Kathrine Kressmann Taylor

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., januar 2022

Den amerikanske forfatter Kathrine Kressmann Taylor skrev i 1938 den skelsættende brevroman “Adressaten ubekendt” om de to tyske venner Max og Martin, der udfordres af den gryende nazisme i Tyskland. Med et næsten profetisk blik for, hvad der var på vej, har Taylor skildret den hyldest til fremskridtet og troen på folkeforføreren, som prægede Tyskland i 1930’erne, men også den tilsidesættelse af medmenneskeligheden, af jøder og af alle anderledestænkende, der tegnede samtiden. Hendes bog er et ildevarslende billede på, hvad der sker, når man deler mennesker op i dem og os, og derfor ikke mindre aktuel i dag.

Baggrund

Kathrine Kressmann Taylor blev født i Portland i den amerikanske delstat Oregon i 1903 af forældrene Charles August Kressmann og Susan Starr Kressmann. Allerede som barn holdt hun af at skrive, og som 9-årig vandt hun sin første skrivekonkurrence. Da hun som 17-årig blev indskrevet på University of Oregon var det for at læse engelsk litteratur og journalistik. Under studietiden var hun med på redaktionen på universitetsavisen og skrev et teaterstykke, der blev opført af studerende. Efter sin studietid flyttede hun i 1924 til San Francisco, hvor hun arbejdede som tekstforfatter i reklamebranchen.

”Manden er som et elektrisk stød, stærk, som kun en stor taler og fanatiker kan være. Men jeg spørger mig selv, om han er helt normal. Hans brunskjortetropper er ren pøbel. De plyndrer og er begyndt på grimme jødeforfølgelser. Men det er muligvis småting, lidt skum på overfladen, når en stor bevægelse koger op.”

”Adressaten ubekendt”

I 1928 giftede hun sig med Elliott Taylor, der ejede et reklamebureau. Sammen flyttede de i 1938 til New York, hvor brevromanen “Address Unknown” så dagens lys, da den udkom i Story Magazine. Magasinredaktøren var sammen med Kathrines mand blevet enig om, at historien var for stærk til at udkomme under en kvindes navn, så den blev udgivet under navnet Kressmann Taylor med fornavnet udeladt. Det blev det navn, som hun brugte professionelt resten af sit liv. I 1939 udkom historien for første gang som bog, og den blev oversat til flere sprog. Den hollandske udgave blev konfiskeret af nazisterne, mens den tyske udgave blev udgivet i Moskva. Bogen blev forbudt i Tyskland og først udgivet så sent som i 2001 – i øvrigt samme år som den første danske oversættelse.

Foto: Hachette

Født
19. august 1903, Portland, Oregon, USA.
Død
14. juli 1996, Hennepin County, Minnesota, USA.
Uddannelse
University of Oregon, 1924.
Debut
Address unknown, 1938.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Adressaten ubekendt. Viva, 2001. (Address unknown, 1938). Oversat af Per Vadmand.

Nazisme var også tema i Kathrine Kressmann Taylors næste bog, “Until that Day” fra 1942, der bygger på historien om den tyske præst Leopold Bernhard, der søgte asyl i USA efter religiøs forfølgelse fra nazisterne i Tyskland.

Fra 1947 og til hun gik på pension i 1966 underviste Taylor i journalistik og kreativ skrivning ved Gettysburg College i Pennsylvania. Elliott Taylor døde i 1953, og i 1967 giftede Kathrine Kressmann Taylor sig med den amerikanske kunstner John Rood. Sammen boede de skiftevis i Minneapolis i USA og Val de Pesa uden for Firenze.

I 1995 blev “Adressaten ubekendt” genudgivet for at markere 50-året for koncentrationslejrenes ophør. Historien blev filmatiseret i 1944 og er opført på teatre verden over – også i Danmark på Det Kongelige Teater i 2019, hvor Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen gav krop til Max og Martin.

Helt frem til sin død i 1996 rejste Kathrine Kressmann Taylor rundt og gav interviews og signerede bøger.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Adressaten ubekendt, opført som skuespil på Det Kongelige Teater, august 2019.

Udvalgte bøger

Adressaten ubekendt
I 1938 udgav Kathrine Kressmann Taylor den lille brevroman “Address unknown” (“Adressaten ubekendt”, 2001), der er en brevveksling mellem de to tyske venner Max Eisenstein og Martin Schulse, som i ...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

”Adressaten ubekendt” er en brevroman, hvor de to karakterer Max og Martin sender breve til hinanden. I den første del af romanen skiftes de to til at skrive, men til slut er der ubalance i brevstrømmen, da Martin ikke længere vil holde kontakten til Max. I en brevroman udtrykkes holdning og intention kun gennem karaktererne, hvorfor fortælleren kan holde sig selv ude af syne. Der er meget udeladt af fortællingen, da vi kun hører om mændenes liv i det, de vælger at fortælle i brevene, men Taylor doserer information og følelser så nøjagtigt, at det menneskelige drama fremstår dirrende og højspændt.

Romanen er et tidsbillede på den internationale tilstand i 1932. Tyskland er tyndslidt efter 1. Verdenskrig, og da en handlingsorienteret og folkeforførende kansler kommer til magten, skiftes mismod ud med fremtidstro. Ud fra Martins optegnelser er denne folkelige bevægelse mod nye tider vigtigere end de etiske og moralske overvejelser om dens metode og menneskesyn. Vi ser nazismens opkomst indefra og mærker et menneskes oprigtige begejstring for den. Samtidig ser vi den udefra gennem Max, der stiller kritiske, moralske og oprigtigt undrende spørgsmål til både nazismen og sin vens ankeløse annektering af den.

Racerenhed, slægtsskab med nordiske guder, jødehad og en hyldest af liv og ungdom bliver billedet på den fremherskende ideologi i Tyskland. Det er voldsomt at læse, hvor hurtigt og nemt Martin bliver forført. Og med tanke på, at bogen udkom i 1938, udviser Taylor et knivskarpt klarsyn om de psykologiske mekanismer, der på det tidspunkt var i spil i Tyskland.

Selv har Katrine Kressmann Taylor fortalt, hvordan værket demonstrerer, hvordan ”vold og intolerance avler vold og intolerance” (i ”The Woman Who Jolted America” 14, Pittsburgh’s This Week magazine. Her oversat og citeret efter Catherine Perry: Guide to the Kathrine Kressmann Taylor (Rood) papers. Gettysburg College, Musselman Library Special Collections, juli 2007).

”Adressaten ubekendt” stiller i det hele taget eviggyldige spørgsmål som: Hvordan bliver et godt menneske et dårligt menneske? Hvad kan et menneske stille op mod en stat? Hvad kan et venskab holde til? Er ideologi stærkere end venskab og kærlighed?

Den dehumanisering, som Martin bliver repræsentant for, peger på farerne ved at dele verden op i dem og os, og romanen illustrerer, hvor hurtigt (identitets-)politik kan polarisere mennesker, særligt hvis udgangspunktet er noget med blod og race og folket. Følger man Martins forandring, kan man se skitsen af fascismens udviklingstrin: hyldest af lederen, gruppetænkning, overvågning og forventningen om, at mænd handler som mænd.

Beslægtede forfatterskaber

Det, der adskiller Kathrine Kressmann Taylor fra mange andre forfattere, der har skrevet om nazismen er, at hun skriver midt i det, og altså ikke fra en tilbageskuende og reflekterende position, hvor den efterfølgende historie er kendt. Hun skriver næsten profetisk om, hvad der er på vej, mens det sker. Ikke mange andre amerikanske forfattere har skrevet om Hitlers vej til magten, mens den stod på.

I 1934 skrev den danske forfatter Harald Raage romanen “Svamp”, der giver udtryk for fascistiske sympatier.

I norske Kjartan Fløgstads roman “Den yderste grænse” (2011) følger man i en periode fra 1930’ernes Tyskland, okkupationen i Norge og årene op gennem århundredet den tyske nazist Otto Nebelung og den norske efterretningsagent Alf Mayen. Fløgstad anfører, hvordan nazismen ikke kun blev bejaet af den kulturelle elite, men endda blev båret frem af den akademiske overklasse, og hvordan det at være midt i naziårene kunne føles som en rus. I et interview om romanen henviser han bl.a. til den nazistiske tankegang om, ”At gøre dette er forfærdeligt, men nødvendigt” (Karen Syberg: ’Kun de bedste kan myrde løs uden at tage skade. Information, 2011-10-28), som også har tag i Martin i “Adressaten ubekendt”.

I en mere løssluppen, men dog alvorlig, boldgade finder man svenske Carl-Henning Wijkmarks roman “Jægerne på Karinhall” (1972), der har et selvfejrende orgie på Hermann Görings jagtslot som omdrejningspunkt. Med faktiske karakterer fyrer Wijkmark op under en tøjlesløs og skruppelløs nazistisk jagtfest i 1936 kort før De Olympiske Lege i Berlin.

Brevromangenren kan dateres tilbage til 1684-87, hvor Aphra Behns trilogi “Love-Letters between a Noble-Man and his Sister” angives som den første af sin art. Af kendte brevromaner kan nævnes Goethes “Den unge Werthers lidelser” (1774), Mary Shelleys “Frankenstein” (1818) og i dansk kontekst Thomasine Gyllembourgs “Familien Polonius” (1827) og Ingeborg Stuckenbergs “Korte Breve fra en lang Rejse” (udgivet 1986). I nyere tid f.eks. Jakob Ejersbo og Morten Alsingers “Fuga” (1998) og Siri Ranva Hjelm Jacobsens “Havbrevene” (2018), hvor Atlanterhavet skriver breve med Middelhavet.