Delphine de Vigan

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2026
Johanne Luise Boesdal
cand.mag., 2018

Hovedforfatter

Johanne Luise Boesdal
cand.mag., 2016

Franske Delphine de Vigan blev forfatter i en sen alder og skrev sine første bøger – deriblandt gennembrudsromanen ”No og mig” – om natten ved siden af et fuldtidsarbejde og livet med to små børn. Hun siger i et interview, at det for hende er en stor luksus at kunne leve som forfatter, og at det fundamentalt har ændret hendes syn på verden. Alt, hvad hun oplever er potentielt materiale.

Delphine de Vigan har med romankunst og autofiktion ramt noget almengyldigt, der har berørt både læsere og anmeldere.

Baggrund

Delphine de Vigan er født i 1966 i Bologne-Billancourt i Frankrig og bor i dag i Paris. Hun har arbejdet med marketing og skrev sine første to bøger i fritiden. Hendes anden bog, ”No og mig”, gav hende så stort et gennembrud, at hun derefter blev fuldtidsforfatter. ”No og mig” solgte mere end 175.000 eksemplarer alene i Frankrig og er efterfølgende solgt til udgivelse i 17 lande. Romanen blev i 2010 filmatiseret på fransk af instruktøren Zabou Breitman. Delphine de Vigan har selv været manuskriptforfatter på filmene ”Tu seras mon fils” (2011), ”A cup sour” (2014) og ”Les heures souterranies” (2015). Hun bor i Paris, er mor til to voksne børn og danner par med den franske litteraturkritiker og tv-tilrettelægger François Busnel. Hun er hædret med den franske orden Ordre des Arts et des Lettres.

Foto: Laurent Emmanuel / Scanpix

Født
1. marts 1966 i Boulogne-Billancourt, Frankrig.
Uddannelse
Har studeret litteraturhistorie.
Debut
Jours sans faim (Dage uden sult) under pseudonymet Lou Delvig, 2001. Selvbiografisk roman.
Litteraturpriser
Boghandlernes pris, Prix des Libraires, 2008.Prix du Roman Fnac, 2011.
Seneste udgivelse
Smukke mænd. People’s, 2026. (Les jolis garçons, 2005). Oversat af Victoria Westzynthius. Roman.

”Jeg tror, folk ved, at intet af det, vi skriver om, er os helt fremmed. De ved, at der altid er en tråd, et motiv eller en brist, der forbinder os til teksten. Men de accepterer, at vi transponerer, kondenserer, forskyder og fordrejer. Og at vi digter.”

”Baseret på en sand historie”, s. 67.

Igennem sit forfatterskab har Delphine de Vigan kredset om det selvbiografiske og litteraturens rolle i dag. Selvom hendes seks udgivelser, hvoraf de fire er oversat til dansk, tager forskellige former og rummer forskellige grader af fiktion, kredser de alle om det selvoplevede. Og som hun lader karakteren L. udtale i sin seneste udgivelse ”Baseret på en sand historie”: ”Forfatteren har ikke brug for at fabrikere marionetdukker, hvor smidige og fascinerende de end måtte være. Han har nok at gøre med sig selv. Han er nødt til ustandselig at se tilbage på det landskab af sårede følelser, han har måttet passere igennem for at overleve.” (s. 124).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: The Dangerousness of Writing. Louisiana Channel, 2018.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Delphine de Vigan skriver i den selvbiografiske eller autofiktive genre, hvor hun inden for romangenrens spilleregler trækker på selvoplevede og virkelige hændelser og figurer. Romanportrættet af forfatterens mor, ”Alt må vige for natten”, er den af hendes til dansk oversatte bøger, der lægger sig mest rent op ad genren autofiktion. I den efterfølgende roman, ”Baseret på en sand historie”, behandler hun efterdønningerne ved at skrive om virkeligheden – samtidig med at hun introducerer en figur, som læseren ikke bliver overbevist om har en virkelig eksistens. Som titlen antyder, er Delphine de Vigan optaget af vores definition af sandhed versus fiktion – og tematikken dukker op, sammen med forfatterens rolle i verden, igennem alle hendes bøger.

Delphine de Vigans bøger lægger sig genremæssigt op ad autofiktion, eksemplificeret i ”Min kamp” af Karl Ove Knausgård, og romanportrættet, eksemplificeret i en bog som ”Bang” af Dorrit Willumsen. Hvor Knausgård skriver med røntgenblik omkring sin barndom og sit voksenliv som forfatter, påstår Delphine de Vigan ikke i samme omfang at tale sandt – og helt undgå narrativer og tvivlsomme erindringer. Hun skriver om virkelige hændelser med de ord, hun ønsker at sætte på dem. Som hun husker og fortolker dem – ikke som den nødvendigvis udspillede sig for de implicerede: ”Jeg samler fragmenterne igen, jeg udfylder hullerne, ingen tvivl om det, jeg arrangerer tingene på min måde” (”Alt må vige for natten”, s. 116).

Beslægtede forfatterskaber

Delphine de Vigans forfatterskab danner paralleller til et dansk forfatterskab som Suzanne Brøggers, der ligeledes kredser om forførelse, forandring og forfatterens rolle i verden. Hvor Suzanne Brøgger går fra at skrive om sin barndom til det voksne kærlighedsliv i henholdsvis ”Creme Fraiche” (1978) og ”Ja” (1984) – går Delphine de Vigan fra at skrive om sin barndom og sit voksenliv i ”Alt må vige for natten” til sin egen forførelse og fald som forfatter i ”Baseret på en sand historie”.

Forfatterskabet er også beslægtet med en dansk forfatter som Erling Jepsen, der bramfrit og usentimentalt skriver om menneskeskæbner og miljøer, han kender fra sit eget liv. De tragiske figurer, afvigelserne fra normen og den vedholdende stålsathed på ikke at mytologisere eller forskønne virkeligheden har de to forfattere til fælles.

Vi kan heller komme udenom Karl Ove Knausgård, der i sit seksbindsværk ”Min kamp” (2009-2011) beskriver sit forhold til sin far og forsøger at forstå, hvad hans far var gjort af. Hvorfor hans liv endte så tragisk, som det gjorde.