Maria Kjos Fonn

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., april 2023

Maria Kjos Fonn sætter sit snit der, hvor tilværelsen kæntrer, og inviterer læserne med ind i livets smertepunkter. Det er rå realisme og en indgående undersøgelse af et ungdomsliv på kanten, når hun i ”Kinderwhore” tematiserer svigt i familien og maler konsekvenserne frem med følsom pen. Der er meget musik i og mellem linjerne i værkerne – der er rytme, gentagelser og særegne metaforer. Ikke mindst i ”Heroin chic”, hvor den unge lovende sangerinde Elise synker ned i et misbrug, der endelig får hende til at opnå den vegeterende følelse, hun drømmer om.

Baggrund

Maria Kjos Fonn er født i 1990 og vokset op i Årvoll i Norges hovedstad Oslo. Hendes far er journalist og moren lærer fra journalisthøjskolen, så kærligheden til sproget har hun ikke fra fremmede. Selv har hun skrevet, siden hun var barn, og i et interview med det norske magasin Tara fortæller hun, at skrivning betyder alt for hende, fordi den gør hendes erfaringer meningsfulde. [2].

”Det var Kongeriget. Så stort, så lyst, disse bløde barmhjertighedsdrab, igen og igen. Verden udenfor handlede ikke længere om os, vi var indrammet af grå røg og gråt sølvpapir, og alt var lyserødt. Heroin skulle ligesom være det hårdeste, det vildeste, men for mig var det som at være et spædbarn, der blev pakket ind i et lyserødt tæppe.”

”Heroin chic”, s. 88.

Foto: Lea Meilandt

Født
28. maj 1990, Oslo.
Uddannelse
Aschehougs Forfatterskole, 2013-14. Studier i litteraturvidenskab ved Universitetet i Oslo.
Debut
Dette har jeg aldri fortalt til noen, 2014.
Litteraturpriser
Ut-prisen i Trøndelag, 2018. Natt & Dag’s Oslopris, 2020.
Seneste udgivelse
Margaret, er du i sorg. EC Edition, 2026. (Margaret, er du i sorg, 2024). Oversætter: Per H. Jacobsen.
Inspiration
William S. Burroughs, Irvine Welsh.

Også musik har en stor betydning for Maria Kjos Fonn. Da hun som barn blev udsat for grov mobning, blev ordene og musikken hendes værn mod verden. I musikken kunne hun finde trøst og forståelse. Også i forfatterskabet spiller musik en stor rolle – som et sted, hun kan finde inspiration til tekstens rytme og energi. Og det kan være i alt fra pop over rock og til klassisk musik.

Maria Kjos Fonn har oplevet tilværelsens bagside på egen krop. Hun har en posttraumatisk stresslidelse efter barndommens mobning og et ungdomsliv præget af flere overgreb og endog en gruppevoldtægt som 20-årig. Tidligere havde hun svært ved at forholde sig til de svære følelser og dulmede dem i et par år ved at tage stoffer. Hun har således selv haft et problem med heroin, og det har været inspiration til at skrive romanen ”Heroin chic”. Siden kom hun i misbrugs- og traumebehandling, og i dag lever hun i Oslo med sin mand Martin Svedman, der også er forfatter. Hun arbejder som journalist og skriver fast for Morgenbladet og Aftenposten, ligesom hun har skrevet for flere tidsskrifter. Og så er hun i gang med to nye bøger, som hun indtil videre ikke vil afsløre andet om, end at hun skifter tema væk fra socialrealismen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: PTSD og rus – Foredrag med Maria Kjos Fonn. Tryggere ungdom, september 2020 (norsk).

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Genremæssigt spænder Maria Kjos Fonns forfatterskab vidt og favner både essays, noveller, romaner og børnebøger. Fælles for novellerne og romanerne er, at de skildrer en rå, brutal og uafrystelig socialrealisme med stor psykologisk indlevelse i karaktererne og en særegen sproglig musikalitet, der giver en inciterende rytme i teksten. I ”Heroin chic” bliver sproget – ikke mindst i beskrivelserne af Elises stofindtag – så stoflige og rytmiske, at det fremstår musisk, og da hun skrev ”Kinderwhore”, hørte hun meget Nick Cave for at sætte den rette følelsesmæssige stemning.

Centrale temaer i Maria Kjos Fonns forfatterskab er ungdomslivets faldgruber, seksuelle overgreb, anoreksi, misbrug, psykiatri og det sociale system. Selv om Elise i ”Heroin chic” virker ekstrem som misbruger, er hun på mange måder symptomatisk for sin tid og for ungdomslivet. Hun er besat af sit udseende, hun vil være noget helt unikt, og både anoreksien og stofmisbruget bliver hendes svar, når hun føler, hun ikke lykkes. Maria Kjos Fonn forklarer det selv således: ”Det er en narcissistisk tragedie, hun udspiller. Hun vil have opmærksomhed. Jeg tror ikke, hun er atypisk for måden, moderne unge mennesker kan være på. Hvor man lever meget isoleret i sin egen verden med fokus på, hvordan man fremstår, og hvad man oplever.” [3].

Familielivet spiller også en særegen rolle i forfatterskabet. I ”Heroin chic” er det forældrenes afmagt i forhold til at hjælpe Elise ud af misbruget, der tematiseres. Ikke mindst moren holder ihærdigt ved, og det ender med at tage livet af forældrenes ægteskab, og at moren ligefrem bliver medmisbruger i et desperat forsøg på at holde fast i datteren. I ”Kinderwhore” er det familiens fravær, der er i centrum. I et interview i Bogmagasinet fortæller Maria Kjos Fonn: ”I romanen ønsker jeg at vise, hvilke konsekvenser, det kan have, når det mest grundlæggende – forholdet til forældrene, eller moren i dette tilfælde, går helt galt fra barndommen. Traumer som opstår i familien påvirker hele selvet på en måde som er grundlæggende – og ofte uforståelig for andre.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Maria Kjos Fonns skønlitterære forfatterskab er rå socialrealisme, der sætter udsatte unge i centrum.

Omsorgssvigt, som er det helt centrale tema i ”Kinderwhore”, er oplagt at læse i sammenhæng med danske Thomas Korsgaards ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”. Her lader faren sin afmagt gå ud over børnene, og moren er sunket ned i depressionens mørke. Ligesom i ”Kinderwhore” er der ingen, der griber ind, selvom omsorgssvigtet må stå lysende klart for enhver, og hovedpersonerne må derfor selv tage livtag med de massive svigt. I samme spor kan det også anbefales at dykke ned i franske Édouard Louis’ ”Færdig med Eddy Bellegueule”. Her er omsorgssvigt, socialt og mentalt underskud også hverdagen for Eddy, og både i ”Kinderwhore” og ”Færdig med Eddy Bellegueule” tematiseres seksuelle overgreb.

”Heroin chic” kan sammenholdes med en roman som Sylvia Plaths ”Glasklokken”. Begge værker er præget af en stærk sproglig musikalitet, og tematisk undersøger de begge unge kvinder, der lammes af psykisk sårbarhed. I ”Glasklokken” står samfundskritikken eksplicit – ikke mindst i fremstillingen af patriarkatet –, mens den er mere implicit i ”Heroin chic”, hvor der ikke er noget entydigt svar på Elises fald, og dog er der både seksuelle overgreb og et samfunds implicitte krav til kvinden om at være perfekt i den cocktail. Titlen ”Heroin chic” kan i øvrigt læses i det samfundskritiske spor. Den henviser til, hvordan berømtheder som Kate Moss og Amy Winehouse i 1990’erne blev idylliseret for deres undervægt, misbrug og androgyne look med mørke rander under øjnene, og de blev netop beskrevet som heroin chics. For læsere, der ønsker at dykke ned i misbrugssporet, kan det anbefales at læse værker som Jean Cocteaus ”Opium”, William S. Burroughs’ ”Junky” og Irvine Welshs ”Trainspotting” og ”Porno”, som også har været inspirationskilder for Maria Kjos Fonn.

Der kan også drages paralleller til den danske forfatter Tove Ditlevsen, der på hudløs vis tematiserer overgreb, omsorgssvigt, misbrug og psykisk sygdom – blandt andet i værkerne ”Man gjorde et barn fortræd” og ”Gift”. Også den danske forfatter Camilla Hjørnholm Olsen beskæftiger sig med ungdomslivets faldgruber, stofmisbrug og overgreb, og både Kjos Fonn, Ditlevsen og Hjørnholm Olsen har et kritisk blik på patriarkatet i deres værker. Men hvor både Tove Ditlevsen til tider og Kjos Fonn tager læserne med ud i de yderste afkroge af afmagt og fysisk og psykisk forfald, er perspektivet hos Hjørnholm Olsen inden for normalspektrets rammer.