

Baggrund

Cecilie Grønlund er født i 1998 på Nørrebro, hvor hun stadigvæk bor. Hun er Student fra Det Frie Gymnasium fra 2018, gik i 2020 på skrivelinjen på Københavns Kunstskole og studerer i dag Dansk på Københavns Universitet. I 2021 debuterede hun med Young adult-romanen ”Døgnåben”, og i 2024 udkom hendes anden udgivelse, Young adult-romanen ”Jeg kunne flå noget levende”.

Foto: Cille Stoltenborg Bardorf, 2024

Født
1998 på Nørrebro.
Uddannelse
Student fra Det Frie Gymnasium, 2018. Skrivelinjen på Københavns Kunstskole, 2020. Studerer Dansk på Københavns Universitet.
Debut
Døgnåben. Gyldendal, 2021. Ungdomsroman.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Jeg kunne flå noget levende. Gyldendal, 2024. Ungdomsroman.

Begge bøger trækker på Grønlunds egne erfaringer. Hendes erfaringer med at være et ungt menneske lige nu og hendes erfaringer med at gå igennem det moderne ungdomsliv plaget af angst. Hun fortæller, at hun som lille døjede med en udefinerbar ondt i maven, at hun græd meget og var nervøs. Da hun blev 11 år, fik hun sin første tvangstanke, og da hun sammen med forældre opsøgte læger og psykologer, blev det ofte slået hen som ”almindelige” ungdomsproblemer; at hun havde kærestesorger eller reagerede på forældrenes skilsmisse. De professionelle voksne tog ikke rigtig hendes angst alvorligt – måske også fordi hun valgte at gemme den væk, fortæller hun: ”Jeg har oplevet, at det har været meget usynligt, fordi jeg har gået og gemt på angsten. Det var nemt nok for mig, fordi jeg bare valgte at være en stille mus.” (Louise Elly Meyer: Psykiatrisk skadestue blev et vendepunkt for Cecilie Grønlund: ”Før følte jeg, at jeg bare skulle tage mig sammen”. Heartbeats, 2024-09-05).

Det var først, da hun flere år senere fik det så dårligt, at hun opsøgte psykiatrisk skadestue, at hun oplevede, at hendes angst og tvangstanker blev taget alvorligt: ”De så mig som syg, som en, der havde det svært og var meget omsorgsfulde.” (Louise Elly Meyer: Psykiatrisk skadestue blev et vendepunkt for Cecilie Grønlund: ”Før følte jeg, at jeg bare skulle tage mig sammen”. Heartbeats, 2024-09-05). Derfor har Grønlund det meget bedre i dag. Derfor, og fordi hun har familie og venner, ”der holdt mig oppe,” som hun siger sammesteds.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Cecilie Grønlunds ”Døgnåben” og ”Jeg kunne flå noget levende” er ungdomsromaner eller på godt dansk Young adult-romaner. Det er bøger, der har indskrevet et ungt menneske i overgangen fra barn til voksen, og som stiller komplekse spørgsmål til tilværelsen som: Hvem er jeg? Hvad er jeg? Hvorfor er jeg? Og hvad kan jeg blive?

Begge romaner sætter ord på det moderne ungdomsliv. Grønlund skriver derfor ind i tidssvarende tematikker, som blandt andet omhandler sociale medier, drukkultur og trivsel, og som ofte beskrives med ord som præstations-, oplevelses- og diagnosesamfundet – og hun skriver om, hvordan det påvirker mere almene tematikker som venskab, kærlighed, seksualitet og identitet. Et af de vigtigste temaer i hendes forfatterskab er unges mentale trivsel, især dem den psykiatriske forskning de senere år taler om som ‘de oversete kvinder’. Mange kvinder diagnosticeres først i en sen alder, fordi de ofte ses på som generte eller stille piger. De piger, der som Grønlund valgte at være ”en stille mus” (Louise Elly Meyer: Psykiatrisk skadestue blev et vendepunkt for Cecilie Grønlund: ”Før følte jeg, at jeg bare skulle tage mig sammen”. Heartbeats, 2024-09-05), selvom det larmede indeni. Grønlund fortæller selv et sted, at hun med forfatterskabet, blandt meget andet, forsøger at sætte fokus på de lidt mere introverte unge og deres mentale helbred. De unge, som er gode til at gemme sig og passe ind, selvom alt roder inde bag den pæne facade. Grønlund tager os med ind bag den facade med sine romaner og giver ”et spejl ind i det introverte …. prøve at få noget frem i lyset, som bliver skjult.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Inden for Young adult-genren findes en lang række beslægtede forfatterskaber, der tematisk beskæftiger sig med det samme som Grønlund. Her kan f.eks. nævnes første del i Laura Ringos litterære serie ”Salsa – Umas bog” (2023), der handler om, at venskabet er en særegen relation, som på samme tid har din ryg, når du lider og er liderlig. Den anden del i serien hedder ”Salsa – Kayas bog” (2023) og leverer en kritik af præsentationssamfundet gennem den generte, tilbageholdende og lidt mere introverte veninde.

Et andet bud er Sofie Riis Engdahls forfatterskab med bøger som ”Dronningen vinder altid” (2024), ”Vi dør alligevel snart” (2023), ”Pixie lever stadig” (2021), ”Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen” (2020), ”Smuk, smukkere, smukkest” (2020) og ”Sindstequila” (2017). Engdahls romaner giver også en stemme til det moderne ungdomsliv og handler om alt fra ensomhed og usikkerhed, kærlighed, tro, overgreb, seksualitet og venskab.

Et tredje slægtskab er John Greens moderne klassiker og bestseller ”En flænge i himlen” (2014). Der møder to unge, der begge er dødssyge af kræft, hinanden og forelsker sig. Bogen følger deres tid sammen, inden døden skiller dem. Fra samme forfatter kan også tilføjes bøger som ”Skildpadder hele vejen ned” (2017), ”Gåden om Alaska” (2016), ”Endnu en Kathrine” (2015) og ”Paper Towns” (2014).

Udover de tre kan man også fremhæve Sanne Munk Jensens ”En dag skinner solen også på en hunds røv” (2007), Sarah Engells ”21 måder at dø på” (2014) og ”Det øjeblik du tvivler” (2020), Sanne Søndergaards ”Se mig” (2020), Katrine Juels ”Hug en hæl & sut en tå” (2024) og mange andre.

I en anden genre end ungdomsbøger og Young adult kan nævnes forfatterskaber, som også direkte involverer sig i unges mentale helbred. Her kan blandt andre nævnes Sebastian Nathans digtsamlinger ”Honey Moon” (2021) og ”Engle” (2024), hvor han forsøger at sætte ord på et ungt indre, der går gennem livet med henholdsvis kærlighedssorger og psykisk sygdom som ledsager. Et andet eksempel er Victor Boy Lindholms ”Hyklertrilogien” (2020), der beskriver et ungt menneske, som på samme tid vil gøre noget for klimaet, men også feste og scrolle på mobilen.