Martha Flyvholm Tode

Emneord:

Senest opdateret

Madeleine Saunte
cand.mag., juni 2026

Hovedforfatter

Martine Stock
journalist, 2018

Martha Flyvholm Todes debutroman ”På Bornholm må man græde overalt” er en indsigtsfuld og fortættet roman om at miste og om at vende tilbage til hverdagen. Om at genvinde stemmen og sætte ord på følelserne indeni. I de følgende ungdomsromaner fortsætter forfatteren sin enkle og kortfattede skrivestil i værker, der kredser om at finde sig selv og finde sig til rette, når man er i begyndelsen af 20’erne. I 2026 bevægede Martha Flyvholm Todes forfatterskab sig over mod et mere voksent publikum med ”Den eneste”, en dystopisk kærlighedshistorie mellem en ung præst og en kunstig intelligens.

Baggrund

Københavnerfødte Martha Flyvholm Tode har boet det meste af sin barndom på Nørrebrogade. Forældrene var skilt, og det var ifølge Martha Flyvholm Tode selv ”en rigtig god ting. Jeg har nemlig fået to rigtig gode familier ud af det.” (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, 2018).

”Det værst tænkelige er, når man vågner en helt almindelig lørdag morgen og har fået en blodprop og forsøger at fortælle sin kone og sine børn og papbørn, at alt nok skal gå, altimens kroppen bliver ved med at krampe sammen, så det eneste, der kommer frem, er hostende, rallende lyde.”

”På Bornholm må man græde overalt”, s. 11.

Sin tyske far besøgte hun hver anden weekend i Valby sammen med sin søster. I begge hjem fyldte litteratur meget: ”Jeg er vokset op i et hjem med en mor, som har læst rigtig mange godnathistorier højt for mig, og en filosofisk far, der lige siden jeg har været helt lille, har stillet kritiske spørgsmål til det jeg læste. Min mor ville f.eks. læse ”Skammerens datter” højt for mig, og min far ville weekenden efter brokke sig over, at jeg ikke fik læst ”Don Quijote” højt i stedet,” fortæller hun og siger, at litteratur på den måde har været samtaleemne for rigtig mange diskussioner rundt om spisebordet. (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, 2018).

Foto: Lea Meilandt

Født
12. maj 1993, København
Uddannelse
Christianshavns Gymnasium. Mellemøstens sprog- og samfundsstudier på Københavns Universitet.
Debut
På Bornholm må man græde overalt. Høst & Søn, 2017. Roman.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Den eneste. Gyldendal, 2026. Roman.
Inspiration
Helle Helle, Stine Pilgaard, Paul Auster og Jonathan Safran Foer.

Martha Flyvholm Tode har altid haft historier, som hun gerne ville fortælle. Da hun var 12 år, skrev hun sin første roman, en fantasy.”I de år læste jeg rigtig mange fantasybøger og brugte de fleste af mine vågne timer på enten at læse, skrive eller lade som om, at jeg levede i en anden verden,” siger hun (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, 2018).

Skoletiden tilbragte hun på den dansk-tyske folkeskole Sankt Petri, hvor der ikke var mange elever, men til gengæld mange strikse regler, hvilket har lært hende meget om pligt og ansvar: ”Jeg kan huske, at jeg gik inden for Sankt Petris mure og tænkte, at verden måtte være større end det her (…) Når jeg skrev, kunne jeg være en anden, og det blev en mulighed for at opleve mere end det, verden kunne tilbyde mig på det tidspunkt,” fortæller hun (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, 2018).

Siden har hun bevæget sig væk fra fantasygenren og debuterede som 23-årig med den realistiske ungdomsroman ”På Bornholm må man græde overalt”, der fik en flot modtagelse af anmelderne. Siden har hun udgivet fire ungdomsromaner til, og i 2026 sin første roman til voksne, ”Den eneste”.

Hun bor i dag i Rom med sin kæreste og lever af at skrive.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Martha Flyvholm Tode fortæller om og læser op af sin roman ”Den eneste”. Gyldendal, marts 2026.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Både ”På Bornholm må man græde overalt” og ”Man kan også være søstjerne” er ungdomsbøger, der behandler eksistentielle temaer. Mens debuten kredser om sorg og sorgbearbejdelse, handler den næste om tvivl.

”På Bornholm må man græde overalt” er en ungdomsbog, men dens budskab er universelt og henvender sig til alle aldre: Den skildrer nemlig dét at miste en elsket, og det kan alle – børn, unge og voksne – komme ud for. Om skrivestilen siger forfatteren selv, at den er skrevet meget på intuition: ”Det var vigtigt for mig at skrive en bog om sorg og om, hvor svært det kan være at sætte ord på store følelser. Derfor kom det ret naturligt at skrive en bog med få ord, masser af luft og uden alt for meget udenomssnak.” (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, 2018).

Debuten behandler tunge og tankevækkende temaer, men det har også været vigtigt for forfatteren at skrive en bog, der fortæller en positiv historie om skilsmisse og langdistanceforhold, og om hverdagen og livet, der fortsætter.

Martha Flyvholm Todes første roman til voksne, ”Den eneste”, handler om tro og kristendom, om fællesskab og ensomhed, og selvfølgelig om kunstig intelligens. Liva, som har haft en hård barndom, har fundet en støtte i sin tro, men da venskaberne tynder ud, fylder hun sin ensomhed med et virtuelt selskab, der hurtigt udvikler sig til en besættelse.

Todes skrivestil på tværs af forfatterskabet er kendetegnet ved et nøgternt og virkelighedsnært sprog med sans for at beskrive stemninger og personer. F.eks. står der i ”På Bornholm må man græde overalt”: ”Hun spørger, om jeg har taget en test. Jeg siger, at jeg ikke har brug for en test. Hun understreger, at det altid er bedre at være sikker. Jeg siger, at jeg desuden slet ikke har tid til at være gravid. Min mor siger, at jeg ikke bliver mindre gravid af ikke at tage en test” (s. 23). Citatet fortæller meget om både stemningen, personerne og deres indbyrdes forhold, uden at det beskrives direkte. Bl.a. at moren og Maria har et rimeligt åbent forhold. I ”Den eneste” er både handling og karakterer let og ubesværet båret frem af sms-korrespondancer, samtaler med den kunstige intelligens, dialoger og scener.

Beslægtede forfatterskaber

”På Bornholm må man græde overalt” skriver sig ind i en tradition for at skrive alvorlig litteratur til børn og unge om livets skyggesider. Temamæssigt er den beslægtet med en bog som ”Død og citronmåne” (2014) af Mette Vedsø, der handler om Mattis, der også har mistet sin far. Bogen behandler ligeledes døden og sorgbearbejdelse og skildrer Mattis’ langsomme vej ud af tomheden hen imod en tilværelse, der igen kan indeholde glæde og grin.

”Vi lever i en tid, hvor samfund og medier lægger stort pres på os om, at vi skal være glade og velfungerende hele tiden. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi har noget litteratur, som fortæller historier om, at det ikke altid er sådan. For at sætte det hele lidt på en spids, vil jeg mest af alt fortælle, at alt nok skal blive ok på et tidspunkt,” siger forfatteren selv. (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, 2018).

I ”Den eneste” fra 2026 tager Martha Flyvholm Tode livtag med det relativt nye fænomen AI og undersøger, hvilke konsekvenser det kan have i en persons liv. En anden forfatter, der beskæftiger sig med dette emne, er Svend Åge Madsen i romanen ”Esbens fire liv” fra 2024. Ligesom i ”Den eneste” opstår en forelskelse mellem hovedpersonen, i dette tilfælde den indadvendte Esben, og hans kunstige intelligens, Tessa. Og også her spiller kristendom og tro en vigtig rolle.

Viggo Bjerrings ”Verdenshjertet” fra 2021 og opfølgeren ”Hjertets geometri” fra 2024 udnytter elementer fra sci-fi-genren til at undersøge den digitale virkelighed, vi som art er ved at spinde os godt og grundigt ind i.

Personligt er Martha Flyvholm Tode inspireret af forfattere som Helle Helle og Stine Pilgaard. Helle på grund af hendes måde at skrive på, og Pilgaard fordi hun formår at _”tage større følelser og sætte dem ind i simple sætninger,” _siger hun (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, 2018). Der er da også klare ligheder mellem Helle Helles og Martha Flyvholm Todes sprog – begge skriver i korte sætninger og i et enkelt og ligefremt sprog, der stiller skarpt på personer og stemninger.

Udenlandske forfattere som Paul Auster, Jonathan Safran Foer og Haruki Murakami inspirerer hende også, og hun håber selv på at skrive en stor ’patchworkroman’ en dag.