Jens Liljestrand

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2025

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., april 2023

Sverige brænder, aktivister smadrer Stockholm og velfærdsstaten har opgivet at redde sine borgere fra et infernalsk klimakollaps. Det er det dramatiske setup i Jens Liljestrands dystopiske klimaroman ”Selv hvis alt forsvinder”, hvor han lader sine karakterer se deres egen undergang og mest usle og selviske sider i øjnene. Samtidig er der et håb indlejret, for selv i stormens øje går livet videre med teenageforelskelser, nye solbriller og fornyet handlekraft.

Baggrund

Journalist og forfatter Jens Liljestrand er født i 1974 i svenske Västervik. Hans svenske far og danske mor er begge læger og bistandsarbejdere, og familien har flyttet meget og har boet en periode i Mozambique. Liljestrand er uddannet fra universiteter i San Diego og Lund, hvorfra han blev ph.d. i litteraturvidenskab i 2009 med en afhandling om den svenske udvandrerforfatter Vilhelm Moberg. Afhandlingen blev udgivet i 2010 med titlen ”Mobergland: personligt och politiskt i Vilhelm Mobergs utvandrarserie” og i 2018 fulgt op af den første komplette biografi om Vilhelm Moberg, ”Mannen i skogen: en biografi över Vilhelm Moberg”, der blev nomineret til den prestigefulde Augustprisen.

”Men jo ældre jeg bliver, desto bedre forstår jeg, hvordan helvede er en trøstende myte om retfærdighed, for der kommer jo ingen straf, ingen opgørelse, dommedag er menneskehedens kollektive livsløgn, for tiden fortsætter bare, selv hvis alt forsvinder.”

”Selv hvis alt forsvinder”, s. 369.

Allerede i 2003 havde Jens Liljestrand debuteret med interview- og reportagebogen ”Made in pride – ett reportage om det rosa kapitalet” om homoseksuelles frigørelse og kønnet markedsføring hos for eksempel Volvo og IKEA. Sin skønlitterære debut fik han i 2009 med novellesamlingen ”Paris-Dakar”, som han modtog Tidningen Vi’s litterære pris for, og den fulgte han i 2011 op med kollektivromanen ”Adonis” om den svenske mand.

Foto: Fredrik Hjerling

Født
18. december 1974 i Västervik, Sverige.
Uddannelse
Ph.d. i litteraturvidenskab, Lund Universitet, 2009.
Debut
Made in pride: ett reportage om det rosa kapitalet, 2003. Fagbog.
Litteraturpriser
Samfundet De Nios John Landquist pris, 2018. Det Letterstedtska författarpriset, 2019. Axel Hirsch-prisen, 2019.
Seneste danske udgivelse
Befrielsen. Gutkind, 2025. (Befrielsen, 2025). Oversat af Signe Lyng. Roman.
Inspiration
Peter Høeg, Michel Houellebecq.

Det, der skulle blive Jens Liljestrands internationale gennembrud, var den store klimaroman ”Selv hvis alt forsvinder”, der har titel fra et digt af den svenske forfatter Bruno K. Öijer: Även om allt tar slut. Den udkom i 2021, er den første i en planlagt serie om klimaforandringernes indvirkning på mennesket og dets psyke og er indtil videre oversat til 22 sprog. I et interview til Politiken fortæller Jens Liljestrand, at han med romanen ikke har villet skrive et debatoplæg, men i stedet sætte ord på det, der sker i verden i dag: »Min bog er et forsøg på at gestalte vores følelser på det her helt særlige tidspunkt i historien, hvor vi alle sammen ved, at det her sker. Uanset hvor varm den her sommer bliver, vil den være den køligste i resten af vores liv. Vi ved det, og den følelse - den komplekse situation - prøver jeg at sætte ord på, fordi jeg tror, vi har brug for at snakke om det, der sker. For det sker...«. [2].

Liljestrand har været anmelder og skribent på aviserne Sydsvenskan og Dagens Nyheter samt kulturredaktør på Expressen. Ved siden af forfattergerningen skriver han stadig freelance.

Jens Liljestrand er gift og har tre døtre og er i dag bosat i Täby nord for Stockholm.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Hør Jens Liljestrand fortælle om ”Selv hvis alt forsvinder”. Lindhardt og Ringhof, 2022.

Udvalgte bøger

Selv hvis alt forsvinder
I 2021 udgav Jens Liljestrand ”Även om allt tar slut” (”Selv hvis alt forsvinder”, 2022), der er en hilsen til os forkælede nordboere, der ikke mærker klimaforandringernes dødelige konsekvenser på ...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Gennem sin karakter Didrik afslører Jens Liljestrand hensynsløst og humoristisk den vestlige middelklassemands forventninger til livet, til libidoen, karrieren, omdømmet, børnene og den generelle velstand. Udover at skildre meget forskellige manderoller gennem Didrik, Anders og André afbilder han nuancerede dynamikker i såvel kærlighedsrelationer som mellem forældre og børn. Fra overklassens selvfede fernis til klimaaktivisternes måske lidt urealistiske forventninger til deres aktioner skriver Liljestrand ud fra et samtidigt, svensk velfærdsperspektiv.

Et grundtema i romanen er den velfærdsfortælling, at der altid kommer en instans og redder os. Men når klimakrisen for alvor rammer, går ingen fri, og det, der interesserer Liljestrand er, hvad sker der mellem mennesker i krisesituationer. Han fortæller i et interview, hvordan han har villet skildre den subjektivitet, der præger klimakrisen og fire måder at håndtere den på: ”Mine fire hovedpersoner repræsenterer hver sin følelse i forhold til klimakrisen. Det begynder med chok, fortsætter med fornægtelse, sorg, og det sidste kapitel handler om modstand. Det er et koncentrat af de fire følelser, som for mig udgør det komplekse stof i vores oplevelse af klimakrisen.” [1].

Med de fire jeg-fortællinger møder vi hver karakter indefra med egenart, stemme og perspektiv – hvilket i forhold til Didrik og Vilja giver nye blik på den anden. Og når Didrik føler sig som en helt, da han begår indbrud i en villa for at finde nøglen til en ATV, får resten af romanen effektivt det billede til at krakelere. Om sin stil og tone siger Liljestrand: »Min stil er nok, at jeg prøver at bevæge mig sammen med mine karakterer. Alle mine karakterer er beskrevet indefra - første person præsens. Altid mig og altid nu«. [2].

Inden for genren klimalitteratur kan man kalde ”Selv hvis alt forsvinder” for en dystopisk klimafiktion, hvor Liljestrand fremskriver allerede eksisterende scenarier og flytter dem fra de hårdest ramte lande til verdens rigeste fællesskab i Skandinavien.

Beslægtede forfatterskaber

Inden for genren dystopisk klimalitteratur kan man nævne Dennis Gade Kofods ”Nancy” (2015), hvor Bornholm bliver grundigt udfordret af de underjordiske, fordi mennesket har mistet respekten for naturen. Hos norske Maja Lunde er der i ”Biernes historie” (2015) en fremskrivning af en verden uden bier, hvor man må håndbestøve frugttræerne for at sikre sig en høst. Charlotte Weitze har i ”Den afskyelige” (2016) henlagt en kærlighedshistorie til en meget varm nordisk fremtid, hvor isen er smeltet, og karakteren Kenneth sveder så meget, at han lægger sit liv om til at blive klimaneutral.

I Cormac McCarthys dystopiske roman ”Vejen” (2006), hvor en far og en søn går gennem et goldt, postapokalyptisk landskab uden at vide, hvad de har i vente, er civilisationens fernis krakeleret, og inde bag facaderne lurer de dyriske overlevelsesstrategier.

I et interview med Politiken nævner Jens Liljestrand Peter Høeg som et forbillede: »Han er en stor inspiration og et stort idol for mig. Hans måde at fortælle om de her alvorlige ting på, samtidig med at han gør det underholdende at læse. Det er i virkeligheden meget u-skandinavisk. Det er sjældent i Danmark og Sverige, at du har en page turner, som også rummer den sociale alvor.« [2]. I samme interview bliver han spurgt til sit forhold til den franske forfatter Michel Houellebecq, som han ser et slægtskab med: »Det er selvfølgelig den her postmoderne manderolle og den kyniske, overfladiske måde at anskue verden på. Jeg er meget optaget af manderoller«. [2].

Manderoller er også under lup hos den norske forfatter Geir Gulliksen, der i flere af sine værker har portrætteret komplekse ægteskabsrelationer og den moderne mands høje forventninger til livet. En filmisk artsfælle er den svenske instruktør Ruben Östlund, der i sine film viser de mest vattede sider af mennesket: de konfliktsky, egoistiske og smålige.