BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
hans kirk
Foto: Jarner Bille / Ritzau Scanpix
*Seneste udgivelse

Hans Kirk

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2018
  • Anne Vindum
    cand.mag., 2013
Hovedforfatter
  • Helle Bertram
    cand.mag., 2002

Intro

I 1923 skrev forfatteren Hans Kirk sig ind i den danske folkesjæl og litteraturkanon. Romanen hed ”Fiskerne” og omhandlede et mørkt indremissionsk fiskersamfund. Med sine psykologiske og sociologiske dramaer skildrede Kirk med en underliggende kritik samfundet, som han så det fra sit socialistiske perspektiv. Ved siden af sin skønlitterære virksomhed er Kirk anerkendt for sin ivrige anmeldervirksomhed og et i bogstaveligste forstand rødglødende politisk engagement.

Baggrund

Hans Kirk er født i Hadsund i 1898. Faren var en meget socialt orienteret læge, der selv kom af en fattig indremissionsk fiskerfamilie fra Hadsund. Moren derimod var opvokset i en rig familie, som ejede mange jorder og store gårde i Thy. Det var i dette splittede miljø mellem socialisme og kapitalisme, at Hans Kirk og hans søskende voksede op. I bogen ”Skyggespil” fra 1953 beskriver han barndomsmiljøet som følger: Min far og mor tilhører to klaner med forskellige guder, det lærer et barn hurtigt at forstå. Oppe i det fede Thy regerer Vorherre, som er en alfaderlig gammel bondegud, og på Harboør råder Jesus, som er streng og kræver bøn og anger og underkastelse () Herhjemme går det meget godt uden nogen Vorherre eller Jesus, vi kommer ikke i kirke, det har vi ikke tid til .

”Kvinderne stod i forstavnen og stirrede mod det fremmede land. Mod syd var bakkerne tavlede i grønne og gule agre, og mod nord lå landsbyen med brede gårde. Hjemme var landet øde, havgusen gik ind over sandmarkerne, og blæsten sved kornet sort. Her lå gårdene mellem høje, grønne træer , og på agrene stod kornet gult og tæt.”

”Fiskerne”, s. 6-7.

En stor del af Kirks romaner er knyttet til dette barndommens land i trekanten Hadsund - Thy - Harboøre. ”Fiskerne”, ”Daglejerne”, ”De ny tider”, ”Djævelens penge”, ”Skyggespil” og mange af novellerne finder deres stof her. Men barndommen var kort - som 11-årig blev Hans Kirk med egne ord ’landsforvist’ til Sorø Akademi, og siden vendte han kun tilbage til barndomslandet i kraft af sine fortællinger.

Kostskolen i Sorø, hvor han begyndte i 1909, kom til at danne rammen om nogle hårde år i adjunkternes og de ældre drenges vold. Han måtte lære at begå sig på sjællandsk og gå i skoleuniform både i og uden for klasseværelset. 1. maj 1915 deltog han i socialdemokraternes demonstration i Sorø i skolens uniform. Flere borgere rapporterede det til rektor, der kaldte ham op på sit kontor for at spørge ham om hans mistænkelige socialistiske overbevisninger. På spørgsmålet om hvorvidt han var socialist, svarede den rebelske Kirk blot, at han holdt med arbejderne.

hans kirk
Foto: Jarner Bille / Ritzau Scanpix
  • Født

    11. januar 1898 i Hadsund.

  • Død

    16. juni 1962 i København.

  • Uddannelse

    Juridisk embedseksamen, Københavns Universitet, 1922.

  • Debut

    Fiskerne. Gyldendal 1923.

  • Litteraturpriser

    Det anckerske Legat,1945.Herman Bangs Mindelegat,1960.

  • Seneste udgivelse

    Erindringsfortællinger. Hovedland, 2018. Noveller.

  • Inspiration

    Karl Marx.

  • Periode

    Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme

Kirk blev student i 1916 og tog juridisk embedseksamen i København i 1922. I 1923 blev han ansat ved Københavns Magistrat, og to år efter giftede han sig med barndomsveninden Anna Welling, som han fik to børn med. Lykken fik imidlertid en ende, da de mistede sønnen Hans Christian som spæd. I årene efter deres tragiske tab faldt ægteskabet fra hinanden. I 1937 giftede Hans Kirk sig igen denne gang med Otto Gelsteds søster Edith, som han fik en søn sammen med.

I 1925 sagde Hans Kirk sit job i Københavns Magistrat op og opgav en lovende fremtid med ansættelse i Udenrigsministeriet til fordel for sit marxistiske menneske- og samfundssyn, som var meget ildeset i dette miljø. Det var herefter, at han for alvor viede sit liv til litteraturen. Hans levebrød blev nu at skrive romaner, noveller, litteraturanmeldelser, ugebladsnoveller og anmeldelser.

Han begyndte som litteraturanmelder i 1924 for Lolland-Falsters Folketidende, kom i 1930 til ’Social-Demokraten’, der var landets største arbejderblad med et oplag på 57.000. Efter to år på ’Social-Demokraten’ kom han til ’Arbejderbladet’. Udover flere hundrede litteraturanmeldelser skabte han her et nyt fænomen: en ugentlig radiokommentar. Radioen var på vej frem, og Hans Kirk anmeldte programmer dog uden den store gejst. Efter otte måneder overlod han tjansen til Hans Scherfig, der beholdt den i mange år.

D. 3. maj 1945 startede DKP den nye avis ’Land og folk’, hvor Hans Kirk blev kulturredaktør med bl.a. Sven Møller Kristensen, Werner Thierry, Otto Gelsted og Hans Scherfig under sig. Hans Kirk blev på bladet til sin død d. 16. juni 1962.

Udvalgte bøger

Daglejerne og De ny tider

I de næste to bøger ”Daglejerne” (1936) og ”De ny tider” (1939) retter Hans Kirk blikket direkte på modsætningen mellem land og by og mellem småborgerskab og arbejderklasse. Bøgerne skildrer forandringen fra bondesamfund til arbejderklasse i tiden op til krigen.

Arbejderne på cementfabrikken organiserer sig og gør oprør i fælles front, de vinder kampen, får mere i løn og stifter en brugsforening. Samtidigt narres de mindre kloge til at investere lønnen i fantastiske ejendomsspekulationer og taber hele opsparingen på gulvet. De rigtigt ’kloge’ drager til København og læser på universitetet, men taber samtidig hele deres faste bagland på gulvet. For- og bagside af det moderne samfund skildres gennem personerne og udviklingen i byen med forfatterens kommunistiske livssyn mellem linjerne.

Bøgerne fik ligesom ”Fiskerne” utroligt gode anmeldelser, og der herskede allerede fra Hans Kirks debut store forventninger og respekt omkring den unge forfatter. Tom Kristensen anmeldte ”Daglejerne” med følgende ord: ”Ingen samtidig dansk digter har så dyb en forståelse af nutidens mangfoldighed som han, og ingen så ærlig en vilje til at gengive denne mangfoldighed så sagligt som muligt, og alligevel er han aldrig kedelig.”

Bøgerne er tænkt som en trilogi, men tiden løb fra tredje bind, inden det blev færdigt. I tiden op til 2. verdenskrig blev kommunisme mere og mere ugleset, og efter krigen var verden så forandret, at den planlagte tredjedel om det industrialiserede samfund allerede var passé.

Genrer og tematikker

Hans Kirk brugte satiren i mange af sine artikler og fortællinger. Herved kunne han på en skarp og morsom måde agitere for sine holdninger såvel som kommentere aktuelle begivenheder eller tendenser. I årene 1934-41 skrev Hans Kirk en dagskommentar i satirisk form ved navn ”Obadias” , som hurtigt kom til at stå på lige fod med avisens leder.

Denne ’lette’ stil møder man også bl.a. i føljeton-romanen ”En komis dagbog” (1929), der først blev offentliggjort i ugebladet Ekko og i ”Borgmesteren går af” (1941).

Hans Kirk var en utrolig flittig skribent. Ud over romanerne skrev han en lang række (ca. 450!) noveller til den kulørte del af pressen. Først og fremmest til ugebladet ’Hjemmet’ samt Social-Demokratens ’Hjemmets Søndag’, Politikens ’Magasinet’ og blade som ’Julestemning’. Novellerne var i den lettere ende af skalaen for at leve op til bladenes betingelser, så de ville antage dem, da de først og fremmest tjente til at give ham selv og familien et økonomisk fundament.

Det er formodentligt af den grund, han udgav hovedparten under forskellige pseudonymer. Samtidigt udgav han stadig artikler og noveller under sit eget navn.

Hans Kirk skrev med sikkerhed én børnebog: ”I dyst for livet” (1930). Den kom i en periode, hvor flere kulturradikale forsøgte sig med genren og grundlagde den moderne børnebog. Bogen handler om en dreng i 1700-tallet, der kommer ud at sejle og bl.a. havner i Afrika, hvor han møder rigtige vilde og mange andre eventyr. Bogen minder på mange måder om Otto Gelsteds to børnebøger ”Eventyrlige dage” (1924) og ”Paa Flugt” (1925) og i Kirk-familien forlyder det, at Hans Kirk har skrevet mindst én af dem og måske begge to.

Beslægtede forfatterskaber

Udover at være gift med hans søster, havde Hans Kirk et nært slægtskab og venskab med Otto Gelsted. Forfatterkollegerne udvekslede holdninger og var meget inspirerende for hinanden i forhold til politiske ståsteder. Gelsted tilegnede sit antikapitalistiske digt ”Reklameskibet” fra 1923 til Kirk, og de to venner er begravet på samme gravsted på Ordrup Kirkegård uden for København.

”Fiskerne” er den første danske roman til at bryde med udviklingsromanen og i stedet tilegne kollektivet fortællerstemmer. Denne såkaldte kollektivroman peger fremad i tiden mod for eksempel H.C. Branners ”Legetøj” (1936) og den noget senere ”Byen og verden” (1992) af Peer Hultberg. Også 1990’ernes punktromaner og opbrudte fortællinger peger tilbage på Kirk. På den måde har ”Fiskerne” været banebrydende i sin tid og vigtig for den senere danske litteratur.

Hans Kirk var meget inspireret af den franske forfatter Henri Barbusse, hvis tanker han introducerede i Danmark. Historiker Morten Thing citerer Kirk for følgende udlægning af Barbusse: ”Hans næste Opgave - [...] - er at overbevise andre om sit sociale Syns Rigtighed, det vil sige tjene den revolutionære Marxisme”. (Morten Thing: Efterskrift). Denne holdning gør Kirk til sin egen og bruger store dele af sit forfatterskab på netop af udbrede sin tro på marxisme.

Netop Kirks glødende politiske engagement fyldte meget i litteraturen, og det marxistiske synspunkt deler han med en anden dansk forfatter, nemlig Hans Scherfig. Denne har i sine romaner et kommunistisk sigte, men hvor Kirk er alvorlig og optaget af psykoanalyse, er Scherfig kritisk over for psykoanalyse og langt mere satirisk i sine bøger. Martin Andersen Nexø havde også samme glødende optagethed af kommunisme og tog i sine bøger også udgangspunkt i arbejderne.

Kirks bøger peger tilbage til naturalismen og Henrik Pontoppidan og skriver sig ind i en socialrealistisk tradition.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Bøger

Fiskerne
Fiskerne

Hans Kirk

1928

I dyst for livet
I dyst for livet

Hans Kirk

1930

Daglejerne
Daglejerne

Hans Kirk

1936

De ny tider
De ny tider

Hans Kirk

1939

Borgmesteren gaar af
Borgmesteren gaar af

Hans Kirk

1941

Kulturelle kommentarer
Kulturelle kommentarer

Hans Kirk

1941 (04.6)

Frihedskampen i Aalborg: August 1943
Frihedskampen i Aalborg: August 1943

Hans Kirk

1943 (96.71)

Processen mod Scavenius
Processen mod Scavenius

Hans Kirk

1946 (96.71) Af Hans Kirk og Martin Nielsen

Slaven
Slaven

Hans Kirk

1948

Kristendom og kommunisme
Kristendom og kommunisme

Hans Kirk

1948 Af Hans Kirk og Erik Jensen

Vredens søn
Vredens søn

Hans Kirk

1950

Klitgaard & sønner

Hans Kirk

1952

Djævelens penge
Djævelens penge

Hans Kirk

1952

Skyggespil
Skyggespil

Hans Kirk

1953 (99.4 Kirk, Hans)

Borgerlige noveller
Borgerlige noveller

Hans Kirk

1958

Præstens søn
Præstens søn

Hans Kirk

1958

Hilsen til Otto Gelsted : Udgivet i anledning af digterens 70-årsdag

Hans Kirk

1958 (04.9 Gelsted, Otto) Redigeret af Børge Houmann og Hans Kirk

Danmarksrejsen
Danmarksrejsen

Hans Kirk

1966 (46)

Fange nr. 6 Hans Kirk : Breve fra Horserød
Fange nr. 6 Hans Kirk : Breve fra Horserød

Hans Kirk

1967 (99.4 Kirk, Hans) Red. Børge Houmann

Skipper Klemmen : Tre artikler skrevet til Arbejderbladet 1941
Skipper Klemmen : Tre artikler skrevet til Arbejderbladet 1941

Hans Kirk

1968 (96.1). Særtryk udgivet af Land og folk

Det borgerlige frisinds endeligt : Essays og artikler
Det borgerlige frisinds endeligt : Essays og artikler

Hans Kirk

1969 (04.6)

Litteratur og tendens : Essays og artikler
Litteratur og tendens : Essays og artikler

Hans Kirk

1974 (81.04)

Jeppe og Nille og deres hund Tobias
Jeppe og Nille og deres hund Tobias

Hans Kirk

1977

Undertrykkere og undertrykte : Et Hans Kirk-udvalg
Undertrykkere og undertrykte : Et Hans Kirk-udvalg

Hans Kirk

1977 (04.6) Ved Ole Ravn

Modstandsfolk
Modstandsfolk

Hans Kirk

1978 (96.71) Et genoptryk af 10 artikler fra Land og folk af Hans Kirk, 1945

Godtfolk : Samtaler og portrætter
Godtfolk : Samtaler og portrætter

Hans Kirk

1980 (99.1)

Hug til højre og venstre : Artikler om nazisme, krig og klassekamp
Hug til højre og venstre : Artikler om nazisme, krig og klassekamp

Hans Kirk

1981 (04.6)

Jeg ved en smule om klassekamp
Jeg ved en smule om klassekamp

Hans Kirk

1984 (04.6). 8 samtaler (interviews og kommentarer). Tidligere offentliggjort i Land og folk 1953-54

En komis dagbog

Hans Kirk

1987. Tidligere offentliggjort i ugebladet Ekko, 1929

En plads i verden og andre fortællinger af Hans Kirk

Hans Kirk

1987. Redaktion og efterskrift ved Ole Ravn

De blodige dage: folkestrejken i København juli 1944
De blodige dage: folkestrejken i København juli 1944

Hans Kirk

1990 (96.71)

Fejltagelsen og andre ugebladsnoveller
Fejltagelsen og andre ugebladsnoveller

Hans Kirk

1999

Erindringsfortællinger
Erindringsfortællinger

Hans Kirk

Hovedland, 2018. Noveller.

Antologier, litteraturhistorier mv.

30 danske noveller: en antologi med biografiske noter
30 danske noveller: en antologi med biografiske noter

1942. Heri: Hans Kirk: Patricier og plebejer. Samlet af Charles Haugbøll

Manden og jorden: 13 noveller af unge danske forfattere
Manden og jorden: 13 noveller af unge danske forfattere

1954. Red. Hans Kirk

Tretten prosastykker af nyere dansk litteratur
Tretten prosastykker af nyere dansk litteratur

1965. Heri: Hans Kirk: Hos slægtens ældste. Ved Hans I. Hansen og Th. Heltoft

Nordiske historier fra vor tid
Nordiske historier fra vor tid

1968. Heri: Hans Kirk: Skyggespil. Ved Georg Enemærke og Ove Søjbjerg Pedersen Dansklærerforeningen)

Dansk nutidsdigtning: et udvalg af nyere prosa og lyrik for skoler og studiekredse
Dansk nutidsdigtning: et udvalg af nyere prosa og lyrik for skoler og studiekredse

1973 Heri: Hans Kirk: Landsforvist. Ved Orla Lundbo

Dansk prosa 1940-55
Dansk prosa 1940-55

1975 Heri: Hans Kirk: En tro tjenerinde. Ved Finn Brandt-Pedersen

33 danske noveller: arbejds- og øvelsestekster
33 danske noveller: arbejds- og øvelsestekster

1977. Heri: Hans Kirk: Barnedåben. Ved Henning Gade og Erik Navrbjerg

Blandt muntre jyder - danske forfattere fortæller
Blandt muntre jyder - danske forfattere fortæller

1977. Udvalgt af Claus Brøndsted

Fra gamle dage i vort århundrede
Fra gamle dage i vort århundrede

1978. Heri: Hans Kirk: Af de ny tider. Udvalgt af Claus Brøndsted

Julehistorier
Julehistorier

1978-80. Heri: Hans Kirk: Thoras jul. Red. Esther Larsen

Supplerende tekster til Litterære arbejdsmønstre
Supplerende tekster til Litterære arbejdsmønstre

1983. Mogens Højland og Benedicte Kieler

Litteratur for ottende
Litteratur for ottende

1986. Heri: Hans Kirk: Støvlerne. Ved Esther og Tage Hansen, Poul Billeskov Jansen

1930´erne
1930´erne

1990 Heri: Hans Kirk: Daglejerne (uddrag). Udgivet af Bjørn Colstrup, Niels Knudsen

Litteratur for ottende
Litteratur for ottende

1995 Ved Esther og Tage Hansen, Poul Billeskov Jansen. CD, indspillet på Borups Højskole

Andet

Fiskerne: TV-føljeton i 6 dele

1977. Manuskript Leif Petersen efter Hans Kirks roman. Instruktion: Jens Ravn. Danmarks Radio

Esbern Fribonde; historisk hørespil i 5 akter
Esbern Fribonde; historisk hørespil i 5 akter

Hans Kirk og Sigurd Thomsen

1982. Opført i Danmarks Radio 1937 og 1949

Om forfatteren

Bøger

Teas baggrund og eftermæle: kommentarudgave til Hans Kirks Fiskerne
Teas baggrund og eftermæle: kommentarudgave til Hans Kirks Fiskerne

Maren Kirk

1973

Hans Kirks forfatterskab - et forsøg på en litteraturhistorisk revision
Hans Kirks forfatterskab - et forsøg på en litteraturhistorisk revision

Jens Kr. Andersen

1974 (99.4 Kirk, Hans)

Hans Kirk - en bibliografi

Frank Bückmann-Møller

1974 (99.4 Kirk, Hans) Hovedopgave fra Danmarks Biblioteksskole

Hans Kirks 30-erromaner, Daglejerne og De ny tider - et brudstykke af industriarbejdernes opkomsthistorie
Hans Kirks 30-erromaner, Daglejerne og De ny tider - et brudstykke af industriarbejdernes opkomsthistorie

Henrik Damsgaard

1975

Omkring Fiskerne
Omkring Fiskerne

Bo og Ole Ravn Elbrønd-Bek

1977 (99.4 Kirk, Hans)

Fra bog til skærm: ’’Fiskerne’’ som TV-spil
Fra bog til skærm: ’’Fiskerne’’ som TV-spil

Thorkild Borup Jensen

1977 (77.91)

Hans Kirk : illustreret
Hans Kirk : illustreret

Werner Thierry

1977 (99.4 Kirk, Hans)

En udviklingslinie i Hans Kirks forfatterskab; udviklingen i historicitet og historiekonception eksemplificeret ved analyse af Fiskerne, Daglejerne, De nye tider, Djævelens penge og Klitgaard og sønner

Inger Højlund

Samleren. 1978 (99.4 Kirk, Hans)

Folkelighed og utopi: brydninger i Hans Kirks forfatterskab
Folkelighed og utopi: brydninger i Hans Kirks forfatterskab

Carsten Jensen

1981 (99.4 Kirk, Hans)

Hans Kirks mange ansigter: en biografi
Hans Kirks mange ansigter: en biografi

Morten Thing

1997 \* (99.4 Kirk, Hans)

100 år med Hans Kirk: en mindebog
100 år med Hans Kirk: en mindebog

Jørgen Toubro

1997 (99.4 Kirk, Hans)

Artikler

Arbejde og dagligt brød: om Hans Kirks Daglejerne og De ny tider
Arbejde og dagligt brød: om Hans Kirks Daglejerne og De ny tider

Claus Engelund

1979 (99.4 Kirk, Hans) I: Litteratur og samfund, nr. 28/29 1979

Den borgerlige integration - en læsning af Hans Kirk Fiskerne
Den borgerlige integration - en læsning af Hans Kirk Fiskerne

Bent Chr. Jacobsen

1982 I: Kursiv, årg. 20, hft. 2 1982

Det føltes som at blive ramt af en ’’forkert sø’’

Arne G. Larsen

1982 I: Vestkysten, 1982-02-20. Interview med Maren Kirk

De nye tider er forbi
De nye tider er forbi

Bjarne Nielsen Brovst

1983 I: Jydske Tidende, 1983-10-15

Breve fra Hans Kirk vedrørende Slaven
Breve fra Hans Kirk vedrørende Slaven

Bo Elbrønd-Bek

1983 I: Danske studier, bd. 78 = rk. 7, bd. 6 1983

Efter Fiskerne
Efter Fiskerne

Keld Andersen

1987 I: Jydske tidende, 1987-10-24

Romanens nye liv på skærmen
Romanens nye liv på skærmen

Thorkild Borup Jensen

1987 I: Politiken, 1987-08-16

Hans Kirks humor
Hans Kirks humor

Bjarne Nielsen Brovst

1987 I: Vestkysten, 1987-07-28

Gensyn med fiskerne
Gensyn med fiskerne

H.C. Clausen

1987 I: Jydske tidende, 1987-08-02

Fattige jyder troede på Gud og sig selv
Fattige jyder troede på Gud og sig selv

Hans Holmberg

1987 I: Flensborg avis, 1987-07-28

Holmberg, Hans: Københavnske anmeldere kender ikke til folkelighed, interview med Jens Ravn
Holmberg, Hans: Københavnske anmeldere kender ikke til folkelighed, interview med Jens Ravn

Hans Holmberg

1987 I: Flensborg avis, 1987-09-01

Omkring Fiskerne
Omkring Fiskerne

Henri Alex Jensen

1987 I: Vestkysten, 1987-08-20

Ål og ånd

Per Jensen

1987 I: Det fri aktuelt, 1987-08-02

Salmernes vigtige plads i Fiskerne
Salmernes vigtige plads i Fiskerne

Jørgen Kjærgaard

1987 I: Kristeligt dagblad, 1987-09-11

En underlig forening
En underlig forening

Jørgen Thorgaard

1987 I: Berlingske tidende, 1987-08-02

Fiskerne
Fiskerne

Lisanne Wilken

1990 I: Kritik, årg. 24, nr 93 (1990)

Mellem utopi og realitet; Om Hans Kirks 30-erromaner

Poul Bager

1996 I: Bogens verden, årg. 78, nr. 2, 1996

Kommisær og kunstner (Min bedste bog)

Claus Bjørn

1998 I: Kristeligt dagblad, 1998-08-17

Fiskerne flyttede og missionshuset er solgt til sognegård

Jørgen Steen

1998 I: Kristeligt dagblad, 1998-10-28

Tidsskriftet Monde og Hans Kirk på godt og ondt

Bruno Svinborg

1998 I: Bogens verden, årg. 80, nr. 4 (1998)

Hans Kirks mange ansigter
Hans Kirks mange ansigter

Morten Thing

1998 I: Berlingske Tidende, 1998-01-10

Vær nu ikke for nidkær (Med andre øjne)

Mazhar Hussain

2000 I: Information, 2000-07-08

Mørke magter og den ægte tro
Mørke magter og den ægte tro

Jannick Storm

2000 I: Politiken, 2000-08-06

Hans Kirk - Fiskerne

Anmeldelse fra 1928 af Hans Kirks <b>Fiskerne</b> fra Kritisk Revy.

Hans Kirk – Danske Litteraturpriser

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.

Leksikon.org – Hans Kirk

God portrætartikel på dansk med links til relaterede emner.

Litteratursiden

Artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Hans Kirk'

DR Bonanza

Se hele Fiskerne på Danmarks Radios hjemmeside

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Hans Kirk

Kilder citeret i portrættet

[1]

Efterskrift. Dansk udgave af kapitel i russisk bog: Предисловие. Ханс Кирк и Мартин Нильсен: Протсесс по делу Скавениуса [Predislo-vie, Hans Kirk i Martin Nilsen: Protsess po delu Skaveniusa] (Moskva

Morten Thing

1999, s. 7-26)