Knud Holst

Emneord:

Hovedforfatter

Daniel Robert Andersen
cand.mag., 2014

Den vendsysselske tegner og forfatter Knud Holst blev som ung opkomling spået en glorværdig karriere i dansk litteratur, men det store gennembrud udeblev, og hans forfatterskab er lige så langsomt gledet ud af historiebøgerne – måske til dels fordi han aldrig lod sig absorbere i den københavnske litteraturelite, men havde fødderne solidt plantet i den nordjyske muld. Hvad årsagerne end måtte være, er der god grund til at holde fast i Holst, som i starten af 1960’erne var en af Danmarks mest fremtrædende modernister, og som var en glimrende portrættør af det landlige liv.

Baggrund

Knud Holst blev født i Vendsyssel i 1936 og levede det meste af sit liv der. Mere end noget andet har dette områdes natur, miljø og sociale forhold sat sit præg på Holsts virke både som billedkunstner, digter og novelleforfatter. Holst voksede op i et indremissionsk hjem og fik en streng, kristen opdragelse uden megen plads til udfoldelse, men i en tidlig alder begyndte Holst at interessere sig for at tegne og skrive og kunne hermed søge tilflugt i sin egen fantasis verdener. I bøger og tegneserier fik han yderligere afbræk fra den til tider lidt triste hverdag, og ikke mindst bedstefarens samling af litterære klassikere og opslagsværker nærede Holsts fantasi.

”Først siden, da han blev mand og kom hertil igen, følte han smerten ved det. Den havde været år undervejs. Han havde ikke kendt den. Dengang.”

”Nedstyrtningen” i ”Dyret”, s. 22.

Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Født
15. april 1936 i Skæve, Vendsyssel.
Død
18. august 1995.
Uddannelse
Student fra Hjørring Gymnasium, 1955.
Debut
Dementi. Borgen, 1962.
Litteraturpriser
Ingen anført.
Seneste udgivelse
Solstik. Lindhardt og Ringhof, 2014.
Inspiration
Bruno Schulz, Marcel Proust, Johannes V. Jensen.

Knud Holst kom på Dybvad Mellem- og Realskole og herefter Hjørring Gymnasium, hvorfra han blev student i 1955. I løbet af gymnasietiden fik Holst digte og kronikker trykt i flere forskellige lokale aviser og siden også i københavnske dagblade og tidsskrifterne Vindrosen og Hvedekorn. Sidstnævnte skulle Holst senere, i perioden 1964-1967, blive redaktør af – i første ombæring sammen med Uffe Harder, siden alene.

Efter sin studentereksamen arbejdede Holst som sproglærer, indtil han i 1961 begyndte at kunne leve af arbejdet med litteraturen som forfatter og redaktør. Holst debuterede i 1962 med digtsamlingen ”Dementi” og året efter som novelleforfatter med samlingen ”Dyret”. Siden udgav Holst et dusin digtsamlinger og et halvt dusin novellesamlinger og har desuden gjort sig som børnebogsforfatter.

Knud Holst dannede i mange år par med forfatteren Kirsten Holst, med hvem han bl.a. fik datteren Hanne-Vibeke, der på eftertrykkelig vis fik det folkelige gennembrud, faderen aldrig fik. I 2013 udgav hun bogen ”Knud, den store” – en roman med udgangspunkt i Knud Holsts liv. Knud Holst blev skilt fra sin kone i 1978. Det medførte en alvorlig livskrise, som Holst havde svært ved at komme sig over. Samtidig fik han sværere og sværere ved at få udgivet sine værker. Han døde i 1995 som 59-årig af kræft.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Der er en tydelig tidslig udvikling i Knud Holsts forfatterskab, som på mange måder falder sammen med den generelle udvikling, man kan spore i dansk litteratur fra 1960’erne og frem til 1980’erne. Holsts tidlige tekster – især digtene – er komplekse og selvtilstrækkelige og søger at afprøve sprogets potentiale som middel til erkendelse af den virkelighed, der ligger bag vores forudindtagede forestillinger om tingenes orden og sammenhæng. Novellernes fokus på det sanselige og på barndommens mystik kan ses i relation til dette – som et perspektiv, man kan opsøge for at komme ud over voksenlivets vanetænkning.

Holsts digte bevæger sig senere i retning af en i sammenligning nærmest krystalklar enkelhed. ”Samexistens” fra 1966 har fokus på kærlighed, samliv og samlivsformer – det samme har ”Afstande Sammenstød” fra 1979 på sin vis, men her er det den smertelige adskillelse, afsavnet og den ituslåede kærlighed, der er omdrejningspunktet. Det er ærlige, uforskønnede digte med åbenlyse referencer til Holsts svære skilsmisse på denne tid.

Både digtene og novellerne orienterer sig mere og mere mod en portrættering af de hendøende landområder uden for de større byer, navnlig de vendsysselske egne, hvor Holst voksede op og boede hele sit liv. De beskæftiger sig med naturen, miljøerne, hverdagslivet og menneskerne med en større grad af realisme og psykologisk indsigt end tidligere. Det stilfærdige landliv, hvor der værnes om traditionerne, stilles op som modvægt til den evigt omskiftelige modernitet. Der er imidlertid ikke tale om nogen romantisering af provinstilværelsen, som af og til beskrives som ganske grum og ensom.

Ud over digte og noveller skrev Holst en del børnebøger. Han har også skrevet skuespil, tv-spil og et enkelt filmmanuskript, og han havde flere forskellige romanprojekter i støbeskeen, som dog aldrig blev til færdiggjort.

Beslægtede forfatterskaber

Som modernistisk digter har Knud Holst meget tilfælles med andre af 1960’ernes danske modernister som Peter Seeberg, Jess Ørnsbo, Ulla Ryum og Klaus Rifbjerg, og faktisk blev han i tiden efter sin forfatterdebut udråbt som en mulig ’ny Rifbjerg’. Fælles er modernisterne om udforskningen af sproget som en mulig forløser og som et middel til at konfrontere det eksisterende og skabe alternativer.

Ser man på novellerne, kan Holst siges at ligge i forlængelse af tidligere danske ’landlivsportrættører’ som Steen Stensen Blicher, Henrik Pontoppidan og især Johannes V. Jensen. Ikke mindst i de senere novellesamlinger som ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier” og ”Katrines Hus og andre historier fra landliv”, hvor fokus er på menneske- og miljøskildringer fra landlivet, er der et sammenfald med Johannes V. Jensens ”Himmerlandsfolk” fra 1898 og de historier fra Himmerland, der i øvrigt præger hans forfatterskab.

Desuden kan man nævne den polske forfatter og maler Bruno Schulz. Schulz’ noveller fra 1930’erne har ligesom mange af Holsts noveller barnets hypersanselige perspektiv som udgangspunkt og beskæftiger sig på lignende vis ofte med det patriarkalske far/søn-forhold. Schulz’ noveller udkom på dansk under titlen ”Kanelbutikkerne” i 1964, oversat af Knud Holsts nære ven Jess Ørnsbo.