Gerđur Kristný

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
november 2025

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., 2017

Den islandske digter Gerđur Kristný er utrolig bevidst om, at hun med sin prisvindende lyrik indskriver sig i sit lands lange litterære tradition. Ved at plukke fra den oldnordiske edda digtning og sagaerne har hun skabt sin helt egen stil. I Kristnýs poesi møder den barske natur det rå Reykjavik, og forfatterskabet er gennemsyret af feminisme. For Kristný vælger sine hovedpersoner blandt kvindekønnets mest udsatte skæbner. Om det er en jættekvinde eller en gennembanket, navnløs alkoholiker, der er afsættet, skriver Kristný med en dybtfølt sympati og et alvorligt glimt i øjet.

Baggrund

Gerđur Kristný er født og opvokset i Reykjavik. Allerede som teenager vidste hun, at hun ville være forfatter, når hun blev stor. Som 18-årig sendte hun sine første digte til et forlag, men fik et afslag, hvilket hun på sin egen tragikomiske facon beskriver således: ”Forlæggeren var høfligere, end digtene fortjente. Han sagde, at de ikke egnede sig til udgivelse, men at jeg var velkommen til at komme igen senere. Det syntes jeg var pænt sagt, selvom jeg ikke tog imod tilbuddet. Inden mine digte blev udgivelsesegnede greb skæbnen ind; forlæggeren døde.” [1].

Hun studerede litteratur og fransk på Universitetet i Reykjavik og afsluttede med at skrive sin bacheloropgave om den franske digter Charles Baudelaires klassiske værk ”Les fleurs du mal” (”Helvedesblomsterne”, 1857). Herefter fulgte en periode på cirka ti år, hvor hun arbejdede som journalist. Hun læste medievidenskab, tilbragte tre måneder i praktik på Danmarks Radio, og fra 1998 til 2004 var hun redaktør på det islandske nyhedsmagasin ”Mannlíf”. Derudover skrev hun biografien ”Myndin af pabba” (2005) om en ung kvinde, der udsættes for incest under sin opvækst i 1960erne og 70erne.

Foto: Forlaget Vandkunsten

Født
10. juni 1970 i Reykjavik i Island.
Uddannelse
BA i fransk og litteraturvidenskab fra Islands Universitet i 1992.
Debut
Ísfrétt. Mál og menning, 1994.
Litteraturpriser
Halldór Laxness Litteraturpris, 2004. Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, 2010. Den Islandske Litteraturpris, 2010. Gudmundur Bödvarssons lyrikpris, 2010 m.fl. Kristný var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 for „Blóðhófnir” (”Blodhingst”, 2011).
Seneste danske udgivelse
Jordlys. Herman & Frudit, 2025. (Jarðljós, 2024). Oversat af Erik Skyum-Nielsen. Digte.
Inspiration
P.J. Harvey og Halldor Laxness.

Sin litterære debut fik hun i 1994, hvor digtsamlingen ”Ísfrétt” udkom, men det var først med ”Blóðhófnir” (”Blodhingst”, 2011), at hun fik sit skønlitterære gennembrud. Digtsuiten om jættekvinden Gerd indbragte hende en række priser, og den blev oversat og udgivet i udlandet.

Kristný har skabt sin helt egen stil ved i sit stærke og klart lyriske sprog at lade nordisk mytologi smelte sammen med relevante, aktuelle problemstillinger. Hendes bøger myldrer med intertekstuelle referencer til både ”Vølvens spådom”, P.J. Harveys sangtekster og filmmageren Quentin Tarantino.

I dag lever Gerđur Kristný af at skrive. Ud over lyrik har hun skrevet børnebøger, ungdomsbøger, romaner, en biografi og en bog om Vestmannaøerne. To af hendes børnebøger er desuden blevet opsat som musicalen ”Ballið á Bessastöðum” på Islands Nationalteater i 2011. Hendes bøger er blevet oversat til over 20 sprog, men indtil nu er det kun de to digtværker ”Blodhingst” og ”Drapa”, samt ungdomsgyseren ”Kirkegården”, der findes på dansk.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

”Som barn forelskede jeg mig i den nordiske mytologi. Jeg syntes, historierne var fantastiske. Eventyret om min navnesøster, Gerður, Gymirs datter, var en tidlig favorit, så jeg lånte hende en stemme i mit første værk, digtsamlingen ”Ísfrétt” (1994). Senere, efter at jeg havde afsluttet mit første romanmanuskript, ”Regnbogi í póstinum” (1996), besluttede jeg at fejre det ved at få en tatovering. Jeg fik en gammel ven, tatoveringskunstneren Helgi, til at tatovere Frejs sværd på mig. Lige siden har jeg været bevæbnet.” (Islands litteraturcenter: Gerđur Kristný. Egen oversættelse.) Således fortæller Gerður Kristný om sin største inspirationskilde: de nordiske guder og den litteratur, der i både prosa og poesi skildrer deres dramatiske liv.

Ud over at trække på både form og indhold fra den nordiske oldtid, er Kristnýs lyrik også spækket med intertekstuelle referencer til modernistisk lyrik og moderne populærkultur. Fra den engelske rockmusiker P.J. Harveys sangtekster har hun oversat metaforen ”blackhearted men” og derved skabt et nyt ord på islandsk. Neologismen ”mørkhjertede mænd” bruges i ”Drapa” til at beskrive bokseren, den voldsmand, der ufølsomt myrder sin kæreste. Drapaen er et hyldestdigt, der i sin tid blev brugt til at hædre konger, stormænd eller guder. Genrevalget bliver derved en feministisk pointe, da det historisk set ikke har været kvinder, der blev hyldet på denne versform.

Kristnýs digte er korte og slanke, men de ordknappe vers er samtidig meget kompakte. Det skyldes Kristnýs billeddannende og betydningsladede ordvalg. Hun bruger adjektiver som drømmerød og mørkhvid og substantiver som blikbeklædningen, bølgeblikket, gargoiler, vingebrus og sumpstrå. En af stroferne i ”Blóðhófnir” (”Blodhingst”, 2011) er et godt eksempel på Kristnýs stil: ”Med ét satte/tre tæver/tænder i mig://Sorg/Ensomhed/Lidelse” (s. 50). Mængden af bogstavrim er massiv. De tre t’er i træk har samtidig indrim med æ-lyden, og til sidst oplistes tre af de gennemgående følelser, der skrives frem i både ”Drapa” og ”Blodhingst”: sorgen ved at miste; længslen efter det tabte, og det man mod sin vilje skilles fra; ensomheden, når man tvinges væk fra sine egne ud i en fremmed verden, og lidelsen ved tæsk, voldtægt og mord.

Den meningsløse og uretfærdige undertrykkelse af kvinder fremstår som forfatterskabets drivkraft. Gerður Kristný giver stemme til de kvinder, der ellers var blevet glemt, fordi ingen andre har beskrevet deres skæbne. Valget af personer fremstår dermed som en feministisk strategi.

Beslægtede forfatterskaber

”Jeg læste den første bog af Laxness i maj 1986, umiddelbart inden min 16 års fødselsdag. Valget faldt på Naturens Barn. Dette ved jeg, eftersom jeg samme forår begyndte at bogføre alt, hvad jeg læste. Sandsynligvis har jeg syntes om Naturens barn, for så snart jeg var færdig med den, læste jeg Frie mænd.” [1]. Sådan beskriver Gerđur Kristný sin relation til en af Islands allerstørste romanforfattere, nobelprismodtageren Halldor Laxness. Som helt ung drog hun i Laxness’ fodspor til et dominikanerkloster i Sydfrankrig, for det er ikke så meget hans litteratur, der betager hende, men derimod hans liv og person. Ligesom Laxness har Kristný hentet inspiration i de islandske sagaer og den nordiske mytologi. Eksempelvis skriver Laxness i ”Gerpla” (”Kæmpeliv i Nord”, 1955) fra 1952 med en sympatisk humor om to venner, der historisk befinder sig i skellet mellem vikingetid og middelalder.

Kristnýs værker er også, i kraft af deres tematikker, blevet sammenlignet med de skandinaviske kriminalromaner, de såkaldte femikrimier, hvor hovedpersonen er en kvinde. Dét selvom Kristný primært er lyriker og børnebogsforfatter. I dansk litteratur indtager Pia Juuls digtsamling ”Helt i skoven” fra 2005, en særstatus, fordi det er en digtsamling, der ikke ulig ”Drapa”, kredser om en mordgåde.

I et radiointerview har Kristný forklaret, at hun i sin research til ”Drapa” læste flere retsdokumenter fra mordsagen. Kontrasten mellem det smukke juridiske sprog og den brutale gerning var slående. Også den chilenske forfatter Roberto Bolaño har brugt ubegribelige voldshandlinger som inspiration til sit romanværk ”2666” (2004). I romanens femte del ”Forbrydelsernes del” oplister Bolaño de 112 uopklarede mord, der i en årrække i 1990erne blev begået på piger og kvinder i den fiktive, mexicanske grænseby Santa Teresa. Byen og romanens vold, bandeopgør og kriminalitet er inspireret af den virkelige by Ciudad Juárez, hvor der i 1990erne fandt et slags misogynt folkedrab sted