
Paula Hawkins
- Redaktionenoktober 2024
- Christina Aabo Mikkelsencand.mag., 2015
Intro
Den britiske forfatter og journalist Paula Hawkins har skrevet ”Kvinden i toget” (2012), som er verdens hurtigst sælgende thrillerdebut. Millioner af læsere er blevet grebet af historien om den alkoholiserede, ustabile hovedperson Rachel, som hver dag pendler med toget, fantaserer om andre folks perfekte liv, chikanerer sin eksmand, og som involveres i en sag om en forsvunden kvinde. Det er pirrende at smugkigge ind gennem andres vinduer, og hårrejsende at opdage, at der under den pæne overflade sker grumme ting, og romanen har uden tvivl forstærket interessen for domestic noir litteratur.
Baggrund
Paula Hawkins er født den 26. august 1972 i Zimbabwe, hvor hun voksede op i forstaden Harare. Faren var økonomiprofessor og journalist, og hun havde en idyllisk barndom hos forældrene med tennisbaner og swimmingpools. Som barn var hendes yndlingsbøger ”De Fem”-bøgerne af Enid Blyton, og som teenager var hun vild med Agatha Christies krimier. Som voksen er hun især begejstret for Kate Atkinsons bøger, men holder også af at læse forfattere som Pat Barker, Tana French, Gillian Flynn, Megan Abbott og Donna Tartt. I skolen var hun glad for at skrive fristil, men hun oplevede mere det at skrive fiktion som en drøm end som en mulig levevej.
”Jeg har tænkt på Jess hele dagen ude af stand til at fokusere på andet end det, jeg så i morges. Hvad var det, der fik mig til at tro, at der var noget galt? Jeg kunne umuligt se hendes ansigtsudtryk på den afstand, men da jeg så på hende, følte jeg, at hun var alene. Mere end alene – ensom.”

Født
26. august 1972 i Zimbabwe.
Uddannelse
Har studeret politik, økonomi og filosofi på Oxford Universitet.
Debut
Confessions of a Reluctant Recessionista. Arrow, 2009. Udgivet under pseudonymet Amy Silver.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Det blinde øje. Nyt Dansk Litteraturselskab, 2024. (Blind spot, 2022). Oversat af Marielle Nielsen.
Inspiration
Kate Atkinson.
Som 17-årig flyttede Paula Hawkins til London, og hun husker tydeligt sin fascination over at køre med offentlig transport – District line – for første gang i sit liv. Senere søgte hun ind på universitetet i Oxford, hvor hun læste politik, økonomi og filosofi, og hun arbejdede som finansjournalist på The Times i 15 år, hvorefter hun blev freelancer. Hun har skrevet fagbogen ”The Money Goddess” (2007), som giver gode råd til kvinder om økonomi.
I 2009 debuterede hun som skønlitterær forfatter under pseudonymet Amy Silver med chicklit-romanen ”Confessions of a Reluctant Recessionista” og har siden skrevet yderligere tre bind i serien. Hendes interesse for krimier begyndte at afspejle sig i hendes egne skriverier, som blev mere dystre. Hun var tæt på fallittens rand, da hun i 2013 satte sig for at skrive en domestic noir-thriller, og inspirationen hentede hun bl.a. fra sine egne togture og de mange krimier og thrillers, hun selv elsker at læse. Manuskriptet blev antaget af forlaget, inden det var færdigskrevet, og ”Kvinden i toget” hitter nu over hele verden, og filmrettighederne er solgt til DreamWorks. Selveste Stephen King tweetede i forbindelse med udgivelsen, at ”Kvinden i toget” er en fantastisk bog, som holdt ham vågen hele natten. Paula Hawkins skriver for tiden på en ny mørk, psykologisk thriller, som handler om to søstre.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
Bibliografi
Romaner
Paula Hawkins
Gyldendal, 2015. (The Girl on the Train. 2015). Oversat af Steffen Rayburn-Maarup.
Paula Hawkins
Gyldendal, 2017. (Into the water, 2017). Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.
Paula Hawkins
Gyldendal, 2021. (A Slow Fire Burning, 2021). Oversat af Signe Lyng.
Amy Silver-romanserie:
Amy Silver
2009
Amy Silver
2010
Amy Silver
2011
Amy Silver
2013
Paula/ Amy Silver Hawkins
2024. (Blind spot, 2022). Oversat af Marielle Nielsen
Fagbøger
Paula Hawkins
2007
Om forfatterskabet
Web
Artikler
Alexandria Alter
New York Times, 2015-01-30.
Richard Godwin
Evening Standard, 2015-05-27.
Carsten Andersen
Politiken, 2015-09-17.
Q On CBC
2015-11-06

