
Victor Boy Lindholm
- Redaktionennovember 2025
- Rasmus Lund Nielsencand.mag., februar 2023
Intro
Victor Boy Lindholm er født i 1991 og hører til den generation af unge forfattere, der virkelig vil virkeligheden noget. Man finder f.eks. i digtsamlingerne ”Hyklertrilogien” (2020) og romanen ”En del af hjertet går ud af kroppen” (2022) et aktivistisk spil mellem virkelighed og fiktion og lige så stort engagement i emner som miljø og klima, kapitalisme, maskulinitet, køn og fitness, for bare at nævne noget af det, forfatterskabet skriver med og imod. Forfatteren er optaget af at gøre litteratur mere tilgængelig og give et rum til den skamfulde følelse, alle vestlige privilegerede deler, når vi f.eks. taler imod børnearbejde med en iPhone i lommen.
Baggrund
Victor Boy Lindholm er født i 1991. Han bor i dag på Amager med sin kæreste og datter og har brugt store dele af sit liv på at cykle rundt i Europa og skrive om det. Og så er han vokset op i Værløse nord for København: ”Engang et sted, der var tættere på Ballerupcentret, knallerter og solarier, men som nu bliver betragtet som en del af Nordsjælland. Det kan jeg ikke helt vænne mig til.” [3]Ida Relsted KærupHvordan ville livet være, hvis vi var bedre til at tale med…Bookmate Journal, 2022-10-05.. Han fisker meget, er tidligere eliteløber og fortæller også, at han som lille var dårlig til at læse og først lærte det i slutningen af tredje, starten af fjerde klasse. Derfor er hans litterære interesse ikke kommet ad en højpandet vej. Han er flasket op på fantasy-serier som ”Dungeons and Dragons” og Peter Høeg-bøger.
”jeg er gylden iphone
altid klar med ordenes tavshed
der er tavshed mellem os
fordi vi mødtes til en fest
og nu skal hjem i dag med vores boarding cards
jeg er net af perifere relationer
jeg er lille iphone gylden i håret
kun berøring
aldrig i dybden
jeg har microchipflashcardblodigtbørnearbejde i
kroppen
jeg har afrika som struktur i øjet
jeg har feberen i kroppen”

Født
1991 i Værløse.
Uddannelse
Cand.mag. i Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 2019.
Debut
Drone. AFV Press, 2013. Digte.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Hver dag er et nyt håb : om at fiske i en forandret natur. Turbine, 2025.
Inspiration
Kirsten Thorup, David Foster Wallace, Rakel Haslund-Gjerrild og mange flere.
Det med at læse kom han efter. Han er uddannet cand.mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og debuterede i 2013 med digtsamlingen ”Drone”. Derefter kom den anmelderroste hyklertrilogi med ”Guld”, ”No Hard Feelings” og ”Resort” i 2014, 2015 og 2018. Siden har han skrevet digte, essays, et teaterstykke og en roman. Og så skriver han om kulturstof for især Information og for andre danske og udenlandske medier.
Måske fordi hans egen vej ind i litteraturen gik ad andre veje end den, som skolen præsenterer en for, forsøger han at gøre litteraturen tilgængelig for flere: ”Når det kommer til musik, tænker man: ”Kan jeg lide det, eller kan jeg ikke lide det?”. Dér tolker vi umiddelbart, hvor vi derimod dræber folks læselyst med vores ekstremt tekniske måde at analysere litteratur på. Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen gjorde litteraturen lidt mindre skræmmende.” [2]Kasper Madsbøll ChristensenVictor på 28 var enormt dårlig til at læse som ba…Dr.dk, 2020-06-14.. Det gør han blandt andet ved at ville virkeligheden noget med det, han skriver. Hans forfatterskab er vendt mod verden. Det engagerer sig i samtiden og er i konstant dialog med emner som natur, politik og køn. Det er blandt meget andet et svirp mod os hyklere – forfatteren inklusive – der siger et og gør noget andet. Og på samme tid er det et rum til præcis dén skamfulde følelse.
I marts 2023 udgiver Victor Boy Lindholm fagbogen ”Isbogen - hvordan isen har formet vores verden og kommer til at forandre alt”, der er skrevet i samarbejde med professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Kalk
Victor Boy Lindholms ”KALK” fra 2022 er hans første og eneste skuespil. Det falder i seks akter med et intermezzo mellem hver, hvor ”stemmen” taler. Før hvert intermezzo er en raptekst fra den hård...
Læs mere om bogen - En del af hjertet går ud af kroppen
Victor Boy Lindholms ”En del af hjertet går ud af kroppen” fra 2022 er hans romandebut, og den adskiller sig derfor fra det øvrige forfatterskab i formen, mens indholdet er umiskendeligt lindholmsk...
Læs mere om bogen - Hyklertrilogien
Victor Boy Lindholms ”Hyklertrilogien” består af digtsamlingerne ”Guld” (2014), ”No Hard Feelings” (2015) og ”Resort” (2018), og de udkom i 2020 i ét samlet bind. ”Guld” er lange fabulerende og eks...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Romaner
Essays
Fagbog
Victor Boy og Sebastian H. Mernild Lindholm
Gyldendal, 2023.
Erindringer
Victor Boy Lindholm
Turbine, 2025.
Om forfatterskabet
Artikler
Katrine Krøjby
Vice, 2017-11-30.
Birgitte Kjær
Politiken, 2020-10-01.
Samtale i 2020 om præstationskultur, body building og om radiodramaet ”Verdensborger Nr. 1”, som Lindholm skrev til AKT 1 i 2016.
Laura Noszczyk
Københavns Biblioteker, 2022-05-30.
Emilie Maarbjerg Mørk
Politiken, 2022-08-02.
Rasmus Enghave Friis
Kristeligt Dagblad, 2022-09-07.
Web
Kilder citeret i portrættet
”Fuck jeg har det vildt lige nu tænker jeg”
Carsten Andersen
Politiken, 2014-08-12.
Victor på 28 var enormt dårlig til at læse som ba…
Kasper Madsbøll Christensen
Dr.dk, 2020-06-14.










