Ingrid Nymo

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juli 2026

Hovedforfatter

Marie Hauge Lykkegaard
cand.mag., august 2024

Med stilistisk sikkerhed skriver Ingrid Nymo om sorg, sex, Chanel kollektioner og nonneliv i de rumænske bjerge. Debuten ”Kloster” ramte en tendens i litteraturen med sin flirten med alternative feministiske fællesskaber. ”Den røde hane” fra 2024 er mere tempofyldt, men selv når Nymo skriver inden for thrillergenren, er der en langsomhed i hendes beskrivelser, der leder tankerne tilbage til det monotone og langsommelige arbejde i klosteret i debutromanen. I Nymos romaner åbner landskaberne sig op, og de daglige gøremål skrives frem med en indlevelse, som var de hellige ritualer.

Baggrund

Ingrid Nymo er født i Thy i 1992. Hun voksede op i byen Vang, hvor hendes mor stadig bor. Midt i 3.g. mistede hun sin far – noget Nymo har skrevet ud fra i sin debutroman. Præcis som romanens Linea rejste Nymo også selv til Rumænien for at bearbejde sin sorg, men først nogle år efter dødsfaldet.

”Alt, hvad der er foregået efter min fars død, føles som en udefrakommende lov, der er trådt i kraft. Der fandtes en stolthed i mig engang, som nu er væk. Nu sidder jeg i et kloster: en livmor af myter til at ophæve døden. Noget forvitrer. Noget modnes. Jeg ved ikke hvad.”

”Kloster”, s. 155-156.

Ingrid Nymo blev student fra Thisted Gymnasium i 2012 og arbejdede herefter i hjemmeplejen i Thy i en periode. Jobbet passede hende godt, fordi det var fleksibelt og gav hende mulighed for at skrive ved siden af, har hun fortalt til radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Efter et højskoleophold vidste hun ikke rigtig, hvad hun ville. Hun faldt over en annonce for et rumænsk kloster, der søgte frivillige, og tog af sted: ”Jeg tror, at jeg havde brug for at være et sted, hvor ting gik langsomt, og hvor man kunne lave noget meget konkret og være sammen med nogle mennesker, som havde noget åndeligt sammen og et ærinde med efterlivet,” har hun sagt til Nordjyske [2].

Foto: Anne-Dorthe Søgaard

Født
1992 i Thy.
Uddannelse
Talentskolens forfatterlinje, 2018.
Debut
Kloster. Kronstork, 2021. Roman.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Humbabas hoved. Kronstork, 2026. Digte.
Inspiration
Andre værker om sorg, som f.eks. Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”. Hjemegnen Thy og oplevelser fra Nymos eget liv.
Slagtryk præsenterer
Ingrid Nymo.

Ud af klosteropholdet sprang debutromanen ”Kloster”, men der ligger mange år imellem Nymos ophold i Rumænien og bogens udgivelse i 2021, for hun havde brug for at bearbejde sin egen sorg i fred og ro. Som hun siger til dr.dk: ”Jeg havde brug for meget tid og ro til at lade den her oplevelse af død falde på plads. Det tager lang tid at fatte, hvad der er sket, og hvad døden er. Det tager tid at forme et syn på døden og en måde at leve med den på.” (Kasper Madsbøll Christensen: Ingrid har skrevet en bog om at miste: 'Jeg har været nervøs for, om min familie ville synes, det var hårdt at læse'. Dr.dk, 2021-30-11).

I årene mellem klosteropholdet og romandebuten påbegyndte Nymo først et studie i teologi og siden et i arkæologi. Hun færdiggjorde ingen af delene og tog i stedet en skriveuddannelse på Talentskolens forfatterlinje, som hun dimitterede fra i 2018.

Nymo har undervist i skrivning på Testrup Højskole og været redaktør på det online tidsskrift Hvermandag. Udover foreløbig to romaner, der begge har afsæt i egne erfaringer og hjemegnen Thy, har hun skrevet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter, eksempelvis tidsskriftet Slagtryk og magasinet Atlas. Ingrid Nymo bor i dag i Aarhus.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Slagtryk præsenterer: Ingrid Nymo. Ingrid Nymo læser to digte højt og svarer på fem spørgsmål om at skrive, udkomme og læse det op, man selv har skrevet. Lagt op af tidsskriftet Slagtryk, 2012-05-10.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Ingrid Nymos to romaner er sprogligt beslægtede med deres billedrige skildringer af bl.a. naturen i Thy og Karpaterbjergene, men i forhold til overordnede fællestræk i forfatterskabet er det to vidt forskellige værker, både genremæssigt og tematisk.

”Kloster” er en bog om sorg og bearbejdelsen af sorg. Det er dødsfaldet, der driver romanens Linea til Rumænien. Uden det, ingen ”Kloster”. Romanen er også en dannelsesroman i den forstand, at Linea har brug for at lære at finde fodfæste i tilværelsen på ny efter at have mistet sin far. Her er det bl.a. det fællesskab, Linea finder i klosteret, der hjælper hende på vej. ”Kloster” tematiserer det religiøse fællesskab, som hun fanges ind af, og undersøger, hvad det kan. Nonnerne har viet deres liv til Gud, men de har også overgivet sig til søsterskabet – til et liv med hinanden.

På omslaget til ”Den røde hane” er romanen kategoriseret som en ”omsorgsthriller”. Tematisk kredser bogen om omsorgsarbejdets dilemmaer, især i forhold til grænsesætning. Roberta har svært ved at sætte grænser i arbejdet som hjemmehjælper, og hendes årelange personlige relationer til borgerne på ruten gør det ikke lettere. Samtidig følger romanen thrillerens spændingskurve og bygger op mod et dramatisk højdepunkt.

Omsorgstemaet i ”Den røde hane” har også en mere privat tone, for Roberta ønsker sig et barn. Arbejdet i hjemmeplejen er en mellemstation, moderskabet er et mål. Romanen stiller således også den omsorg, Roberta med morens ord driver på kommando, over for omsorgen for et barn, der er hendes eget. Den første kom let til hende, den sidste kæmper hun måske forgæves for, og undervejs glemmer hun at tænke ansvaret over for de potentielle fædre ind.

Beslægtede forfatterskaber

Ingrid Nymos debutroman er en bog om sorgbearbejdelse. I Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Carls bog” (2017) skildrer hun tabet af sin søn Carl. Bogen er fragmenteret og består blandt andet af dagbogsnotater, digte og citater fra andre skønlitterære værker om sorg. Aidt bruger gentagelsen som greb – som en sproglig underbygning af den choktilstand, hun befandt sig i efter sønnens pludselige død.

Flere skønlitterære forfattere har de seneste år dykket ned i nonnelivet. I 2021 udgav amerikanske Lauren Groff romanen ”Matrix”, der er en exofiktiv roman om den historiske person, digter Marie de France. Hun sendes i det 12. århundrede til et engelsk kloster, som hun i egenskab af forstander skal bringe ud af ekstrem fattigdom. Herhjemme har Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrevet to historiske romaner om den tyske nonne Hildegard af Bingens liv. Hun levede fra 1098 til 1179 og blev en af middelalderens mest indflydelsesrige kvinder i Europa. ”Hildegard” udkom i 2009, og ”Hildegard II” fulgte i 2010. Såvel ”Matrix” og bøgerne om Hildegard giver indblik i nonnernes afsondrede tilværelse. Samtidig er det værker, der peger på, at nonner historisk set har haft stor indflydelse på verden udenfor klostrene.

Både Groff, Marstrand-Jørgensen og Nymo er nævnt i den artikel i Weekendavisen, som Linea Maja Ernst i 2021 skrev om nonnefiktion – en selvvalgt genrebetegnelse for værker, der sætter fokus på nonnens liv og nonnen som en stærk, feministisk figur. I artiklen interviewer Ernst også den danske filminstruktør Katrine Brocks, der på det tidspunkt var ved at færdiggøre sin spillefilm ”Den store stilhed” (2023) om den 29-årige Alma, der står for at skulle aflægge sit nonneløfte i et nutidigt kloster, men som pludselig begynder at tvivle på sin tro.

I Stine Askovs roman ”Varme hænder” (2024) får Camilla job som handicaphjælper hos den jævnaldrende Mathilde, der har mistet førligheden efter en ulykke. På papiret er det verdens nemmeste job for Camilla, der er uddannet pædagog og har mange års erfaring i bagagen, men jobbet viser sig at blive indgribende i Camillas liv. Romanen sætter fokus på et arbejdsliv, hvor Camilla tilbringer mange timer alene med Mathilde uden kolleger som vidne til de udfordringer og den miskommunikation, der opstår.