
Kjell Askildsen
- Redaktionenoktober 2022
- Johan Vardrupjournalist, 2016
Intro
Kjell Askildsens skildringer af, hvordan kvinder og mænd støder sammen, er et højdepunkt i den realistiske novelletradition. Nordmanden demonstrerede i sine historier, at pausen i en samtale og et konfronterende blik kan sige det hele. Han fandt ind til det tavse punkt mellem mennesker, hvor de genovervejer, om tilværelsen gik som den skulle. Man kan vælge at forlade hinanden. Men man kan også skænke en kop kaffe og sætte sig på terrassen. Trods sin melankolske grundtone – fra ”Hundene i Thessaloniki” til den sene ”Venskabets pris” – havde Askildsen øje for de simple glæder.
Baggrund
Kjell Askildsen blev født i kystbyen Mandal i det sydlige Norge i 1929. Familien var knyttet til et religiøst miljø, som forfatteren højst offentligt gjorde oprør mod, da han debuterede med novellesamlingen ”Heretter følger jeg deg helt hjem” i 1953. Faren brændte bogen, som rummede klare fremstillinger af seksualitet, og den blev bandlyst hjemme på det lokale bibliotek i Mandal. Modstanden mod den forbudskultur, Askildsen voksede op i, begyndte allerede da han som teenager læste bl.a. Ernest Hemingway og Raymond Carver. I deres bøger var kødeligt begær en kendsgerning. Et bredt gennembrud kom med novellerne i ”Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten” i 1983, som vandt den norske kritikerpris. De følgende årtier opnåede Askildsen noget nær klassikerstatus i Skandinavien og er blevet oversat til flere sprog.
”Jeg kom hjem igen flere timer senere. Jeg havde planlagt at sige at jeg beklagede at jeg ikke havde kunnet beherske mig. Hele huset lå i mørke. Jeg tændte lyset. På køkkenbordet lå et ark papir, hvor der stod. Ja. Jeg ringer til dig i morgen eller en anden dag. Lucy. Sådan gik hun ud af mit liv.”

Født
30. september i 1929 i Mandal, Norge.
Død
23. september 2021 i Oslo, Norge.
Uddannelse
Afbrudte engelskstudier.
Debut
Heretter følger jeg deg helt hjem. 1953.
Litteraturpriser
Det Svenske Akademis nordiske pris, 2009.
Seneste udgivelse
Omgivelser. Batzer & Co., 2022. (Omgivelser, 1969). Oversat af Jannie Jensen.
Inspiration
Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij og Raymond Carver.
Genre
Novelle
Under forfatterskabets menneskeforståelse ligger en dybde af egne erfaringer. Askildsen var tæt på en række ideologiske bevægelser. Han involverede sig i modstandsarbejdet under Anden Verdenskrig, sympatiserede siden med kommunisterne, men endte som pacifist. Hvad angår jobs ved siden af litteraturen, har han både drevet pensionat og skrevet kulturjournalistik. Som oversætter af udenlandsk dramatik var hans indsats betydelig og inkluderer værker af Bertolt Brecht, August Strindberg og Eugene O’Neill.
Han arbejdede efter eget udsagn med en tættekam med sproget. ”Jeg er en meget langsom forfatter, som er intenst optaget af, at hver eneste sætning skal have en kvalitet, og at hver ny sætning skal føre til en sætning, som udvikler historien. Jeg skriver sådan, at jeg ikke ved mere end den næste sætning,” har han udtalt. [1]Interview med Kjell AskildsenRevista N, 2011-21-09..
Det var en regulær litterær begivenhed, da han i 2015 publicerede ”Venskabets pris” med 19 års afstand til sin seneste selvstændige novellesamling ”Hundene i Thessaloniki”. I en periode havde han den rutine, at han sad på café og skrev. Kjell Askilden har to børn og boede i Oslo til sin død.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Hundene i Thessaloniki
Novellesamlingen ”Hundene i Tessaloniki” fra 1996 (”Hundene i Thessaloniki”, 1996) kan beskrives som Kjell Askildsens feriebog; gennemgående er fornemmelsen af lang weekend, og ustandseligt dækker ...
Læs mere om bogen - De 18 bedste
Udvalget af noveller i ”Askildsens beste” fra 2014 (”De 18 bedste”, 2015) er Kjell Askildsens egne favorittekster fra 1980’erne og frem til anden halvdel af 1990’erne. Her er helt korte historier –...
Læs mere om bogen - Venskabets pris
Novellerne i ”Vennskapets pris” fra 2015 (”Venskabets pris”, 2016) gennemspiller kernemotiver hos Kjell Askildsen med variation i persongalleri og stemninger. Det verbale spil mellem mennesker bliv...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Novellesamlinger
Kjell Askildsen
1989. (En plutselig frigjørende tanke. 1987). Oversat af Jens Christian Grøndahl
Kjell Askildsen
1995. (Et stort øde landskap. 1991). Oversat af Jens Christian Grøndahl
Kjell Askildsen
1996. (Hundene i Tessaloniki. 1996). Oversat af Jens Christian Grøndahl
Kjell Askildsen
Gyldendal, 2015. (Askildsens beste. 2014). Oversat af Jens Christian Grøndahl.
Kjell Askildsen
Gyldendal, 2016. (Vennskapets pris. 2015). Oversat af Jens Christian Grøndahl.
Romaner
Kjell Askildsen
Høst, 1977. (Hverdag, 1976). Oversat og med efterskrift af Kari Sønsthagen og Torben Weinreich
Kjell Askildsen
Batzer & Co., 2021. (Davids bror, 1957). Oversat af Jannie Jensen.
Kjell Askildsen
Batzer & Co., 2022. (Omgivelser, 1969). Oversat af Jannie Jensen.
Om forfatterskabet
Bøger
Artikler
Max Ipsen
2001
Helene Moe
Kristeligt Dagblad, 2002-11-30
Peter Thage Wyss
2005
Hjemmesider
Blandt andet adgang til en grundig indføring i Kjell Askildsens liv og produktion af hans forlægger Geir Berdahl.
Artikel om forfatteren i Norges pendant til Den Store Danske Encyklopædi.



