Laura Ringo

Genrer og tematikker

Laura Ringos første bøger er kategoriseret som ungdomsromaner. Det er hendes senere ikke, og det er måske meget sigende for det sted, hun skriver fra. Ringo skriver om den yngste del af millennial-generationen – den generation, hun selv er en del af, og som er de børn, der blev født mellem 1980 og 1996. De yngste i denne generation er i de år, hvor Ringo har udgivet romaner, gået fra at være unge under uddannelse til at være voksne og mere etablerede i parforhold med overvejelser om huskøb og måske børn på vej. I debuten ”Cremasterrefleksen” møder vi tre venner, lige da de er startet på livet som udeboende og studerende. Karakterernes relationer til hinanden er mangetydige og defineres ikke nødvendigvis. Grænsen mellem venskab og noget mere end det er flydende. Det samme er sondringen mellem løgn og sandhed, rigtigt og forkert. De er endnu ikke så formede. Ringos karakterer vokser sig ældre i løbet af hendes forfatterskab. Vi møder dem i deres første lejlighed, på deres første job og i de kriser og udfordringer, der følger med livet, der hvor de står.

Humor er et gennemgående virkemiddel hos Ringo. Den træder hele tiden frem, hvad enten det er i dialogen eller i en komisk eller absurd situation. Humoren er kærlig, kontant og hele tiden til stede, også når hovedpersonerne har det svært, og det har de tit. I ”Efter kort tids sygdom” får humoren en helt særlig funktion, fordi den bløder den alvorlige historie om kræft og dødsangst op. Om humoren i den roman siger Ringo: ”Det var vigtigt for mig, at bogen også var humoristisk. Jeg synes, jeg fik lidt forærende ved at skrive om lige præcis tarmkræft, fordi den har den her iboende fækale humor.” [3]Michelle Arrouas”Jeg ville skrive om gennemsnitsdanskeren, for de har ret vi…Jydske Vestkysten, 2025-05-05..

I flere af Ringos romaner spiller dynamikkerne på hovedpersonens arbejdsplads en vigtig rolle. I ”Fødedygtig” møder vi Liv, der har store udfordringer i sit første job som børnehaveklasselærer, og i ”Efter kort tids sygdom” møder vi Nelly, der er vokset fast efter ti år som optikerassistent i samme butik, men samværet med især én god kollega er også en ventil for hende, fordi livet som pårørende til en kræftramt er hårdt. I begge romaner trækker problemer på hjemmefronten tråde til hverdagen på jobbet, for Ringo beskriver netop hverdagen med alt, hvad det indebærer af humor, hemmeligheder og dødsangst.

Beslægtede forfatterskaber

Næsten samtidig med ”Cremasterrefleksen” udkom Martha Flyvholm Todes ungdomsroman ”På Bornholm må man græde overalt”. De to bøger er blevet sammenlignet af flere anmeldere, for som Berlingskes anmelder skrev: ”Romanerne »snakker« med hinanden (…) Ligefremt, nøgternt, ærligt og med underspillet humor skildrer de det »stille« hverdagsliv som ung i Danmark her og nu.” [1]Kari SønsthagenEt ualmindeligt almindeligt livBerlingske, 2017-04-04.. Historierne er vidt forskellige, men tonen og grundstemningen er den samme. I begge romaner forsøger et ungt, kvindeligt jeg at finde ud af en krise (i Todes roman er det sorgen over at have mistet sin stedfar) og ind til de mennesker, der betyder mest for hende. Både Ringo og Tode veksler mellem tragikomiske dialoger og selvrefleksion.

I Helle Helles roman ”Dette burde skrives i nutid” (2011) er hovedpersonen også indskrevet på et studie, som hun ikke rigtig kan komme i gang med. I stedet for at tage til undervisning gør hun en masse ting, som hun ikke helt ved, hvorfor hun gør. Der er desuden flere paralleller mellem hovedpersonen i ”Dette burde skrives i nutid” og den unge Helle Helle – præcis som der er paralleller mellem Laura Ringo og hendes hovedpersoner – eksempelvis Karla i ”Cremasterrefleksen” og Nelly i ”Efter kort tids sygdom”.

Helle Helle er også en af de forfattere, der har beskrevet livet som pårørende. I romanen ”De” fra 2018 refererer titlen til de to hovedpersoner – en mor og en datter. De lever en symbiotisk tilværelse, men da moren bliver ramt af brystkræft, vendes begges liv på hoved. Norske Cecilie Enger skriver i ”Mors gaver” fra 2016 om at være pårørende til en demensramt, og det samme gør Thomas Bredsdorff i bogen ”Tøsne og forsytia” (2017), som ikke er fiktion, men en skønlitterær forfatters beretning om at leve sammen med en partner, der langsomt forsvinder ind i en dødelig sygdom. Vil man dykke yderligere ned i skønlitteratur, der tager afsæt i pårørendeerfaringer, kan man med fordel læse ”Syg litteratur” fra 2017. Bogen er redigeret af Anne-Marie Mai og Peter Simonsen, der begge er professorer i litteratur ved Syddansk Universitet, og den indeholder skønlitterære tekster om blandt andet sygdom, behandling og pleje.

Relaterede forfattere