Kristin Vego

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
august 2024

Hovedforfatter

Maria Roslev
cand.mag., december 2022

Den dansk norske forfatter Kristin Vego debuterede med novellesamlingen ”Se en sidste gang på alt smukt” i Danmark i 2022 og modtog samme år Bogforums debutantpris. Novellerne havde allerede året inden høstet ros i Norge og modtaget Tarjei Vesaas' debutantpris 2021. Norsk Gyldendal var nemlig det forlag, der først antog Kristin Vegos danske manuskript, som forfatteren efterfølgende selv oversatte til norsk. Både i Norge og Danmark roses novellerne for deres sanselige naturbeskrivelser, poetiske sprog og stilfærdige afdækning af unge kvinder i overgangsfaser.

Baggrund

Kristin Vego er født i 1991 i Aarhus, hvor hun også er vokset op. Hun har gået på Skåde Skole og har taget 1.g. på Marselisborg Gymnasium, men skiftede derefter til et gymnasium i Wales. Inspirationen til at tage en international studentereksamen kom fra hendes noget ældre fætter, og de to år på United World College i Wales blev et intenst møde med unge fra hele verden. Vegos mor er norsk, og hendes far er dansk, så det flerkulturelle har helt fra begyndelsen haft en plads i forfatterens liv. Det har bøger og skrivning også. Hun har skrevet og læst, så længe hun kan huske. Barndomshjemmets bogreol rummede både Hamsun og Ibsen samt mange af de store danske klassikere, og adspurgt om, hvornår Vego vidste, at hun ville være forfatter, svarer hun: ”Det har jeg nok altid vidst. Det at skrive var en af mine yndlingsbeskæftigelser, da jeg var barn. Som teenager blev skrivningen svær. Pludselig var der meget mere på spil, især i forhold til mit eget selvbillede. Det var først, da jeg var i 20’erne, at jeg begyndte at tage det at skrive alvorligt og se det som andet end blot forsøg – en forandring, der var både brutal og forløsende.” [1].

”Senere går jeg over markerne, væk fra huset og landevejen. Saffron er ikke med. Hannah sover på sofaen under et tæppe. Det var lyset der trak mig ud. Det ligger over jorderne, hvidt, som om det kommer nedefra. Det kan ikke være solen som allerede er på vej op. Over den lave horisont ligger et svagt violet skær og ulmer, jordkloden hælder stadig mod nat.”

”Se en sidste gang på alt smukt”, s. 25.

Foto: Erika Hebbert / Turbine

Født
24. maj 1991 i Aarhus.
Uddannelse
Cand.mag. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, 2016.
Debut
Se en sidste gang på alt smukt. Turbine, 2022. Noveller.
Litteraturpriser
Tarjei Vesaas' debutantpris, 2021. Bogforums debutantpris, 2022.
Seneste udgivelse
Sent på dagen. Turbine, 2024. Roman.

Litteratur og skrift har også fyldt Vegos liv som voksen. Efter gymnasiet læste hun litteraturhistorie på Aarhus Universitet, og senere blev hun redaktør for det norske tidsskrift Vagant og litteraturkritiker ved Dagbladet Information. Hun skriver fortsat for Information, men har forladt jobbet som redaktør.

Selvom Vego er vokset op i Danmark, er hun helt fortrolig med det norske sprog, og det var derfor helt naturligt, at hun selv oversatte novellerne, da hendes første novellemanuskript skrevet på dansk blev antaget af Norsk Gyldendal i 2021. Men adspurgt om, om hun også skriver på norsk, siger hun: ”Nej, jeg skriver på dansk. Jeg må holde fast i det danske, så jeg ikke mister det. Det har min mor. Hun skriver hverken korrekt på dansk eller norsk efter 40 år i Danmark.” (Elisabeth Hagen Kvalem: Kristin Vego voks opp i Danmark, og med Vesaas i bokhylla: – Eg ser på meg sjølv som norsk forfattar. Vest-Telemark, 2022-08-28. Egen oversættelse).

I dag er Vego bosiddende i Oslo i Norge, hvor hun lever sammen med sin kæreste.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Kristin Vego taler med sin norske redaktør Espen Dahl om ”Se en siste gang på alt vakkert”. Norsk Gyldendal, 2021.

Udvalgte bøger

Se en sidste gang på alt smukt
Kristin Vegos novellesamling ”Se en sidste gang på alt smukt” fra 2022 består af ni noveller, der alle har en kvindelig hovedperson. Fortællingerne udspiller sig forskellige steder i Europa, men fæ...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Kristin Vego skriver fortrinsvis realistiske noveller i debuten ”Se en sidste gang på alt smukt”, men udfordrer også realismens trygge virkelighedsramme ved for eksempel at lade Marie møde en engel på marken i novellen ”Vinter” og lade parret i ”Akvarium” bo i en sci-fi-agtig tid, hvor ingen længere tør se hinanden i øjnene. Men trods disse brud er stederne i fortællingerne beskrevet naturalistisk. Og stedet har stor betydning for Vego. Hun fortæller: ”Det starter med et sted, stemning og atmosfære, ikke handling. Jeg har personer, og der sker ting, men for at begynde at skrive havde jeg brug for at finde ud af, hvor historien udspiller sig. Og jeg har skrevet om steder, jeg kender rigtig godt, steder, jeg har boet eller opholdt mig. Steder, jeg savner lidt. Jeg tror, novellernes atmosfære kommer af den længsel.” [4].

Kristin Vego skriver om unge kvinder, der befinder sig i livssituationer, hvor ting er i forandring. Kvinderne ændrer både synet på sig selv og på deres relationer, så parforhold og venskaber transformeres. Transformationerne er ikke dramatiske hændelser, men små skred, små øjeblikke, hvor noget nyt indtræffer. Det kan være på en biltur på jagt efter et hotel eller i Rom, når man som Clara i novellen ”Ara Pacis” mod forventning pludselig befinder sig alene i en fremmed by. Clara går rundt og funderer over sit forhold til mænd og til Pantheon og Ara Pacis i forhold til hinanden: ”Og mens jeg går rundt om Ara Pacis, kejser Augustus’ hvide fredsalter og propagandainstrument, forestiller jeg mig at stå inde i Pantheon og se lette snefnug dale ned i en søjle af lys. Tænk altid at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg kan ikke se det. Men jeg kan skrive det.” (”Se en sidste gang på alt smukt”, s. 56).

Kristin Vego kredser således tematisk om tilhørsforhold, overgange, forelskelse, sorg og begær. Hun skriver om øjeblikke, hvor livet skifter retning, og nye muligheder åbner sig. Hun skriver om kvinder, der står på tærsklen til noget nyt og drømmer, og det sværmeriske harmonerer godt med de poetiske steds- og stemningsbeskrivelser.

Beslægtede forfatterskaber

Novellegenren står stærkt i Norge med den norske forfatter Kjell Askildsen som en førende stemme, så det er ikke underligt, at Vego netop debuterede med sine noveller i Norge først. Novellegenren har da også været afgørende for, at Vego kunne skrive. Hun siger: ”Jeg tror, at hvis først man virkelig har forelsket sig i novellen, så er der få ting som overgår den, litterært set. Novellen løsnede noget i mig, efter at jeg i flere år havde ledt efter min form og stemme. Da jeg fandt denne genre, og fandt ind til min egen version af den, kunne jeg fortælle de historier, jeg ville, i et sprog, der føltes rigtigt. Så formen har været afgørende.” [2].

Selv nævner Vego både den canadiske nobelprisvinder og novelleforfatter par excellence Alice Munro og den anerkendte tyske forfatter Judith Hermann som sine forbilleder. Både Hermann og Munro er mestre i at beskrive stemninger og lade deres personer handle uden at afsløre deres motiver. Det fortællegreb findes også i Vegos noveller og er særligt vellykket i titelnovellen ”Alt smukt” i ”Se en sidste gang på alt smukt”, hvor den 14-årige hovedpersonen Julie får lov at stå tydeligt uden at blive forklaret.

Som sit idol Judith Hermann er Vego også optaget af at fortælle historier om de små øjeblikke, hvor forandringer finder sted. Det er små forandringer, der er næsten usynlige for det utrænede øje, men som under Vegos lup får stor betydning. Vegos hovedpersoner er forskellige, og de er også anderledes end Hermanns hovedpersoner, alligevel er der ligheder mellem dem. Længslen og ubeslutsomheden bor i dem alle, og de har melankolien som grundtone til fælles. Om inspirationen fra Judith Hermann siger Vego: ”Da jeg læste to af Judith Hermanns noveller på universitetet, ændrede det mig. Hun skriver om mennesker på en måde, jeg ikke havde læst før, og jeg opdagede novellen som en genre, hvor jeg kunne fortælle den type historier, jeg gerne vil fortælle.” [4].