Georgi Gospodinov

Genrer og tematikker

Georgi Gospidonovs romaner er postmodernistiske. De er fragmenterede og legende i form og bevæger sig mellem biografi, essays, kollektiv fortælling, magisk realisme og filosofiske refleksioner. Samtidig har hans romaner altid et metalag, hvor teksten forholder sig til selve litteraturens væsen. Hans romaner er historier om at fortælle historier, og hvordan det at fortælle historier er en del af det at være menneske.

Dette kan også ses i romanernes fortællestil, hvor forfatter, fortæller og karakterer smelter sammen. I et interview med Louisiana Channel fortæller Gospodinov, at dette greb, hvor fortælleren kan bevæge sig rundt i forskellige kroppe, handler om empati: ”Gennem fysikkens love ved vi, at mennesket ikke kan være to steder på en gang. I litteraturen er det ikke noget problem. Det er ligeledes det, der sker når vi læser. Vi er til stede, i det vi læser, men samtidig i det rum, vi læser fra.” [1]Kim SkotteGeorgi Gospodinov interview: Literature develops empathyLouisiana Channel, 2019-04-25.

De centrale tematikker i Gospodinovs forfatterskab er tid, melankoli og identitet. Der er altid en længsel efter noget tabt til stede. Noget ufuldendt, der kunne have været, men ikke blev. I ”En naturlig roman” er det forholdet til fortællerens kone, der ikke varede ved, mens det i ”Gartneren og Døden” er tiden sammen med fortællerens døende far, der er ved at rinde ud. I ”Tidsskjul” forsøger fortælleren og hans ven Gaustin, og sidenhen hele Europa, at bringe de bedste tider tilbage.

Georgi Gospodinov er vokset op i Bulgarien under kommunismen i 1970’erne og 1980’erne, og den længsel, der er til stede i hans bøger, knytter sig ikke kun til hans individuelle erfaringer, men er også et kollektivt anliggende. Det er en længsel, der er forankret i de knuste drømme og ideologier, som kommunismens sammenbrud efterlod i Østeuropa.

Tid er ikke en lineær størrelse hos Gospodinov, ligesom identitet aldrig er noget entydigt eller afsluttet. Fortid, nutid og fremtid eksisterer side om side, når mennesket forsøger at forstå sig selv. Vi befinder os i en labyrint af erindringer, forestillinger og muligheder, hvor grænserne mellem det levede, det huskede og det forestillede hele tiden forskydes.

Beslægtede forfatterskaber

Georgi Gospodinov har selv angivet Marcel Proust, Jorge Luis Borges og Thomas Mann som de forfattere, der har betydet mest for hans forfatterskab. ”Marcel Proust og ”På sporet af den tabte tid” er den første lærer, når det gælder erindring, en lærer i både hukommelse og skrivning. Denne bog er som den madeleinekage, der beskrives i begyndelsen af værket. Borges er også en meget vigtig forfatter for mig; novellen ”Funes med den fantastiske hukommelse” er noget af det bedste, jeg nogensinde har læst. Thomas Manns ”Trolddomsbjerget” var ligeledes konstant ved min side. Det er umuligt at skrive en seriøs roman i dag uden at gå i dialog med den enorme bog.” [4]Anna OrhanenAn Exclusive Q&A with Georgi Gospodinov on Time ShelterWaterstones, 2023-06-06.

Marcel Prousts monumentale romanværk ”På sporet af den tabte tid” (1913), der foregår omkring det parisiske borgerskabs salonliv, kredser ligesom Gospodinovs forfatterskab om erindring, tid og identitet. Gennem fortællerens minder undersøger Proust, hvordan fortiden kan opleves gennem sanseindtryk, og hvordan tiden former både mennesker og deres relationer. Værket er samtidig en refleksion over litteraturens evne til at fastholde og give mening til det levede liv.

Af nulevende forfattere har Georgi Gospodinov et slægtskab med den polske forfatter Olga Tokarczuk, og hun har også flere gange udtalt sig positivt om hans forfatterskab. [3]Donne Mackay-SmithWhat everybody is saying about Time Shelter winning the international booker PrizeThe Booker Prizes, 2023-05-26.. Begge forfattere er optagede af, hvordan menneskets identitet formes af både individuelle og kollektive erindringer, og de skriver begge om, hvordan erindring, historie og tid ikke er stabile størrelser, men noget der hele tiden genfortolkes gennem fortælling. Det kan blandt andet ses i Tokarczuks roman ”Rejsende” (2016).

Gospodinovs ”Gartneren og Døden” (2025) beskæftiger sig med sorgen over at miste. Fortællerens far er ved at dø, og han skriver bogen i et forsøg på at holde fast i ham, både i tiden op til og efter hans død. Det samme afsæt har Siri Hustvedts roman ”Genfærd” (2025), hvor hun forsøger at holde fast i sin mand og sit livsvidne, Paul Auster, op til og efter hans død. Hustvedts roman blander ligesom Gospodinovs genrer, den er både et memoir, en roman om kærlighed og filosofisk sorgarbejde.

Gospodinov bruger i romanen haven som et billede på livets cyklus, det samme gør Nanna Goul i ’havevandringen’ ”Natskyggefamilien” (2026), et værk der også beskæftiger sig med natur, familierelationer og sorg.

Relaterede forfattere