Jørn Jensen
- Redaktionenmarts 2025
- Vagn Sohnskribent, 2004
Jørn Jensen var barn i ”Krønikens” tid, 50’erne. Hans far var selvstændig. Han lavede gipsforme til pottemagere i sit værksted tæt ved, hvor familien boede. Han var, som andre fædre den gang, ikke særlig synlig i Jørns tidlige opvækst. Hans mor syede tøj til børnene i kvarteret, og var derfor altid hjemme. Til trods for at begge Jørns forældre var hjemme eller tæt på, blandede de sig sjældent i, hvad han lavede: ”Jeg husker min mor som det trygge element i tilværelsen. Klar til at lytte og hjælpe, når der var behov for det.”
Barndommen på Elme Allé i Taastrup var fri for børneinstitutioner og fri for opsyn af voksne. Den unge Jørn gjorde sine erfaringer og udforskede verden sammen med sine kammerater på legepladsen, og lykkeligvis slap de alle fra det uden de store skrammer.
Om fjernsynet nærer Jørn Jensen ikke høje tanker: ”Fjernsynet, et stort 24’er Allways, blev medlem af familien i 1960, lige op til de Olympiske Lege i Rom, men da var jeg næsten voksen, så det forstyrrede ikke min barndom.” Nu ser gennemsnitsbarnet adskillige timers skærmflimmer hver dag.
Hvad læser forfatteren?
Det første Jørn Jensen erindrer at have læst er den tilsyneladende evigtgyldige Jørgen Clevin. Senere blev det til Jan- Flemming og Kvik-bøger samt De 5. Børn læser heldigvis ikke de politisk korrekte anmeldelser af bøger, idet han så nok ikke havde taget bøgerne om De 5 ned fra bibliotekets hylder. Bøgerne om Jan, Flemming og Kvik var heller ikke i litteraternes kridthus.
I voksenlivet blev Pär Lagerkvist en af favoritterne inspireret af kristendomskundskab, som Jørn Jensen havde som linjefag på seminariet. Blandt skønlitterære børnebogsforfattere sætter han Bjarne Reuter højt. Hvis der ellers gives tid, fordrives den med læsning af krimier.
Holdningerne
I nogle tilfælde stiller Jørn Jensen spørgsmål for læserne, uden at indtage en holdning til problemerne. Meget markant stilles der i bogen Olsen og de sjove æbler spørgsmål ved genteknologien. Det er jo rart at kunne krydse sukkerrør med kakaoplanter så man får chokolade som frugt. Men helt så rart er det ikke når naboens kæmpeblommer pludselig smager af kål. Om problemerne siger Jørn Jensen: ”Jeg ved det ikke. Børnene må selv tænke videre og finde deres eget svar. Genteknologi er et faktum nu og i resten af deres liv.”
Om andre ting har han derimod en ganske klar holdning. Det er kendt, at regeringen for tiden søger at lempe børn og unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, så de tidligere kan deltage aktivt i arbejdslivet. At de små skal begynde tidligere med at tilegne sig intellektuelle færdigheder har han selv gjort erfaringer med. Om det forklarer han:
”Da jeg var tale-hørekonsulent startede jeg et projekt tidlig læsning i børnehaverne i 1997. Ideen var, at børn, der var modne og parate til det, skulle have mulighed for at læse små lette bøger. De børn, der her bliver tænkt på, er dem, der skal starte i børnehaveklasse det følgende år. Børnene skulle også ”legeskrive” Det vil sige lave kruseduller og eventuelt skrive bogstaver de kendte i forvejen. Ofte kender børnene deres eget bogstav. Brians bogstav er B. Camillas er C. Projektet fandt sted i vinterhalvåret i en dag om ugen og højst en time hver gang. Forældrene blev taget med på råd, og det var frivilligt for børnene at deltage. Der rejste sig en voldsom debat om børn skal undervises i børnehaven. Forældrene var meget positive for projektet mens lærere og pædagoger var forbeholdne. - Efter min mening må små børn gerne få intellektuelle udfordringer, men legen skal altid være i forgrunden. Man kan ikke pace børns udvikling frem, den kommer af sig selv, og i sit eget tempo. Lærere og pædagogers store ansvar er, at de skal undervise børn på deres aktuelle udviklingsniveau.”
Derimod er Jørn Jensen langt fra enig i, at de unge skal haste gennem de videregående uddannelser. Han minder om, at undervisningsminister Ulla Tørnæs selv har påbegyndt flere uddannelser uden at færdiggøre dem. Det virker således ikke troværdigt at hun prøver at sælge en anden vare end den hun selv brugte eller misbrugte.
Jørn Jensen betragter uddannelser som platforme, der giver adgang til nye platforme. Det er vigtigt at have kompetencer inden for mange områder, understreger han og nævner sine studiejobs som svømmebassinopsætter, kirkesanger og rengøringsarbejde på Sankt Hans Hospitals lukkede afdeling. ”Det har givet mig indsigt på i hvert fald de tre nævnte områder”, forklarer han og slutter: ”Jeg føler selv at være nået til vejs ende, hvad erhvervelser af uddannelser angår og sjovt nok slutter jeg med at ernære mig af noget, jeg ikke er uddannet til - nemlig at skrive. ”
Jørn Jensen om frilæsningsbøger
Jørn Jensen startede sit forfatterskab af frilæsningsbøger, da han som lærer for en 1. klasse i 1986 fandt ud af, hvor få der fandtes. Det har han gjort noget ved. Til efteråret 2004 runder han som forfatter bog nr. 200. Jørn Jensen har den holdning, at frilæsningsbøger skal være lette at forstå og skrevet i så let et sprog, at børn kan læse dem uden hjælp fra voksne. Jørn Jensen erkender, at der er skrevet dårlige frilæsningsbøger: ”Da Bertel Haarder var undervisningsminister, omtalte han frilæsningsgenren som hø på hylderne. Der findes selvfølgelig dårlige frilæsningsbøger, ligesom der findes dårlige bøger for voksne, men det berettiger ikke til kritik af en hel genre på det grundlag. I stedet burde man fremhæve frilæsningsbøgernes fællestræk med Dogmefilmene, der netop får deres særlige kunstneriske udtryk på grund af de vedtagne begrænsninger nøjagtig som frilæsningsbøgerne.”
Serierne
Bo og Anne Jørn Jensens allerførste serie om de to venner Bo og Anne er hverdagsgys. En mand med en hue, en robot og en død mus er nogle af de ting, der sætter spænding på de to børns tilværelse. Man kan læse bøgerne, så snart man har lært at læse.
Nyvej 17 Tom og Lasse er venner, og de bor begge på Nyvej 17. Lasse bor i stuen og han har hunden Bølle. Tom bor på 3. sal. Og det er alt sammen godt, hvis ikke Holm boede på 2. sal, er gammel og hader hunde og børn. De episoder, det giver anledning til, kan man læse om så snart man har lært at læse.
Palle i verden Der er over 20 bøger om Palle og hans far. Palles far skal prøve alt muligt, og han vil gerne være ung med Palle. Han prøver at køre på rulleskøjter og ski. Han spiller golf og fodbold. Heldigvis går der altid noget galt for Palles far, så der kommer en sjov historie ud af det. Hvad gør man, hvis man sidder fast inden i en liggestol, eller hvis et udstoppet elghoved sidder fast på hovedet og ikke kan komme af igen? Sådanne ting kommer Palles far, som i virkeligheden er seriens hovedperson, ud for. Bøgerne om Palle og hans far kan læses så snart man har lært at læse, og de rummer sproglige udfordringer. At Palles far i Claus Bigums streg ligner en blanding af Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen må skyldes en tilfældighed.
Bobo Bobo bor hos Tobias og er en hund. Lykke er Tobias', veninde, og sammen oplever de 2 børn og Bobo spændende ting i en verden, hvor de voksne kun er statister. Bobo kommer til hundeudstilling, hvilket ikke er nogen succes for et gadekryds. Bobo kommer i skole og vil angribe den udstoppede ræv. Man genkender Emil fra Lønneberg, når Bobo stikker hovedet i en vase for at få hundekiks, og vasen så sidder fast på hundehovedet. Der er 10 bøger om Bobo, Tobias og Lykke. Bøgerne er illustreret af Ida Grantriis, der gerne kører en sjov sidehistorie i sine tegninger, så der virkelig kommer liv og lidt ekstra at tænke over i bøgerne.
Opfinder-Olsen Olsen opfinder alt muligt og umuligt. En laserstyret fluesmækker og en æble-sin, der er en genetisk blanding af æble og appelsin. I de 4 bøger i serien besøger Anna og Mads den hyggelige opfinder, og undervejs kan man så lære nyttige og sjove ting: ”soldug er en kødædende plante, som vi kan finde herhjemme og det kan være sjovt at lave en usynlig skrift.” Da opfinder-Olsen begynder at genmanipulere går det galt. Gener spredes så naboens æbler smager af kål. Disse bøger kan man læse, så snart man har lært det.
Allan og Peter Ræven har taget en af Allans høns, så han må lave en fælde. Han stiller en spand vand oven på en dør på klem, så når ræven vil liste gennem døren til hønsehuset, får den spand og vand lige i knolden. Men andre end ræve kan udløse fælden. Hvem kan man få svaret på i Rævefælden, som er en af 4 bøger om Peter og Allan. Bøgerne vil de fleste kunne læse fra 2. klasse.
Det gamle hus Rune og Rikke finder et gammelt, forfaldent hus i nærheden af, hvor de bor. Der er rotter, løse gulvbrædder og gamle møbler. Pludselig smækker døren i uden nogen grund, så der er også uhygge. Det ville i hvert fald ikke være sjovt, hvis man skulle sove derude om natten. Bogen kan læses, når man har lært at læse.
Lasse og Leo Lasse har en masse planer, som han får Leo med på. Men Lasses planer er ikke altid lige gode, selv om han inderst inde altid vil gøre det bedste. Han vil have sin lillesøsters mobiltelefon tilbage fra ham som tog den. Han vil have sin cykel tilbage fra ham, som stjal den. Men det går ikke altid lige godt.
Mia og Mette Mia og Mette er de centrale personer i denne serie på ti bøger. Og håndbold er rammen om handlingen. Men man lærer også træneren Ulla, der altid er i godt humør, og de andre på holdet at kende. Gennem serien er der selvfølgelig en masse genvordigheder. Der er kamp om pladserne på holdet, møvede modspillere og skader. Bag i hver af bøgerne er der fakta om håndbold og instruktioner i teknik og taktik. Bøgerne fænger selvfølgelig hos håndboldinteresserede, men kan sagtens læses uden den store interesse for håndbold.
Mark og Kasper Mark og Kasper spiller fodbold i hver deres serie, såvel fodboldserie som bogserie. Men så er der ikke mange flere ligheder. Mark har problemer med at læse, bl.a. en kampseddel, så han kommer for sent til en kamp. Marks gode ven og målmand Hassan bliver i en kamp kaldt ”Perker”, men Hassan scorer på et straffespark, som Mark overlader ham. Mark får et sødt brev fra Line, som han godt kan lide. Vi kommer ind på mange sider af Marks liv og problemer. Kasper derimod spiller kun fodbold og vi hører kun om de sider af Kaspers liv der har forbindelse til fodbold. Fodboldovervægten i den 14 bind store serie understreges også af, at hvert bind slutter med fakta om fodbold. Serien om Kasper har snæver interesse for fodboldinteresserede mens bøgerne om Mark appellerer til alle. Om Mark kan man læse, når man har lært det, mens bøgerne om Kasper først kan læses i 2. klasse.
Giv mig en hest mor Mange pigers største drøm synes at være en hest. Og hestelitteratur går da også som lunt brød til heste. Jørn Jensen har lavet en serie bøger om de to veninder Rikke og Susan. Vi møder også hestene Samba og Elvis. Læseren møder hestene i såvel galop som sygdom og de følelsesmæssige udsving, det giver hos de to piger. Bøgerne egner sig kun for hesteinteresserede, der vil genkende mange situationer i bøgerne. I slutningen af hver bog er der faktaoplysninger om heste og hestesport. Bøgerne er en udpræget pigeserie, der kan læses fra 2. klasse. For begynder-heste-læseren er der serien om Silke. Silke er et lille brunt føl, og Maria og Emma følger føllet. Skal Silke sælges? Hvad gør man, når føllet pludselig er væk? Vi følger de to børn og føllet gennem mange problemer.
Sild og finker, fyre og sms'er – Sofies valg Sofie er hovedperson i denne serie af bøger, der tager meget moderne emner op. Mange piger vil kunne genkende forelskelse, jalousi, SMS-mobberi og modeldrømme, som bliver beskrevet på de unge pigers betingelser. Der lyder i bøgerne ingen kritik af brugen af mobiltelefoner som kommunikationsmiddel, hovedkulds pigeforelskelse eller småpigers optræden på cat-walken. Sofies forældre billiger og hjælper endda Sofie til at realisere modeldrømmen.
Gys er godt Tom er hovedpersonen i en række gysere af Jørn Jensen. Han møder med Pedro eller Sofie en hvid dame, en UFO, en heks i skoven og en vampyr. Men alt viser sig at have en helt naturlig forklaring. Men det er dog uheldigt, at Toms far har klædt sig ud som vampyr da han skal hente Tom og Pedro, som har stået på udkig efter flagermus i en mørk skov. Gode gys, der kan læses, når man har lært det. Virkeligt gys er der også i de to bøger i serien Koldt blod. Overlæge Hazel lugter af kemikalier, har kattemad i bukseopslaget, men værst af alt har han stikkende, onde øjne. Så Tobias er bestemt ikke glad for situationen, da han bliver indlagt på Hazals hospital. Jacob, der ligger i samme stue, forsvinder pludselig, men heldigvis kommer Tobias’ søster Simone om natten, for at hjælpe med at opklare, hvad der sker på det mystiske hospital. Tobias og Simone er også hovedpersoner i De forsvundne børn: ”Ni børn er forsvundet. Det er mystisk tænker Tobias på vej hjem fra skole. Og pludselig hører han en bil køre op bag sig.”
Rolf i naturen Rolf får en robåd, og så er det sådan set heldigt, at han bor lige op ad en å, for så kan han og vennerne Rikke og Jonas udforske verden fra båden. I fire bind i serien Ved åen bygger de huler, finder en øde ø i åen og oplever en masse dyr og fugle. Hejrer, svaler, frøer og en enkelt isfugl ser de langs den smukke, næsten træovergroede å. Bogen kan læses, så snart man kan læse.
Årstider Denne serie omfatter af gode grunde kun fire bøger. Bøgerne tager læseren med Mikkel og Sofie ud i naturen for at afprøve de aktiviteter årstiderne lægger op til. Drageopsætning, fremstilling af hyldebærsaft og brændenældesuppe, fiskeri og frøindsamling er blot nogle få af de aktiviteter, der inspireres til. Computeren er langt væk og naturens nærhed i centrum, det er god langtidsholdbar pædagogik, som nok skal bide på enhver frisk pige og dreng, som selv kan læse bøgerne fra 2. – 3. klasse.
Enkeltstående værker
Jørn Jensen har skrevet over 200 bøger. De fleste af hans bøger falder i serier. Men enkelte bøger er kommet som enkeltstående værker eller med blot et par bind. For de helt små er der to bøger om Hannibal, der er kat, og drengen Martin på 3 – 4 år, som også er målgruppen at læse den højt for. Bøgerne udmærker sig ved Kirsten Raagaards illustrationer i stærke farver krydret med humor. Fire små bøger, der knytter sig til danskmaterialet ”Tid til dansk” er det også blevet til. Her kan de mindste selv læse om Dragen Dril, Aben Alf, Den kloge mus og Klovnen, der blev ked af det. I et par bøger om drengene Simon og Jacob og deres racercykler finder vi bl.a. ud af, hvad der kan ske, hvis man glemmer at cykelskoene er spændt fast til pedalerne når man kører racercykel.
”Jeg er på et meget koldt sted. Alt er dækket af sne, Når vinden blæser, kommer den fra syd. Somme tider kommer en isbjørn forbi.” Således lyder en af 36 gakkede gåder for de allermindste i bogen Om dagen er jeg hel – men om natten er jeg halv Svaret er ”Nordpolen”. .
Kan børnebøger handle om pædagogik. De fleste vil mene, at det er en dødssejler. For Jørn Jensen er det dog lykkedes at skrive sådanne bøger. Hvad glor du på? handler om et par drenge, der øver sig i at læse i hverdagen. Først læser de skilte, så læser de tatoveringer og endelig læser de en kvindes bluse. Noget af teksten er dog gemt mellem hendes bryster. Hvad gør man så? Hvor galt det kan gå, hvis man ikke kan læse beskrives i Hunden bider ikke. Da Viggo og Sten skyder en bold ind i Hr. Baks have kan de ikke læse skiltet ”Hunden bider”. Og det gør hunden, da drengene kravler ind i haven.
Om Aben Anton har Jørn Jensen skrevet to bøger, som med deres usædvanlig lette tekst, henvender sig til begynderlæsere. Anton er påklædt og stiller dyrene i zoo en række spørgsmål om deres kostvaner. Børn kan således lære, at bjørne tilsyneladende hellere spiser spæk end blade og således har et lighedspunkt med de fleste mennesker.
Jens og Mette binder en række beretninger fra Stevns i 1700-tallet sammen. Bogen for de lidt ældre læsere, fra 10 år, giver et godt indblik i tidens (over)tro og håndværk. Og der er også indbygget spænding i bogen Flint og Pistoler.
Faktabøger Jørn Jensen har ud over de mange bøger om Mark og Kaspers oplevelser med fodboldspillet skrevet bogen Fodbold, der forklarer spillets historie samt en række andre facts.
H. C. Andersen
Det vækker altid debat, når hæderkronede forfattere omskrives. Er det rimeligt at røre de hellige ord fra så stor en forfatters som H. C. Andersen ? Mister man ikke noget af den oprindelige ånd ved en redigering? Det er argumenter kritikerne kan anføre. Børn og unge magter ikke at læse det kringlede sprog, der er langt mere end 100 år gammelt! Vi skal give de børn, der lige har lært at læse, en chance for selv at fordybe sig i H. C. Andersen! Sådan kan argumenterne fra tilhængerne af en nyfortolkning af værkerne lyde. Hvad der ret og vrang gives der ikke noget endeligt svar på. Jørn Jensen har fortolket en række af den store forfatters mest kendte eventyr. Hvad enten man er for eller imod en tolkning, kan bøgerne bruges som en appetitvækker på at stifte bekendtskab med de originale værker.
Illustrationerne
Der er benyttet mange illustratorer til Jørn Jensens bøger. Kendte som ukendte. Navne som Kirsten Raagaard, Charlotte Clante, Jan van der Voo, Mette Brahm Lauritsen, Pia Falck Pape, Jesper Tom-Petersen, Peter Bay Alexandersen, Birde Poulsen, Lis-Eva Klausbøl, Lotte Nybo, Gurli Reichenbach, Luca Fattore, Jon Ranheimsæter, Gunhild Rød (farveillustrationer) og Susanna Hartmann siger næppe læserne det helt store. Det er synd, for i mange af Jørn Jensens bøger bæres handlingen i høj grad af illustrationerne. Akvarel, tusch, kultegning og almindelig pennetegning er blandt de metoder, der er anvendt. Fælles for alle illustrationerne er, at de er af høj professionel standard. Claus Bigum, Per Illum og Anne Pedersen hører til de mere kendte, måske fordi de har optrådt som tegnere i blade og tidsskrifter. Sidst skal Ida Grantriis nævnes for sine usædvanlig indlevende billeder, der især giver en god dyrekarakteristik af hunden Bobo.
Om illustrationerne siger Jørn Jensen: ”Jeg kan ikke omtale alle, jeg har haft samarbejde med, men vil dog nævne Jon Ranheimsæters dejlige og ’rå’ drenge i fodboldbøgerne om Kasper. I 2003 bearbejdede jeg ti fortællinger af H. C. Andersen. Historierne blev gjort kortere og lettere at læse. Illustratorerne Bodil Carstensen, Mimi Harteg, Susanna Hartmann, Bodil Molich og Lotte Nybo har lavet nogle helt utrolig gode tolkninger, der er rene kunstværker. Jesper Tom-Petersen har illustreret bøgerne om opfinder Olsen på en dejlig fantasifuld måde, hvor hans illustrationer både digter til og med.
Nogle tror måske, at forfatter og illustrator har lange og dybsindige samtaler, inden illustrator går i gang, men det er ofte ikke tilfældet. Claus Bigum, der illustrerer Pallebøgerne, talte jeg med første gang, da han var nået til bog nummer 15. Det havde ikke været nødvendigt at tale sammen før, da hans første udkast viste, at vi var helt enige i den særlige tone, der er i historierne. Han tegner de to figurer på en måde, der inspirerer mig til at fortsætte serien. Faktisk lærte jeg først Palle og hans far rigtig at kende og kunne se mulighederne i dem, da hans tegninger lå på mit bord.”
Og det giver sig selv, at illustrator og forfatter ikke behøver at kende hinanden for at opnå et godt resultat. De færreste illustratorer har kendt H. C. Andersen, Homer eller Shakespeare, skønt de har lavet fortræffelige illustrationer til dem.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Serier
Jørn Jensen
2005-
Jørn Jensen
2000-
Jørn Jensen
2003-
Jørn Jensen
Jørn Jensen
1987-
Jørn Jensen
Jørn Jensen
2000
Jørn Jensen
1993
Jørn Jensen
2005-
Jørn Jensen
Alinea. 2012-.
Jørn Jensen
Elysion, 2020-.
Det er løgn Kalle
Jeppe
Jørn Jensen
Elysion, 2016. (2).
Nadia-serien
Årstiderne. 1996.
Mutanterne - serie
Høj puls - serie
Vampyr serien
Desuden en række enkeltstående værker
Fagbøger (Læs dansk fakta-serien)
H. C. Andersen-omskrivningerne (Dragebøger)
2005
Lydlet - serie
Cirkus Super - serie
Palle - serie
Simon - serie
Nora-serien
Små gys-serien
Filipa-serien
Jørn Jensen
Elysion, 2023. Illustreret af Jan Solheim. (1).
