Hassan Preisler

Emneord:

Hovedforfatter

Betty Frank Simonsen
journalist, cand.mag., 2013

Da Hassan Preislers debutroman ”Brun mands byrde” udkom i sommeren 2013, blev der klappet i hænderne hos et overvældende begejstret anmelderkorps, som straks sammenlignede Preisler med en ”brun Dan Turèll”. Romanen, der er en stakåndet dekonstruktion af Preislers egen historie som brun mand i en hvid verden, falder ind i bølgen af nye, selvbiografiske stemmer i dansk litteratur.

Baggrund

”Mit navn er Hassan Preisler. Jeg har optrådt i sammenhænge, hvor emner som ligebehandling, mangfoldighed, inklusion og integration er på bordet. Jeg er egentlig skuespiller, men jeg iklæder mig konferencejakken og de pæne sko, trimmer skægget og holder foredrag om min opvækst og viser små filmklip om andre farvede, der også synes, de er mindre værd, og jeg sidder i paneler med andre farvede, der, ligesom jeg gør det, får høje honorarer for at fortælle om, hvordan det føles at være farvet i en hvid verden.” (”Brun mands byrde”, s. 10).

”Det begynder foran spejlet, det hele. Når man skal møde sin skaber, skal man være nybarberet, det ved jeg, for det har jeg set på billeder i sort-hvid fra overvågningskameraer på gader og trapper og stationer i London, og bombemændene fra Leeds var nybarberede, da de bar deres rygsække med kunstgødning ned i undergrunden og busserne, og de ligner mig, de drenge, i deres jeans og sweatre og magelige sko.”

”Brun mands byrde”, s. 58-59.

Sådan præsenterer Hassan Preisler sig i begyndelsen af sin roman og slår allerede hér tonen an i portrættet af en mand, der er ekspert i at afkode forskellige kulturer og til at påtage sig den rolle, det måtte kræves af ham i enhver tænkelig situation. Det er også sådan, Hassan Preisler taler om sig selv og sin historie i interviews. Han er uddannet skuespiller, har medvirket i en lang række film og teaterforestillinger og har dannet teaterkompagniet danskdansk. Samtidig har han skabt sig en karriere ud af sin identitet – at være en brun mand i en hvid verden. Han har således i en årrække været en af Danmarks fremmeste aktører inden for integrationsbranchen.

Foto: Presse / Lindhardt og Ringhof

Født
12. juni 1969 i Charlottenlund.
Uddannelse
4-årig skuespilleruddannelse fra Centre for the Performing Arts.
Debut
Brun mands byrde. Lindhardt og Ringhof, 2013.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, 2013.
Seneste udgivelse
Brun mands byrde. Lindhardt og Ringhof, 2013.
Inspiration
Nina Simone.

Hassan Preisler blev undfanget i Cambridge, hvor hans danske mor og pakistanske far mødte hinanden. Han er vokset op i Charlottenlund og Bern og Berlin og Bagsværd og har som voksen levet i Beirut, New York og Madrid. At han skulle blive forfatter, var der ikke noget i hans barndom, der indikerede: ”Jeg kunne ikke sidde stille, om jeg så blev tvunget til det. Jeg optrådte for alle og enhver med trylleshows og monologer, så det kom ikke bag på mine omgivelser, at jeg senere blev skuespiller. Da jeg gik ud af gymnasiet blev det min livsdrøm at blive journalist for at blive forfatter. Men jeg kunne stadig ikke finde ro.” (lonniswordpresscom.wordpress.com)

Preisler har fortalt i interviews, at romanen egentlig skulle have været en debatbog, der skulle sætte integrationsindustrien endeligt på plads. Det var aftalen med forlaget. Men noget andet skete, da han begyndte at skrive, og hans redaktør kunne mærke, at en anden stemme trængte sig på. Bogen blev i stedet en flugt fra den evigt kværnende integrationssnak og forvandlede sig til en familiehistorie fuld af mærkelige anekdoter fra fjerne og nære steder.

Hassan Preisler bor med sin kone og datter på Østerbro i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Brun mands byrde
”Når jeg rejser, klæder jeg mig i internationalt designeroutfit med stram silhuet. Jeg ville foretrække slasket joggingtøj, men jeg tør ikke, og når jeg går til konference, klæder jeg mig i krøllet...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

”Hvem tror jeg egentlig, jeg er?” skriver Hassan Preisler i ”Brun mands byrde”, og den korte sætning ligner en karakteristik af debutromanens tema. Hvem er denne Hassan, som iklæder sig internationalt designeroutfit og kan falde ind og forsvinde i mængden alle steder, om det så er til konference i Stockholm, på bar i Beirut, på Louisiana eller i New York. Det forsøger forfatteren at nå frem til gennem en fortælling af farverige anekdoter fra familietræet, samt en konstant sætten spørgsmålstegn ved alle forestillinger om en fast identitet.

Romanen er skrevet i en tempofyldt, stakåndet stil, der afspejler hovedperson Hassans desperate forsøg på at binde det hele sammen – den komplekse sammensætning af alle de mange stemmer fra fortiden og nutiden, som er med til at fastholde og vurdere ham og som kommer fra alle steder i verden. Opremsende, endeløse sætninger, der blot bindes sammen af ”og og og og” og som peger i alle retninger, Lahore, Østerbro, Berlin, ligesom hovedpersonen Hassan selv gør det.

Beslægtede forfatterskaber

Hassan Preisler blev ved udgivelsen af ”Brun mands byrde” sammenlignet med samfundsrevseren Dan Turèll, og der er flere stilmæssige ting, der binder de to forfattere sammen: det høje gear, de sprøjtende, tempofyldte sætninger, der i en håndevending kan afklæde en person og spidde et miljø og en samtid.

Men det er også nærliggende at sætte Preisler i forbindelse med yngre og debuterende forfattere, der for alvor er kommet på banen i løbet af 2013 og som har det selvbiografiske til fælles med Preisler. Her kan man nævne Yahya Hassan med digtsamlingen af samme navn, Asta Olivia Nordenhof med digtsamlingen ”Det nemme og det ensomme” og Jacob Skyggebjerg med ”Vor tids helt”. Som med Preislers ”Brun mands byrde” har alle bøgerne forfatteren på forsiden – enten i form af et billede, eller fordi bogen lyder forfatterens navn.

De indvarsler en selvbiografisk bølge i dansk litteratur, en, der vidner om en til tider rå og ikke så velkendt side af det danske velfærdssamfund. Man kan kalde dem nye stemmer i dansk litteratur, direkte, selvudleverende og indignerede, og det er også sådan, de er blevet taget imod af et næsten entydigt begejstret anmelderkorps.