Hans Kirk

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2018
Anne Vindum
cand.mag., 2013

Hovedforfatter

Helle Bertram
cand.mag., 2002

I 1923 skrev forfatteren Hans Kirk sig ind i den danske folkesjæl og litteraturkanon. Romanen hed ”Fiskerne” og omhandlede et mørkt indremissionsk fiskersamfund. Med sine psykologiske og sociologiske dramaer skildrede Kirk med en underliggende kritik samfundet, som han så det fra sit socialistiske perspektiv. Ved siden af sin skønlitterære virksomhed er Kirk anerkendt for sin ivrige anmeldervirksomhed og et i bogstaveligste forstand rødglødende politisk engagement.

Baggrund

Hans Kirk er født i Hadsund i 1898. Faren var en meget socialt orienteret læge, der selv kom af en fattig indremissionsk fiskerfamilie fra Hadsund. Moren derimod var opvokset i en rig familie, som ejede mange jorder og store gårde i Thy. Det var i dette splittede miljø mellem socialisme og kapitalisme, at Hans Kirk og hans søskende voksede op. I bogen ”Skyggespil” fra 1953 beskriver han barndomsmiljøet som følger: Min far og mor tilhører to klaner med forskellige guder, det lærer et barn hurtigt at forstå. Oppe i det fede Thy regerer Vorherre, som er en alfaderlig gammel bondegud, og på Harboør råder Jesus, som er streng og kræver bøn og anger og underkastelse () Herhjemme går det meget godt uden nogen Vorherre eller Jesus, vi kommer ikke i kirke, det har vi ikke tid til .

”Kvinderne stod i forstavnen og stirrede mod det fremmede land. Mod syd var bakkerne tavlede i grønne og gule agre, og mod nord lå landsbyen med brede gårde. Hjemme var landet øde, havgusen gik ind over sandmarkerne, og blæsten sved kornet sort. Her lå gårdene mellem høje, grønne træer , og på agrene stod kornet gult og tæt.”

”Fiskerne”, s. 6-7.

En stor del af Kirks romaner er knyttet til dette barndommens land i trekanten Hadsund - Thy - Harboøre. ”Fiskerne”, ”Daglejerne”, ”De ny tider”, ”Djævelens penge”, ”Skyggespil” og mange af novellerne finder deres stof her. Men barndommen var kort - som 11-årig blev Hans Kirk med egne ord ’landsforvist’ til Sorø Akademi, og siden vendte han kun tilbage til barndomslandet i kraft af sine fortællinger.

Kostskolen i Sorø, hvor han begyndte i 1909, kom til at danne rammen om nogle hårde år i adjunkternes og de ældre drenges vold. Han måtte lære at begå sig på sjællandsk og gå i skoleuniform både i og uden for klasseværelset. 1. maj 1915 deltog han i socialdemokraternes demonstration i Sorø i skolens uniform. Flere borgere rapporterede det til rektor, der kaldte ham op på sit kontor for at spørge ham om hans mistænkelige socialistiske overbevisninger. På spørgsmålet om hvorvidt han var socialist, svarede den rebelske Kirk blot, at han holdt med arbejderne.

Foto: Jarner Bille / Ritzau Scanpix

Født
11. januar 1898 i Hadsund.
Død
16. juni 1962 i København.
Uddannelse
Juridisk embedseksamen, Københavns Universitet, 1922.
Debut
Fiskerne. Gyldendal 1923.
Litteraturpriser
Det anckerske Legat,1945.Herman Bangs Mindelegat,1960.
Seneste udgivelse
Erindringsfortællinger. Hovedland, 2018. Noveller.
Inspiration
Karl Marx.
Periode
Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme

Kirk blev student i 1916 og tog juridisk embedseksamen i København i 1922. I 1923 blev han ansat ved Københavns Magistrat, og to år efter giftede han sig med barndomsveninden Anna Welling, som han fik to børn med. Lykken fik imidlertid en ende, da de mistede sønnen Hans Christian som spæd. I årene efter deres tragiske tab faldt ægteskabet fra hinanden. I 1937 giftede Hans Kirk sig igen denne gang med Otto Gelsteds søster Edith, som han fik en søn sammen med.

I 1925 sagde Hans Kirk sit job i Københavns Magistrat op og opgav en lovende fremtid med ansættelse i Udenrigsministeriet til fordel for sit marxistiske menneske- og samfundssyn, som var meget ildeset i dette miljø. Det var herefter, at han for alvor viede sit liv til litteraturen. Hans levebrød blev nu at skrive romaner, noveller, litteraturanmeldelser, ugebladsnoveller og anmeldelser.

Han begyndte som litteraturanmelder i 1924 for Lolland-Falsters Folketidende, kom i 1930 til ’Social-Demokraten’, der var landets største arbejderblad med et oplag på 57.000. Efter to år på ’Social-Demokraten’ kom han til ’Arbejderbladet’. Udover flere hundrede litteraturanmeldelser skabte han her et nyt fænomen: en ugentlig radiokommentar. Radioen var på vej frem, og Hans Kirk anmeldte programmer dog uden den store gejst. Efter otte måneder overlod han tjansen til Hans Scherfig, der beholdt den i mange år.

D. 3. maj 1945 startede DKP den nye avis ’Land og folk’, hvor Hans Kirk blev kulturredaktør med bl.a. Sven Møller Kristensen, Werner Thierry, Otto Gelsted og Hans Scherfig under sig. Hans Kirk blev på bladet til sin død d. 16. juni 1962.

Udvalgte bøger

Daglejerne og De ny tider

I de næste to bøger ”Daglejerne” (1936) og ”De ny tider” (1939) retter Hans Kirk blikket direkte på modsætningen mellem land og by og mellem småborgerskab og arbejderklasse. Bøgerne skildrer forandringen fra bondesamfund til arbejderklasse i tiden op til krigen.

Arbejderne på cementfabrikken organiserer sig og gør oprør i fælles front, de vinder kampen, får mere i løn og stifter en brugsforening. Samtidigt narres de mindre kloge til at investere lønnen i fantastiske ejendomsspekulationer og taber hele opsparingen på gulvet. De rigtigt ’kloge’ drager til København og læser på universitetet, men taber samtidig hele deres faste bagland på gulvet. For- og bagside af det moderne samfund skildres gennem personerne og udviklingen i byen med forfatterens kommunistiske livssyn mellem linjerne.

Bøgerne fik ligesom ”Fiskerne” utroligt gode anmeldelser, og der herskede allerede fra Hans Kirks debut store forventninger og respekt omkring den unge forfatter. Tom Kristensen anmeldte ”Daglejerne” med følgende ord: ”Ingen samtidig dansk digter har så dyb en forståelse af nutidens mangfoldighed som han, og ingen så ærlig en vilje til at gengive denne mangfoldighed så sagligt som muligt, og alligevel er han aldrig kedelig.”

Bøgerne er tænkt som en trilogi, men tiden løb fra tredje bind, inden det blev færdigt. I tiden op til 2. verdenskrig blev kommunisme mere og mere ugleset, og efter krigen var verden så forandret, at den planlagte tredjedel om det industrialiserede samfund allerede var passé.

Genrer og tematikker

Hans Kirk brugte satiren i mange af sine artikler og fortællinger. Herved kunne han på en skarp og morsom måde agitere for sine holdninger såvel som kommentere aktuelle begivenheder eller tendenser. I årene 1934-41 skrev Hans Kirk en dagskommentar i satirisk form ved navn ”Obadias” , som hurtigt kom til at stå på lige fod med avisens leder.

Denne ’lette’ stil møder man også bl.a. i føljeton-romanen ”En komis dagbog” (1929), der først blev offentliggjort i ugebladet Ekko og i ”Borgmesteren går af” (1941).

Hans Kirk var en utrolig flittig skribent. Ud over romanerne skrev han en lang række (ca. 450!) noveller til den kulørte del af pressen. Først og fremmest til ugebladet ’Hjemmet’ samt Social-Demokratens ’Hjemmets Søndag’, Politikens ’Magasinet’ og blade som ’Julestemning’. Novellerne var i den lettere ende af skalaen for at leve op til bladenes betingelser, så de ville antage dem, da de først og fremmest tjente til at give ham selv og familien et økonomisk fundament.

Det er formodentligt af den grund, han udgav hovedparten under forskellige pseudonymer. Samtidigt udgav han stadig artikler og noveller under sit eget navn.

Hans Kirk skrev med sikkerhed én børnebog: ”I dyst for livet” (1930). Den kom i en periode, hvor flere kulturradikale forsøgte sig med genren og grundlagde den moderne børnebog. Bogen handler om en dreng i 1700-tallet, der kommer ud at sejle og bl.a. havner i Afrika, hvor han møder rigtige vilde og mange andre eventyr. Bogen minder på mange måder om Otto Gelsteds to børnebøger ”Eventyrlige dage” (1924) og ”Paa Flugt” (1925) og i Kirk-familien forlyder det, at Hans Kirk har skrevet mindst én af dem og måske begge to.

Beslægtede forfatterskaber

Udover at være gift med hans søster, havde Hans Kirk et nært slægtskab og venskab med Otto Gelsted. Forfatterkollegerne udvekslede holdninger og var meget inspirerende for hinanden i forhold til politiske ståsteder. Gelsted tilegnede sit antikapitalistiske digt ”Reklameskibet” fra 1923 til Kirk, og de to venner er begravet på samme gravsted på Ordrup Kirkegård uden for København.

”Fiskerne” er den første danske roman til at bryde med udviklingsromanen og i stedet tilegne kollektivet fortællerstemmer. Denne såkaldte kollektivroman peger fremad i tiden mod for eksempel H.C. Branners ”Legetøj” (1936) og den noget senere ”Byen og verden” (1992) af Peer Hultberg. Også 1990’ernes punktromaner og opbrudte fortællinger peger tilbage på Kirk. På den måde har ”Fiskerne” været banebrydende i sin tid og vigtig for den senere danske litteratur.

Hans Kirk var meget inspireret af den franske forfatter Henri Barbusse, hvis tanker han introducerede i Danmark. Historiker Morten Thing citerer Kirk for følgende udlægning af Barbusse: ”Hans næste Opgave - [...] - er at overbevise andre om sit sociale Syns Rigtighed, det vil sige tjene den revolutionære Marxisme”. (Morten Thing: Efterskrift). Denne holdning gør Kirk til sin egen og bruger store dele af sit forfatterskab på netop af udbrede sin tro på marxisme.

Netop Kirks glødende politiske engagement fyldte meget i litteraturen, og det marxistiske synspunkt deler han med en anden dansk forfatter, nemlig Hans Scherfig. Denne har i sine romaner et kommunistisk sigte, men hvor Kirk er alvorlig og optaget af psykoanalyse, er Scherfig kritisk over for psykoanalyse og langt mere satirisk i sine bøger. Martin Andersen Nexø havde også samme glødende optagethed af kommunisme og tog i sine bøger også udgangspunkt i arbejderne.

Kirks bøger peger tilbage til naturalismen og Henrik Pontoppidan og skriver sig ind i en socialrealistisk tradition.