
Isabel Allende (børn og unge)
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2007
Intro
De fleste kender nok bedst Isabel Allende for hendes voksenbøger og den særlige magisk realistiske stil, som blev indledt med den succesfulde debutroman “Åndernes hus” fra 1982. Den chilenske forfatter har dog også skrevet en eventyrtrilogi, som henvender sig til børn og unge. I de tre bøger følger man den amerikanske teenagedreng Alexander Cold og hans excentriske farmors eventyrlige ekspeditioner, der fører dem til Amazonens regnskov, Himalayas bjerge og Afrikas jungle. Med på de farefulde rejser er også pigen Nadia og hendes tro følgesvend, aben Borobá.
Den chilenske forfatter har dog også skrevet en eventyrtrilogi, som henvender sig til børn og unge. I de tre bøger følger man den amerikanske teenagedreng Alexander Cold og hans excentriske farmors eventyrlige ekspeditioner, der fører dem til Amazonens regnskov, Himalayas bjerge og Afrikas jungle. Med på de farefulde rejser er også pigen Nadia og hendes tro følgesvend, aben Borobá. På ekspeditionerne møder de to unge hovedpersoner blandt andet indianere, der kan gøre sig usynlige, en buddhistisk munk med overnaturlige evner, tilfangetagne pygmæer og en åndeverden. De finder også hver deres totemdyr, hvis egenskaber de får hårdt brug for i kampen mod de onde kræfter.
Baggrund
Isabel Allende bliver født i 1942 i Peru, hvor hendes far, Tomás Allende, er udstationeret som diplomat. Da hun er tre år gammel tager hendes mor sine tre små børn med tilbage til Chile, hvor familien kommer fra, og Isabel Allende vokser delvis op hos sine morforældre. Isabels mor gifter sig igen i 1953, og i de følgende fem år bor familien i henholdsvis Bolivia og Beirut. I 1958 vender Isabel Allende tilbage til Chile, hvor hun møder den unge ingeniørstuderende Miguel Frías, som hun gifter sig med i 1962. Året efter får de datteren Paula. I 1964-65 rejser den lille familie rundt i Europa, hvor de blandt andet bor i Schweiz og Bruxelles, før de igen vender tilbage til Chile. I 1966 fødes sønnen Nicolás. De følgende år arbejder Isabel Allende som skrivende journalist, og fra 1970-1975 arbejder hun som tv-journalist. Efter det blodige militærkup mod Chiles præsident Allende, som er Isabel Allendes halvonkel, flytter hun i 1975 til Venezuela med sin familie. Fra barns ben har Isabel Allende været vant til at flytte til nye lande. Flugten fra Chile er dog langt fra det, hun havde forestillet sig: “Da jeg kom tilbage til Chile som 15-årig, besluttede jeg, at jeg aldrig ville forlade landet. Men under militærdiktaturet blev det for farligt, og jeg flygtede til Venezuela. Vi faldt dog aldrig til, aldrig pakket ud, fordi vi regnede hele tiden med at tage tilbage” (Susanne Bernth: “Chileneren, der kom til at elske sit eksil”. Berlingske Tidende 2004-10-03). (Susanne Bernth: “Chileneren, der kom til at elske sit eksil”. Berlingske Tidende 2004-10-03).
”Han havde et kort forklæde på af plantefiber, og hans bryst var dækket af et dusin halskæder af sneglehuse, frøkerner og vildsvinetænder. Hans hud var rynket som en tusind år gammel elefant og hang i folder om hans skrøbelige skelet. Han bar på en kort lanse, en stok, som der hang en række skindposer på, og en cylinder af kvarts, der raslede som en rangle. Nadia førte hånden op til håret, fiskede ildfluen frem og rakte ham den; oldingen tog imod den og anbragte den mellem sine halskæder. Hun satte sig på hug og gjorde tegn til Alex at han skulle gøre det ligeså som tegn på respekt. Straks satte indianeren sig også ned.”

Født
2. august 1942 i Lima, Peru.
Uddannelse
Journalist.
Debut
La casa de los espiritus, 1982 (Åndernes hus, 1985).
Litteraturpriser
Pris for årets roman. Chile, 1983. Pris for årets bog. Tyskland, 1984. Pris for bedste roman. Mexico, 1985. Quality Paperback Book Club New Voice. USA, 1986. Pris som årets forfatter. Tyskland, 1986. Pris for bedste udenlandske roman. Portugal, 1987. Library Journals Best Book. USA, 1988. Independent Foreign Fiction Award. England, 1993. Books to Remember Award, 1996 og Dorothy and Lillian Gish Prize. USA, 1998.
Seneste udgivelse
Ørnen og jaguarens eventyr. Gyldendal, 2012. (Samlet udgave af: La ciudad de las bestias ; El reino del dragón de oro ; El bosque de los pigmeos). Oversat af Iben Hasselbalch.
Forfatterinden beskriver sig selv som historiefortæller og forklarer, at denne evne til at fortælle historier hænger sammen med hendes barndom: “Vi har alle et liv, og fordi jeg er blevet nødt til at bryde op så mange gange, har jeg måttet fortælle folk om mig selv så mange gange. Og hver gang jeg fortæller mit liv, tilføjer jeg nye ting (…) Så spørger du mig, hvad der er værd at skrive om, afhænger det af hvert enkelt liv, men lige så meget af hvordan du kan huske og fortælle din rejse gennem livet” (Charlotte Sejer Pedersen: “Halvanden meter kan nå rundt om verdenen – og Willie”. Politiken 2004-10-02). (Charlotte Sejer Pedersen: “Halvanden meter kan nå rundt om verdenen – og Willie”. Politiken 2004-10-02).
Da Isabel Allendes bedstefar i 1981 er ved at dø, skriver hun et langt brev til ham. Brevet bliver det første udkast til hendes debutroman, “La casa de los espiritus” (“Åndernes hus”). I 1987 bliver forfatterinden skilt fra sin første mand og flytter til San Francisco i USA for at bo sammen med sin nuværende mand, advokat Willie Gordon. I 1992 oplever Isabel Allende sit livs sorg, da datteren Paula dør. De følgende år skriver hun både en bog dedikeret til sin datter, en kogebog og en erindringsbog. Herefter påbegynder hun sin ungdomstrilogi. I 2004 bliver Isabel Allende udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør.
Udvalgte bøger
- Uhyrernes by
I 2002 udkommer ungdomsromanen “La ciudad de la bestias” (“Uhyrernes by”, 2002), som er den første i en række på tre bøger om den amerikanske dreng Alexander Colds eventyrlige oplevelser. I begynde...
Læs mere om bogen - Gulddragens rige
I 2003 udkommer en selvstændig fortsættelse af historien i “Uhyrernes by” med titlen “El reino del dragón de oro” (“Gulddragens rige”, 2003). Alexander og hans farmor er igen på vej ud i verden til...
Læs mere om bogen - Pygmæernes skov
Tredje og sidste bind i Isabel Allendes ungdomstrilogi udkom i 2004 med titlen “El bosque de los pigmeos” (“Pygmæernes skov”, 2004). Nadia, Alexander og hans farmor er denne gang taget til Afrika. ...
Læs mere om bogen
Voksenbøger af Isabel Allende
Isabel Allende
1998. (Afrodita – Cuentos, recetas y otros afrodisiacos. 1997). Kogebog
Isabel Allende
2006
Børne- og ungdomsbøger
Isabel Allende
Gyldendal, 2012. (Samlet udgave af: La ciudad de las bestias ; El reino del dragón de oro ; El bosque de los pigmeos).
Isabel Allende
Gyldendal, 2012. (El cuaderno de Maya, 2011). Oversat af Iben Hasselbach. For unge.
Filmatiseringer
Om Isabel Allende
Jens Kistrup
2002. Weekendavisen, 2002-10-25
Maria Sjøquist
2003. Kristeligt Dagblad, 2003-11-28
Charlotte Sejer Pedersen
2004. Politiken, 2004-10-02
Susanne Bernth
2004. Berlingske Tidende, 2004-10-03
Annelise Vestergaard
2004. Jyllandsposten, 2004-11-30



